24. nov. 2025: Vi fik Hans Engells bud på det nye Danmarkskort
Som meningsmålingerne forudsagde, blev der ved kommunalvalget/regionsrådsvalget tirsdag 18. november flyttet voldsomt rundt på opbakningen til de forskellige politiske partier.
Der var lagt op til et gyservalg i mange af de 98 kommuner og 5 nuværende/4 fremtidige regioner.
Og ét er kommunalvalget/regionsrådsvalget, noget andet er det folketingsvalg, som kommer i 2026. Hvad sker der her? Er der en sammenhæng mellem de to valg?
Er SVM-regeringens dage talte, når stemmerne er gjort op?
Det ser vi på valgnatten til sin tid, men giver valgene den 18. november belæg for at mene, at også folketingsmandaterne vil blive fordelt helt anderledes end nu?
Politisk kommentator Hans Engell gav sit indsigtsfulde bud på det nye Danmarkskort på et møde i Missionshuset Bethesda i Rømersgade 17, lige over for Torvehallerne mandag den 24. november kl. 14 til 16.


