Historikere har pligt til at sige sandheden.
Journalister har nok at gøre med ikke at lyve.
Theophraste Renaudot
Nytårsplan/Nytårsønske/Nytårsgave – en nytårshilsen til hjemmesidens læsere 31. december 2012
FANTASTISK NYTÅRSPLAN
I 2012’s sidste udgave af programmet ‘ Smagsdommerne’ præsenterede Adrian Hughes et sammenklip af, hvor ofte i 2012 hans gæsteanmeldere havde brugt ordet fantastisk om et værk, en præstation, en person.
Rækken af eksempler var skrækindjagende lang, et spøgelsestog af ens, raslende benrader – beviserne på, at ordet var slidt ned, tømt for indhold og kun at sidestille med et uartikuleret udbrud, et bøvs, et hurra, en prut.
Værten havde planer om at forbyde brugen af ordet ‘fantastisk’ som vurderingsmål i 2013-sæsonen. Gid hans plan må lykkes! Det ville, for nu at bruge en gængs floskel, være rigtig, rigtig godt.
FROMT NYTÅRSØNSKE
‘Læsernes redaktør’ i Politiken, Bjarne Schilling, udstedte i en af sine sidste klummer i 2012 ‘et højtideligt løfte’ , der fortjener at blive slået op på en væg i Sprogmuseum. Det lyder:
’Hvis en journalist på noget tidspunkt stikker en mikrofon ind gennem sideruden på min bil, når jeg holder nede på tanken, og spørger, hvad jeg mener om, at benzinen lige er steget med 1 krone, vil jeg spørge, om han også var dum som barn.’
Bjarne Schilling minder os om, at man som almindeligt menneske har pligt til at sige sandheden i retten, men man har ikke pligt til at udtale sig, når pressen står og mangler statister og vil have svar på spørgsmål som:
’Hvad synes du om at vente i tre kvarter på toget i 8 graders kulde?’
’Hvordan var det at se, at banken krakkede, så dine aktier pludselig var værdiløse?’
’Hvad siger du til, at din kælder er oversvømmet af vand?
Jeg siger ingenting. Hvis vi almindelige mennesker ikke bliver spurgt om andet, kan det være lige meget’.
Gid hans ord må blive hørt og efterlevet! Det ville, for at bruge en omsiggribende floskel, være rigtig, rigtig godt.
NYTÅRSGAVE
Sprogmuseum har modtaget en anonym nytårsgave, nemlig et ord. Det er ifølge giveren lige så halsbrækkende at udtale som ‘politiserende’ Ordet er: sesquipedalianism og fungerer som fagord inden for den engelske kommunikationsbranche.
I det brev, som følger med gaven, står der:
‘Ifølge en engelsk etymologi er det den faglige term for en sproglig stil, der er præget af (for) mange lange ord. Hvis du har ordet i forvejen, må du undskylde. Gaven kan i hvert fald ikke byttes.’
Nej. Sprogmuseum havde ikke ordet. Det nærmeste, vi kommer det, er vel ‘kancellistil’, ‘øvrighedssprog’ eller ‘kasketsprog’, og det er noget, vi journalister kender rigtig, rigtig, rigtig godt.