Tekst: Peter Hertz. Fotos: Peter Kay.
Sydslesvig – set fra flere sider
Der var storm over det sydligste Lillebælt, da 30 veteraner 7. oktober 2014 tog hul på fem dages rundtur i Syddanmark og Slesvig med en times sejlads fra Bøjden til Fynshav. Og der var storm over Dybbøl, da selskabet en times tid senere indtog skanserne med udsigt til den berømte hvide mølle på bakkedraget.
Sydslesvig – set fra flere sider
Bortset herfra foregik udflugten til det sydligste Danmark i pænt vejr og fordragelighed. Veteranklubbens medlem Egon Clausen havde ellers lagt i kakkelovnen til de repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig, rejseselskabet mødte. I form af et foredrag og en bog kritiserer Egon Clausen voldsomt, at danske skatteborgere hvert år betaler en halv milliard til mindretallets forskellige institutioner, og han hævder, at disse automatiske penge er af det onde, fordi de skaber kiv og strid i mindretallets forskellige grupper.
Dette synspunkt blev imidlertid allerede første aften imødegået, da rejseselskabet fik besøg af Dieter Küssner, afgående forstander på Jaruplund Højskole syd for grænsen. I et inspireret og levende foredrag hævdede han, at det er støtten fra Danmark, som har afstedkommet, at forholdet mellem tyskere og danskere syd for grænsen er blandt de bedste i verdens mindretalsområder.
– Man kan ikke tvinge folk ind i samarbejde, men hvis man behandler dem godt, kommer det af sig selv, sagde Dieter Küssner med henvisning til de skoleaktiviteter og den kulturelle udvikling, som den halve milliard har bidraget til. Han lagde vægt på, at der er mange tyskere, der vælger at sætte deres børn i danske skoler, fordi de ligger i toppen. -Vi er et udstillingsvindue til den tyske verden, sagde han.
En flig af den strid, der er internt i det danske samfund syd for grænsen, fik veteranerne nu alligevel, da de mødte marketingchef Hansjürgen Stiller på Flensborg Avis. Han bidrog med en lille historie fra den danske skole, der ville smide en elev ud, fordi forældrene havde valgt en tysk skole til familiens andet barn. Efter en voldsom diskussion fik barnet lov at blive.
At der også er andre former for spændinger viser et andet eksempel. – Hvis man er ansat under en af mindretallets institutioner, er man forpligtet til at sende sine børn i dansk skole, ellers risikerer man at blive fyret fra sit arbejde. Det har aldrig været prøvet i retten, hvor det sikkert ville være i strid med tysk lovgivning. Det er bare noget, man ved, hvis man bor og arbejder her, sagde Hansjürgen Stiller.
Efter disse moralske og politiske indsprøjtninger, kunne veteranerne kaste sig over mere fredelige sysler som besøg på Gottorp Slot og i Friedrichstadt, hvor en sejltur gennem den gamle bys kanaler var blandt oplevelserne. Veteranerne kastede sig også ud i længere vandringer, bl.a. langs Dannevirke og på digerne mod vest ved Ejderen og Højer sluse.
Og stærenes leg i luften over grænsen ved Rudbøl Grænsekro, kaldet ’Sort Sol’, blev opført to aftener i træk til glæde for rejseselskabet.
Som afslutning på turen blev der tid til at handle i den righoldige samling af grænsebutikker i landsbyen Aventoft. På hjemturen blev der mulighed for at købe en enkelt honningkage i det ellers lørdags-lukkede Christiansfeld, som også kunne byde på Brødremenighedens kirkegård, hvor danske og tyske faldne i slaget ved Kolding i tre-årskrigen ligger begravet under skyggefulde træer, herrer og damer hver for sig.
Det hører med til traditionerne, at et referat af en veteranrejse også beskæftiger sig med det kulinariske. Arcadia-hotellet i Flensborg vil ikke blive husket for sine kulinariske præstationer bortset fra den righoldige morgenbuffet.
Til gengæld vil deltagerne ikke huske Rudbøl Grænsekro for sine indkvarteringer, som for en dels vedkommende fandt sted i annekser i tomme huse i den lille landsby umiddelbart nord for grænsen . Flere måtte genhuses allerede første aften, og en del måtte færdes i mørke på landevejen. Til gengæld var maden væsentlig bedre og øllet…