Henrik Nebelong mener, at man skal kende Wagners baggrund for at forstå hans kredsen om de kærlighedsbrændende, ensomme mennesker. Wagner voksede op uden en far, som døde, da Richard var et halvt år. Derefter fik han en stedfar, der muligvis var hans biologiske. Det var drengen i tvivl om. Richard Wagner havde fire ældre søstre og en yngre halvsøster. Tre af søstrene blev skuespillerinder, og Richard var betaget af dem og deres kostbare teatergarderober, og han var hele livet betaget af silke og kvindelige beklædningsgenstande.
Wagner var især knyttet til den 12 år ældre søster, Rosalie. Hun var som en mor for ham og indså hurtigt Richards usædvanlige evner og hjalp ham med at få hans første værker opført. Richard skriver i sine erindringer, at han udviklede en “blid, ja næsten sværmerisk hengivenhed for den moderlige søster, der i renhed og lutrende varme vel kun ville sidestilles med de ædleste forhold mellem mand og kvinde”. Henrik Nebelong mener, at søsteren var genstand for Wagners vågnende sexliv og samtidig blev hans frelsende engel. Og han mener, at denne dobbelte eros betød, at Wagner ofte forelskede sig i “forbudte kvinder”.
Foredraget blev illustreret med Wagners toner, og Nebelong fastslog, at god sex begynder med et forspil. I dette tilfælde afspillede han forspillet til “Lohengrin” og påpegede, hvordan strygerne repræsenterede det kvindelige, mens messingblæserne tog over som det mandlige klimaks. Nebelong påpegede i øvrigt, at Wagners “samlejemusik” ofte er skrevet i marchtempo. Han kunne opregne talrige steder, hvor ord og toner smelter sammen, bl.a. det hastige flugtmotiv i “Ringen”, der illustrerer, at kærligheden altid er flygtig.
Efter at have præsenteret en lang række citater fra operaerne i ord og toner fastslog Henrik Nebelong, at noget af det mest tillokkende ved Wagners dramatik er, at den sprænger samfundets konventionelle ritualisering og viser os, at den erotiske kærlighed faktisk er “a big deal” og prøver at lære os frygten at kende.
Nebelong mener, at Wagners tekster og musik stadig har noget at give os, og det fremgik klart, da de lyttende veteraner takkede med stort bifald for den spændende fortolkning. LL