24. februar har Ruslands forsøg på at erobre Ukraine varet tre år. By efter by bliver jævnet med jorden, millioner er på flugt, 20.000 ukrainske børn er bortført til Rusland og hver dag bliver civile lemlæstet og dræbt.
Trods rygter om forhandlinger er der ikke udsigt til fred, selv om ukrainerne er hårdt presset ved fronterne og i baglandet ofte må klare sig uden strøm og varme. Putin ser ikke ud til at ville slippe sit kvælergreb om sit demokratiske naboland.
En af Danmarks bedste Ukrainekendere er vores eget bestyrelsesmedlem Henrik Kaufholz, der har rejst i Ukraine siden selvstændigheden 1991 både som journalist for Politiken og som koordinator af støtte til uafhængige medier i Ukraine.
Han er i dag kasserer i RE: Cover Ukraine – a Peer to Peer Journalism Project, der har medlemmer i 6 lande. Henrik har været i Ukraine flere gange under krigen. På årsdagen for angrebet trækker han baggrunden og perspektiverne for krigen op.
Mødet holdes 24. februar kl 14 i Bethesda.