Dengang var Jesper Grunwald 57, og i den alder er det svært at få nyt job i medieverdenen, så han hævede sin pensionopsparing og startede en konsulentvirkomhed. Det gik ikke. Millionen var tabt. Tilbage var drengedrømmen om at sidde bag rattet i en ”Mercer” (slang for Mercedes) og køre taxa. Den drøm realiserede han – og med dén fik han også realiseret en anden drøm, nemlig ”at genopfinde mig selv som skrivende journalist efter de mange år som chef” – for når Jesper sidder i sin hyrevogn, snakker han med passagererne (”jeg er født som et sindssygt nysgerrigt menneske”) og skriver deres beretninger på sin blog www.taxamand.dk (den har 400-1.000 læsere) og i klummer i Ekstra Bladet (han er nr. 2 på EB-læsernes liste over foretrukne skribenter – nr. 1 er Hans Engell)
De bedste af beretningerne er nu samlet i bogen ”Jeg er bare taxamand” (i øvrigt en titel, hvor Jesper har fortrudt ordet ”bare”)
Når Jesper Grunwald fortæller historierne fra sin Mercer, ”slører” han dem med små ændringer, så personerne ikke kan genkendes, men han har i øvrigt aldrig fået nej til at fortælle en passagers historie, og bloggen har bekræftet den gamle journalistiske sandhed, at alle har en historie, som andre gerne vil lytte til. Det er blevet til flere hundrede beretninger om hverdagslivet i Danmark med unge og gamle passagerer, rige og fattige, lommetyve og ludere – sikkert et mere dækkende billede af hverdagslivet i Danmark end dét, vi hører og ser i medierne med nutidens journalistik, som Jesper har det svært med i go´morgen/middag og aftenshows osv. – ”her klippes nosserne af journalistikken”, lyder hans dom.
Jesper Grunwald fortalte også om sin baggrund, sine læreår i provinspressen og sine oplevelser som underviser, programudvikler og chef i DR i en menneskealder og konkluderede: Jeg er meget glad for mit liv, som det er nu. Som taxachauffør konstaterer jeg, at mennesker er bedre, rarere og mere omsorgsfulde end dem, jeg ellers har kendt, og det har gjort mig mere optimistisk, men på et punkt er jeg blevet mere pessimistisk, nemlig politisk, for gennem mine møder med passagererne i taxaen konstaterer jeg, at afstanden mellem os og politikerne er alt for stor.
Dén erfaring kan Jesper Grunwald bruge, når et nyt kapitel begynder for ham: Han får snart sin egen blok på www.avisen.dk hvor han primært skal skrive om politik.
Og ellers: ”Jeg fortsætter med at køre taxa mindst 3 dage om ugen. Det vil give emner nok til min blog”. bej
Erotisk inspiration
Det kan være meget intimt at køre taxa, næsten grænseoverskridende. Faktisk er der kun 4 cm mellem taxachaufføren og passagereren på forsædet. Jesper Grunwald fortalte tankevækkende om især ældre og svagelige passagerer, som han tydeligvis har et særligt hjerte for. En gang kørte han med tre ældre kvinder, hvor en 96-årig sad ved siden af ham og nærmest flirtede. Jesper komplimenterede hendes solbrune teint og viste hende sine blege arme – og så strøg hun nænsomt op og ned ad dem med ordene: ”Åh, De er da heller ikke så bleg…”
Det er nok bl.a. sådan en oplevelse i taxaen, som får Jesper Grunwald til at sige, at når han bliver 80, vil han prøve noget nyt igen: at skrive erotiske noveller.
