Hvis man kan dømme efter antallet af stemmer ved valg til landdagen, er der 50.000 dansksindede i Slesvig-Holsten (mod 200.000 kort efter 2. verdenskrig), og efter Egon Clausens mening er den nationale strid mellem dansksindede og tyskere forbi (Flensborg har fx en dansk borgmester). Derfor kan det virke absurd, at dansksindede spejdere stadig står æresvagt ved Dannevirke 6. februar til minde om danskernes tilbagetrækning i 1864 – og at ”hjertet svulmer, så brystkassen buldrer ud og ind”, når dansksindede her i 2014 fortæller om de historiske begivenheder ved Sankelmark og Dannevirke. Alt i alt er der i dag stor afstand mellem det, man siger og tror om Sydslesvig, og hvad der er fakta i en region, hvor tyskere og danskere lever godt med hinanden, og hvor der politisk bliver arbejdet for at gøre Sønderjylland og Sydslesvig til en fælles europæisk region, kommercielt og kulturelt.
Hovedspørgsmålet er nu: Hvad vil det egentlig sige at være dansksindet i Sydslesvig, og hvad er værd at bruge penge på og slås for, når danskere/tyskere ikke mere er fjender? Og hvad betyder Sydslesvig og dets historie i dag for en almindelig dansker? Egon Clausen sagde, at der står 450 mindesten i Danmark for krigen i 1864, men at kun få nu ved, hvad de egentlig står der for. Som eksempel nævnte han en ung akademiker, der så rigsvåbenets løver på en mindesten i Charlottenlund og blev spurgt, hvad han troede, stenen stod der for: ”Som reklame for Peugeot” (!), svarede han…
Men én god ting får vi da ud af den halve milliard, nemlig at 80-90% af de unge, der går på dansk gymnasium i Sydslesvig, bagefter søger og får gode stillinger i Danmark, fordi deres uddannelse har høj kvalitet.
Egon Clausen sluttede med at læse et bevægende kapitel fra sin bog, som bekræftede, at han ikke bare er en god fortæller, men også en fængslende skribent. Og så var han i øvrigt glad for fremmødet i Veteranklubben, for som han nævnte er der ikke interesse – eller mod – i Sydslesvig til at drøfte bogens emner. Eksempelvis kom der 4 tilhørere til et møde, hvor han var oplægsholder… BEJ
Egon Clausen havde bøger med, som han solgte og signerede.