Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats. Foto: Finn Hillmose

Dansk rumforskning bidrager til mange internationale projekter

Det er ikke kun astronauten Andreas Mogensen, der gør Danmark til en rumfartsnation. Danske forskere og teknikere leverer vigtige bidrag til tidens rumprojekter og gør os – trods landets lidenhed – til en vigtig brik i kampen for at lære mere om de kræfter, der styrer universet.  Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle fra det nationale rumforskningsinstitut DTU Space havde svært ved at skjule sin stolthed over den danske indsats, da han fortalte om ”Danmark som rumfartsnation” den 29. februar 2016.

Det blev en eftermiddag med mange vanskelige emner og svære spørgsmål fra de ca. 60 fremmødte veteraner. ”Kan I ikke forstå det? Velkommen i klubben!” lød det fra astrofysikeren, der blankt indrømmede, at der er masser af ting, selv de klogeste af rumforskerne ikke begriber. Det opmuntrende er, at videnskaben bid for bid gør nye opdagelser og dermed samler korrektioner til teorierne om tid og rum og naturkræfternes samspil. Den nylige opdagelse af tyngdebølger kan måske bane vejen for forståelse af den fjerde naturkraft. Vi kender de tre, nemlig de elektromagnetiske kræfter, den stærke kernekraft og den svage kernekraft. Når vi engang forstår den fjerde, tyngdekraften, kan vi måske skabe ”teorien om alting”, spåede Michael Linden-Vørnle, idet han dog tilføjede, at det meget tænkeligt hverken bliver i vores eller vore børns levetid.

DTU Space og andre offentlige og private danske virksomheder er i stand til at bygge tip-top-elementer til de nyeste rumfartøjer. DTU Space er det institut i verden, der har leveret udstyr til flest rumrejser:
Rumteleskopet JWST med guldbelagte spejle er udstyret med danske stivere til et af de fire instrumenter. Denne leverance har sikret DTU Space en modydelse 300 timers udnyttelse af rumteleskopet. Noget, der kan give de danske forskere unik viden om skabelsen af stjerner.

• Rumteleskopet JWST med guldbelagte spejle er udstyret med danske stivere til et af de fire instrumenter. Denne leverance har sikret DTU Space en modydelse 300 timers udnyttelse af rumteleskopet. Noget, der kan give de danske forskere unik viden om skabelsen af stjerner.
• Den danske Ørsted-satellit, der blev opsendt i 1999 og stadig fungerer, har givet os bedre forståelse af jordens magnetfelter.
• Vi har bidraget til SWARM-projektet, der giver endnu mere detaljerede oplysninger om ændringerne i magnetfelterne og dermed om jordklodens sammensætning.
• Vi har leveret stjernekameraer til 60 rum-missioner, blandt andet til NASAs Juno-mission til Jupiter.
• Vi leverede et avanceret strømfordelingssystem til Rosetta-missionen, der sendte et landingsmodul ned på en komet.
• Vi har lavet teleskopet til Planck-satellitten, der studerede eftergløden efter ”the big bang”.
• Astronauten Andreas Mogensen udførte danske eksperimenter, mens han var på sin rummission, blandt andet om vandrensningsanlæg.

Linden-Vørnle – der er ting selv de klogeste rumforskere ikke forstår.