10. nov. 2025: Endnu et æresmedlem hyldet

På mødet i Veteranklubben den 10. november benyttede de over firs deltagere lejligheden til at hædre endnu et 100-årigt medlem af foreningen, nemlig Kurt Piczenik.

Formanden, Helle Bygum, overrakte fødselaren et fysisk bevis på udnævnelsen til æresmedlem med ret til at være kontingentfri resten af livet.

Festtalen blev holdt af forhenværende redaktør på EkstraBladet, Sven Ove Gade:

Kære Kurt,

“100 år – et magisk tal, men du er også et magisk, usædvanligt menneske, hvis livsforløb falder uden for de vante normer for disse breddegrader. Blot 14 år gammel måtte du 1939 flygte fra din hjemby, Wien, drevet af Hitler-Tysklands vanvid. Din far var i Schweiz. Du var alene i verden.

Af alle steder endte du i inkarnationen af dansk idyl: det milde Fyn omkring Faaborg. Du blev, hvad man kaldte ”landvæsenselev”, i dit tilfælde vist mest en nyttig arbejdskraft. Du delte kår med flere hundreder andre unge jøder fra Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Polen.

Selv oplevede jeg nogle af jer i min barndom. To af dem, en ung pige og en ung mand boede i et år hos mine forældre i og en ung mand hos mine bedsteforældre, hvor de snart blev en integreret del af familien. Som du måtte de senere flygte videre til Sverige. Efter krigen rejste mange af de unge jøder til Palæstina for at deltage i arbejdet med skabelsen af det moderne Israel. I midten af 50’erne kom du til Politiken og flyttede senere til Ekstra Bladet.

Da jeg kom til Ekstra Bladet i 1972, blev slået af den omhu og det engagement, der prægede lay out-afdelingen med blandt andre Per Skovmose og din gode ven Gorm Hansen. Mange her i salen vil huske Gorm som et særdeles aktivt medlem af Veteranerne.  I lay-out-gruppen var du en ener med et ydre og en diktion, præget af din østrigske opvækst. Inden længe gik det op for mig, at du var en af de unge jøder, som kom til Danmark i 1939-40.

Du var med til at gennemføre idéerne bag Austin Granjeans revolutionerende grafiske principper og skabelsen af et helt nyt grafisk billede, som skulle inspirere andre aviser i Skandinavien.

I over 40 år huserede du i Politikens Hus og tog del i den største tekniske revolution af avisproduktionen siden Gutenberg. Altid medlevende, altid engageret, altid søgende ny viden. ”Er det ikke interessant,” lyder det stadig igen og igen fra dig, når du er stødt på en nydannelse af en eller anden art. Du repræsenterer den intellektuelle nysgerrighed, som er forudsætningen for det ægte fremskridt.

Hvis alle flygtninge bare tilnærmelsesvis besad din nysgerrighed og dit engagement, ville vore dages udlændingedebat få en helt anden karakter. Du blev en pryd for det danske samfund.

Og så har du ovenikøbet mange år i dig endnu. Jeg glemmer aldrig overskriften i en østrigske avis, du viste mig en dag: ”Die älteste Frau in Paris ist eine Wienerin” – din tante. Hun blev vist 112 år.

Så hold ud, kære Kurt! Du har endnu meget at leve op til. Godt at du er blevet en vandringsmand og marcherer dine daglige 3 kilometer.

Nok er du 100 år, men i dit sind er du fortsat den unge, energiske og medlevende Kurt, en rigtig vandringsmand.

Vi ønsker dig mange nye, gode år på marchruten!”