Med sin karakteristiske skælmske mine mente Uffe Ellemann-Jensen, at hans ministerpension fra Folketinget i virkeligheden var alt for beskeden i forhold til, hvad han selv syntes, at han var værd. Foto Peter Høvring.
Da Danmarks tidligere udenrigsminister igennem knap 11 år, Uffe Ellemann-Jensen, fortalte om sit politiske virke i Journalisternes Veteranklub den 23. januar, så han ud til at hygge sig.
”Jeg befinder mig rigtig godt her sammen med gode, gamle kolleger og skal tale om mit yndlingsemne – nemlig mig selv!” lød det fra den garvede 76-årige Venstre-politiker.
De godt 150 mødedeltagere befandt sig også godt. Uffe Ellemann-Jensen evnede lige fra starten at holde alle i ånde, så en knappenål ville kunne høres, hvis den faldt til jorden. Foredraget var baseret på hans selvbiografiske bog ”Som blad i høst – Mit liv efter politik”, der udkom i efteråret.
Den tidligere Venstre-formand og udenrigsminister er en fremragende fortæller. Som tidligere journalist kunne han se tilbage på et indholdsrigt liv, der har bragt ham i forbindelse med et virvar af interessante personer. Han er en begavet personlighed med en politisk karriere, som har rakt langt ud over, hvad de fleste danskere kan byde på.
Levende, interessant og underholdende berettede han om den række af internationale personligheder og politiske ledere, han igennem årene har mødt på sin vej. Da han i 2001 forlod Folketinget og havde opgivet tanken om at blive statsminister, havde han allerede vist interesse for de baltiske lande. Han var med til at stifte netværksorganisationen Baltic Development Forum, hvis formand han har været igennem mange år. Både danske og internationale bestyrelser hentede ham ind som bestyrelsesmedlem eller formand – alt sammen hverv som man ikke var i tvivl om havde betydet meget for ham. Underholdningsværdien i hans optræden blev også højnet ved, at hans historier blev krydret, når han med private kommentarer og personlige informationer løftede sløret for politiske rænker fra møder.
De godt 150 mødedeltagere befandt sig også godt i Uffe Ellemann-Jensens selskab.
Da Uffe Ellemann-Jensen efter sit 60 minutter lange foredrag, fik lejlighed til at besvare spørgsmål fra salen, var det som at trykke på en knap: Uanset emne og spørgsmål kom hans svar prompte ledsaget af uddybende informationer og kommentarer med praktiske henvisninger både relevante navne, datoer og årstal ofte krydret med en lille anekdote. Den tidligere udenrigsminister præsenterede sig som et veritabelt leksikon med markante holdninger til sine hjertesager som især er de baltiske landes kamp for selvstændighed. Hans bekymring kom blandt andet også til udtryk over Ruslands holdninger og Putins forsøg på at svække Vesteuropa med en aggressiv adfærd og ”hybrid krigsførelse”. Uffe Ellemann-Jensen mente, at Vesten sandsynligvis kan blive nødt til at affinde sig med Ruslands opslugning af Krim-halvøen. Der er et problem for globalisering og åbenhed i fremtiden, hvor fake news kan skabe konflikter, pointerede han. På tilsvarende måde udtrykte han sin opfattelse af Tyrkiet, hvor han i starten så positivt på udviklingen og havde store forventninger til præsident Erdoğan. Dengang så han den tyrkiske leder som ”en mild islamist”, som i dag har udviklet sig til at vise ”sultan-tendenser”.
Uffe Ellemann-Jensen kan sin historie, og ikke meget kan bringe ham ud af fatning. Dog gik han i sort en hel måned, da hans elskede hund Oskar gik bort i en alder af knap 16 år. Sorgen mildnedes dog ved kendskabet til Oskars fremragende kvaliteter. Hunden var nemlig kåret til verdens fineste border collie. Derfor havde hundens kennel-mor – formedelst pæne beløb – lånt Oscar til vederkvægelse for en lang række tæver og gjort den til verdens mest velhavende hund. Med sin karakteristiske skælmske mine mente Uffe Ellemann-Jensen, at hans ministerpension fra Folketinget i virkeligheden var alt for beskeden i forhold til, hvad han selv syntes, at han var værd. Hans senere vellønnede hverv i de internationale bestyrelser og organisationer hjalp på skuffelsen. Og mon ikke Oskars ydelser også har pyntet lidt på politiker-humøret og kistebunden.
Referat Karen Fredslund Ellegaard.
