Julefrokosten i Journalisternes Veteranklub blev igen i år et vellykket arrangement, som for andet år i træk den 4. december fandt sted i Skovshoved Sejlklub med dejlig udsigt ud over Øresund.

71 veteraner havde tilmeldt sig – og måske ikke helt overraskende ankom rigtig mange i rigtig, rigtig god tid. Det kan kun opfattes som et glædeligt tegn på, at Veteranklubben har tilfredse medlemmer – i hvert fald når det gælder julefrokosten. Stemningen og snakken var som sædvanlig god, og ved ankomsten blev gæsterne budt på velkomstdrink – et glas gylden, sprudlende spansk vin.

Som de sidste gæster tog Journalistveteraner 26. november afsked med atomkraftværket Barsebäck, som kvitterede med en spændende rundvisning. Hele udflugten flot arrangeret af vores veterankollega Terkel Spangsbo.

Det omstridte atomkraftværk har siden 2005 ligget stille og nærmest sovet Tornerosesøvn, efter at selve produktionen stoppede. Det skete efter årtiers danske protester og demonstrationer mod ”den farlige nabo” placeret kun 10 km øst for København. Hvem husker ikke sloganet: Hva ska væk? Barsebäck! Og det lykkedes altså til sidst. Fra januar næste år begynder så selve nedrivningen af bygninger, reaktorer osv.

De fleste københavnere kender Barsebäcks berømte silhuetter med de to markante reaktortårne, som siden 70erne har knejset mod himmelen på den anden side af sundet. I tidens løb har synet provokeret mange danskere og stimuleret bekymringen for et atomkraftuheld, som i værste fald kunne lægge København og halvdelen af Sjælland øde. Omvendt sagde vi jo dengang med et gran galgenhumor, at ”så længe vi kan se Barsebäck, så er det ikke eksploderet”.

Journalistik kan føre til alt - selv til Amalienborg. Det er vores mangeårige kollega Michael Ehrenreich et kongeligt bevis på. Efter 35 år i journalistik kom han i 2015 til Kongehuset som hofmarskal, og på et muntert og velbesøgt møde…

En opringning fra forlagsdirektør Jakob Kvist, et møde med sin tidligere direktør kollega i DR – så stod Jørgen Ramskov som chefredaktør for det der skulle blive Radio24Syv.

Og hvor skal snittet så lægges, når man som ny taleradio er designet til at konkurrere med DRs Program 1?
Ved mødet i Journalisternes Veteranklub 21. november fortalte Jørgen Ramskov hvad man besluttede at byde ind med: Direkte radio, debat og markante værter. Og når det var direkte – så ikke noget med manuskripter i studiet (det viste sig at være knap så god en idé – værterne gik for let i stå), debatten skulle rumme modsigelse og gerne højlydt og de markante værter måtte ikke lyde som i DR (hvilket betød at det ikke var derfra Radio24Syv høstede medarbejdere. 

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Betingelserne for at fortsætte blev for snævre, og udbuddet af en DAB-kanal blev ikke til fordel for 24Syv. Utilfredshed med kriterierne for radio-tv-nævnets afgørelse fører nu til en retssag.

Men hvad kunne Radio24Syv så bryste sig af udover at have fået tusindvis af tilfredse lyttere og et mindre antal utilfredse – heriblandt politikere? Det otteårige radioeventyr har ifølge lytterundersøgelser fået ca. 400.000 flere til at lytte til taleradio – ikke kun fik Radio24Syv mange lyttere, men der kom også flere til DRs P1. Og som en sidegevinst for lytterne – P1 oppede sig og fik børstet noget af støvet af.

Spørgelysten har sjældent være større end på mødet i Journalisternes Veteranklub den 31. oktober, da sociologen Mads Christoffersen fortalte om baggrunden og sine erfaringer i forbindelse med den bog, som netop er udkommet. Sammen med sin kollega Niels Møller og virksomhedskonsulent Lisbet Theilgaard har Mads Christoffersen udgivet bogen ”Arbejdet forstået baglæns”, erfaringer fra 40 års arbejdsliv.  

Mads Christoffersen havde mistet sin kone gennem 26 år i 2016 efter et hårdt og kortere sygdomsforløb. For ham var det en jordrystelse at miste sin ægtefælle. Han stod fuldstændig smadret tilbage i sorg, flyttede fra huset, og han sagde sit gode job op og begyndte at skrive bøger: Krimier, satiriske kriminalromaner og blev ret upopulær på sin tidligere arbejdsplads. Han stillede spørgsmålet, hvorfor arbejder vi mennesker så intenst, som vi gør igennem 30-40 år. Hvorfor og hvad er arbejdets mening. Det førte videre til spørgsmålet om hvad seniorlivet er efter arbejdslivet, og om det er det samme for forskellige grupper i samfundet.
    Mads Christoffersen og hans to medforfattere samlede 12 forskellige faglige grupper seniorer og bad dem fortælle om de afgørende erfaringer fra deres arbejdsliv – og livet derefter.
Medvirkende i bogen er så forskellige faggrupper som pensionerede læger, sociologer, politifolk, sosu’er, ingeniører, bygningsarbejdere, IT-folk, bankansatte, teknikere, fabriksarbejdere, bibliotekarer – og så selvfølgelig journalister.