Foto: Peter Høvring
Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.
Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.
Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.
-Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!
-Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.
Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur. Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.
Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.
-I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
ke
Om Flemming Rose
Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.