Skip to content

Tag et kig på Oslo

Rejs med Veteranklubben den 24. - 27. maj 2023 Nu skal vi ud at rejse igen Du har sikkert ikke været i den norske hovedstad de senere år, hvor der er bygget til og om i stor skala – ny…

Læs mere

Bosnien – krig, sorg
og megen gæstfrihed

 

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Alle fotos: Finn Hillmose.

28 journalistveteraner til Sarajevo under kyndigt lederskab

Moskeer med minareter, der ligner raketter, ses alle vegne i byens skyline ligesom korsene over de katolske og ortodokse kirker. Fem gange i døgnet lyde muezzinens kalden til bøn, ligesom kirkeklokkerne giver sig til kende flere gange hver dag.
I gaden, hvor vi bor, er der en sær blanding af østens mystik over de små handelsboder og mellemeuropæisk borgerlighed manifesteret ved huse fra 1800- og 1900-tallet, de fleste stadig med spor efter skud og granatnedslag.
Vi er i Sarajevo, byen der i halvfemserne var belejret i næsten 1500 dage, og granathuller og nogle udbrændte ruiner er sporene efter serbiske militsfolks bombardement med kugler og granater af en den værgeløse og i næsten alle henseender uskyldige befolkning. Vi er på rejse i Bosnien-Hercegovina med Journalisternes Veteranklub.
Turen begynder noget stresset med en lang bustur fra København til Billund i sjaskende regnvejr og bidende vind. Så hårdt slår vinden mod bussens frontrude, at vi bliver bekymrede for, om Storebæltsforbindelsen er åben for trafik. Vi kører dog planmæssigt over broen, men skønt vi mærker, hvordan vinden hiver i bussen, når vi sikkert frem til bestemmelsesstedet og kommer i luften med nogen turbulens.
I Tuzla i det nordøstlige Bosnien, hvortil vi ankommer nogenlunde planmæssigt, er dejlig sensommer og lige vejr til at standse op og nyde det. Men nej, vi har stadig ca. tre timers kørsel for os til Bosniens hovedstad Sarajevo, så efter at have forceret det diminutive bagagebånd i den lille internationale lufthavn under ombygning, tager 28 gæster og rejseleder Steen Ramsgaard plads i den moderne bus, der i seks dage skal være vort andet hjem, og kører ud af byen. 

Læs mere

Forår i Madrid og Toledo

Tekst: Annette Hartung Lørdag den 28. maj 2016 var Madrid ladet med fodboldspænding, da 36 veteraner/ledsagere landede i byen. Samme aften skulle Real Madrid og Atletico Madrid nemlig spille Champions League finale i Milano. Så byen var sikker på at…

Læs mere

Dannebrog faldt ned fra himlen
– og KGB var skjult

Indtryk fra en spændende og indholdsrig veteranrejse til Estland, Letland og Litauen fra 26. maj til 1. juni 2015 Tirsdag: Vi fløj til Tallin, Estlands hovedstad. Estland var et absurd overvåget samfund i sovjettiden, hvor KGB holdt øje med alt og…

Læs mere

Guiness og kartoffelmos

39 veteraners 8 dage i Irland fra 20. til 27. maj 2014 Sådan er det med pakkerejser: Op før fanden får sko på. Men det lønnede sig. Det gav en god lang første dag i Dublin - og så plus…

Læs mere
Back To Top