Istanbul delight

Diamanter, skindtøj, hvinende sødt slik samt et enkelt visum var blandt indkøbene på veteranernes formidabelt vellykkede (igen-igen) forårsrejse til Istanbul 2.-6. maj 2013. Og lidt om det sidstnævnte indkøb først: En af vore rejsedeltagere af nederlandsk herkomst måtte se sig afvist efter godt en halv times ventetid ved paskontrollen. Ud af køen, hen til lugen for køb af visum, 20 US-dollars – tak, tyrkiske lira – nejtak. Den stakkels nederlænder kan så trøste sig med, at hun deler skæbne med andre visumforpligtede, fx nordmænd og belgiere.
Ankomstdagen sluttede som sådan én skal: I et folkeligt kvarter med dejlig mad, høj stemning og tilbud om den farlige tyrkiske raki – en pendant til den græske ouzo og den franske pernod.

Vikinger i moskeen
De tre hele dage, som opholdet  i Istanbul bød på, var tæt pakket med oplevelser. Et par timers sejlads på Bosporus efterfulgtes af besøg i  den byzantinske kirke Hagia Sophia, som siden blev moske, og som nu – måske – atter kommer i brug som moské, men i hvert fald er et enestående museum. En gang besøgt af vikinger der i marmorgelænderet på galleriet efterlod sig indridsede runer (kan tænkes de også har efterladt spor af egne gode nordiske gener)

Et besøg i det underjordiske vandreservoir, cisternerne, med store, fede karper i bassinerne og talrige søjler i alle formationer – en enkelt udstyret med Medusas hoved (hende med slanger som hår) – og denne første hele dags program sluttede med et besøg i Tokapi-pladset hvor mange af tørst/udmattelse måtte slå sig ned i cafeen med en let varmediset udsigt over Bosporus.

Lugten af penge og skind
Anden hele dag gik blandt andet til Hippodromen med obelisken, hvis hieroglyffer vores ægyptolog-guide Tine kunne oversætte. Videre til Den blå Moské – som ved praktisk taget alle seværdigheder hundrede meter lange køer, som vi på grund af vor tyrkiske guide Sinans forarbejde som regel sprang adskillige meter over. Her skulle skoene af og kvinderne indhylles i tørklæde.

Sinan førte os senere til en eksklusiv skindforretning, hvor vi overværede et mindre modeshow for derefter at blive ført op i forretningen, hvor vi fik attacheret sælgere med – skal vi sige – visse evner for overtalelse. Lugten af varme creditcard blandede sig med den søde duft af skind. Men ret skal være ret: De eksorbitante begyndelsespriser svandt gennemgående med ca. 75 procent. Sælgerne jamrede en smule, men var så venlige at udtrykke sønlig respekt og evig erindring om de smukke veteraner. That’s business.

Resten af dagen gik for de flestes vedkommende i Krydderibasaren og den store basar. Et fantastisk konglomerat af butikker med fajancer, slik, krydderier, tæpper, guld og sølv samt alskens flitterstads. En utrolig trængsel og fra oven tonerne (?) af muezzinen, der kaldte til bøn.

Et funklende punktum
Afskedsaftenen var på en restaurant med dejlig mad, høj snak og taler – og i baggrunden et kæmpe-tv, hvor vi kunne følge aftenens meget vigtige fodboldkamp: Istanbuls Galatasaray vandt 4-2 over holdet fra Sivas. At Istanbul havde vundet, kunne ingen være i tvivl om – på vej tilbage til hotellet blev det markeret ret tydeligt i trafikken med støj og viftende faner, fodboldtrøjer mv.

Afrejsedagen bød på en formiddag til sidste indkøb. En enkelt af vore rejsefæller fandt, at det nu måtte være på tide at erhverve en længe ønsket diamantring – hun syntes, hun kunne give den til sig selv som gave ved den nærtkommende 90 års fødselsdag. Og sådan blev det – en ualmindelig smuk ring med otte diamanter med en fin safir i midten. Og endnu en gang kunne det fastslås, at smukke kvinder bliver endnu smukkere af diamanter.

Og så skal det føjes til, at den oplevelsesrige og vidunderlige tur ikke mindst blev en succes på grund af vor guide, Tine Baghs, og formandens dygtige tilrettelæggelse og førerskab samt ikke at forglemme: veteranernes livsduelighed.                               NI

Den byzantinske kirke Hagia Sophia

Tokapia-paladset