Victor Andersen-erindring
Victor Andersen, f. 1925, medarbejder fra 1948 på bl.a. Finanstidende, Børsen, Dagens Nyheder, Politiken, Berlingske Tidende, Weekendavisen (og i en årrække bestyrelsesmedlem i Veteranklubben) har truffet mange personligheder i sit journalistiske virke i over et halvt århundrede. Victor Andersen giver her et par eksempler:
Jeg overhaler janteloven med syvmileskridt, når jeg nu fortæller om mit forhold til to amerikanske præsidenter. Den ene var i øvrigt kun vicepræsident (hos Jimmy Carter), nemlig Walter Mondale. Navnet afspejler, at hans slægt er norsk – fra Månedalen.
På en rundrejse i Skandinavien talte han for en propfyldt landstingssal. Efter talen kastede han sig ud i mylderet for at veksle ord med nogle tilfældigt udvalgte. Jeg var den første. Hvad siger man af begavede ting, når man sådan bliver overrumplet? Jeg spurgte om noget meget enkelt: Hvad der stod på bilernes nummerplader i hans hjemstat. For i USA fortæller bilerne om, hvor de hører hjemme, og for reklamens skyld er statens tilnavn også anført på nummerpladen.
Det viste sig at være Minnesota med tilnavnet “Land of Ten Thousand Lakes”. Dertil kunne jeg jo svare, at han så havde en pointe, når han næste dag skulle tale i det finske parlament. Er det rigtigt, sagde han, og kaldte på stedet på sin taleskriver!
Nu strammer vi den. For nu kommer vi til en rigtig præsident! Ud over mit hovedjob var jeg i mange år korrespondent til mediehuset Business International i New York (nu overtaget af The Economist). Det er senere kommet frem, at der i korrespondentnettet var flere fordækte CIA-folk. Det gjaldt nu ikke København, hvor CIA allerede var godt hjulpet med chefredaktøren for Kristeligt Dagblad, Bent A. Koch (han har selv røbet det i erindringsbogen “Min tid”)
Blandt udgivelserne i New York var en såkaldt “Money Report”, som jeg leverede til hver uge. På Wikipedia kan man nu læse Business Internationals historie, hvoraf fremgår, at “Money Report” i en periode blev redigeret af en ung advokat ved navn Barack Obama. Så når/hvis jeg løber ind i ham, vil jeg spørge, om vi ikke skal tage en ”selfie” til minde om vores gode samarbejde i gamle dage.