Pilen peger klart væk fra trykte medier, og selv om 45% af Egmonts omsætning kommer fra bøger og 100 bladudgivelser, ejer Egmont ikke mere en trykmaskine. Fremtiden er digital, og så kunne man tro, at hver bruger vil sidde hjemme med sin bog eller sit blad eller sin spillefilm og kigge på en skærm. Men Egmont har alligevel turdet satse på biografer, ”for intet kan erstatte en fælles oplevelse i en biografsal”, sagde Steffen Kragh, der med ejerskabet af flere filmselskaber – først og fremmest Nordisk Film – er Nordeuropas største filmskaber med 26 spillefilm det seneste år, deriblandt flere Oscar-nominerede.
Skulle nogen tro, at Egmont kun er Anders And, Hjemmet og andre underholdnings- og familieblade, tager de fejl, fx er 50% af alle undervisningsmaterialer til Folkeskolen fra Egmont.
Egmont ejer i øvrigt TV2 i Norge og ville gerne købe TV2 Danmark, hvis der var mulighed for det.
På omsætning er Egmont større end Aller, som også har set skriften på væggen for de trykte medier og derfor bl.a. er gået ind i rejsebranchen. Det er Egmont ikke, men koncernen afsøger hele tiden nye muligheder og sælger fx køkkenudstyr og gavekort, og der er et løbende salg i million/milliard-klassen af programrelaterede nyskabelser på film- og TV-området. Det nyeste på det digitale område er reklamer i lufthavnen, som erstatter faste skilte. Systemet kan aflæse blikket hos beskueren og udvælge præcis de reklamer, der passer bedst til den forbipasserendes alder, køn osv.
Der er masser af gratis tilbud på nettet. Derfor er ikke bare Google, men alle på nettet vore fjender, så man bliver næsten halvparanoid i denne her branche, sagde Steffen Kragh og fastslog, at udfordringen for Egmont er at skabe et indhold, der giver folk lyst til at betale for det.
For os veteraner var der ikke særlige tilbud, “for de ældre har penge, men bruger dem ikke. Derfor sker satsningen på de unge og yngre”, sagde Steffen Kragh, der er chef for 6.600 og har aktiviteter i 30 lande.
”Vi vil være en god og ordentlig virksomhed. Vore medarbejdere bliver her rigtig længe, og skulle nogen føle, at noget er galt, giver vi dem mulighed for at påpege det, for vi har indført en whistleblower-ordning”.
Efter Steffen Kragh fulgte en times klar underholdning med Anna von Lowzow, journalist og filminstruktør på Nordisk Film. Hun viste klip og fortalte om sit arbejde med dokumentarfilm, ikke mindst med anekdoter om, hvordan det er lykkedes hende at producere film om de kongelige, som ingen andre har haft mulighed for. Det skyldes måske også hendes personlige relationer til kongefamilien som komtesse til Lerche-Lerchenborg. Nogle af udsendelserne har været vist i TV i omkring 100 lande, fx ”En kongelig familie” fra 2004 og ”De kongelige juveler” (2011). Blandt hendes øvrige produktioner er ”Karen Blixen – en fantastisk skæbne” (2005), ”P.S. Krøyer – sikken fest” (2008) og senest: ”Man siger ikke nej til Asger” (2014 – om Asger Jorn) og ”Gud, konge og fædreland” med bl.a. kronprins Frederik og prins Joachim som fortællere.
Anna von Lowzow mestrede at berette ”på kongelig vis”, også om det besværlige arbejde med at få penge til filmene. Lige nu prøver hun at skaffe 5 mio. kr. til et program om Knud Rasmussen. Foreløbig har hun nået millionen. BEJ
