Professoren begyndte med at ridse op, at samfundet har ændret sit syn på kriminelle. Foto: Finn Hillmose
At dømme efter den meget store tilstrømning til professor Eva Smith torsdag den 9. maj, omkring 80 personer, er retssikkerhed noget, der ligger veteranerne på sinde. Eva Smith havde delt sit foredrag op i tre hovedpunkter: Retfærdig rettergang. Lighed for loven. Privatlivets fred. Tre punkter, som alle i salen er vokset op med, men som vi skulle opdage ikke er så selvfølgelige endda i det danske samfund anno 2019.
Professoren begyndte med at ridse op, at samfundet har ændret sit syn på kriminelle. Fra at betragte kriminelle om mennesker, der har dummet sig, er blevet dømt og har udstået deres straf og dermed fået vasket tavlen ren, er vi i de senere år begyndt at betragte dem som anderledes mennesker. Tidligere skulle de tilbage til samfundet og være gode borgere. Nu er tendensen, at disse mennesker, i hvert fald nogle af dem, hører hjemme i et fængsel og skal blive der, også efter at de har afsonet. Nogle af dem skal leve isoleret fra os andre, indtil de kan sendes hjem, hvor de kom fra.
“Jeg tvivler dog på, at mange danskere ville kalde Klaus Riskjær eller Rasmus Paludan for kriminelle i den forstand”, sagde Eva Smith med et lidt skævt smil.
En anden form for kriminelle, Eva Smith beskæftigede sig med, var de ungdomskriminelle, eller de børn, der blev gjort kriminelle ved nedsættelsen af de kriminelle lavalder. Hun mener, barnets tarv, som samfundet i alle andre henseender tager hensyn til, er tilsidesat på alvorlig måde.
“Heldigvis var Søren Pind justitsminister på det tidspunkt, hvor nogen talte om at nedsætte den kriminelle lavalder til 12 år. Men justitsministeren havde selv drenge i den alder, så han stødte på alvorlig modstand i sin familie og det blev ikke til noget” sagde Eva Smith.
Siden har diskussionen bølget frem og tilbage og politikerne har haft svært ved at finde deres egne ben. Det er endt med en særlig ungdomsordning, hvor et nævn skal tage stilling til sanktionen. Nævnet består af en dommer og en politimand og i nogle tilfælde en advokat.
“Men det er ikke en rettergang med forsvarer, anklager og dommere, så den unge, der stilles for nævnet, får aldrig bedømt skyldsspørgsmålet. Sagen bliver udelukkende bedømt på politiets materiale, og der er ingen retssikkerhed for den unge. Her er barnets tarv tilsidesat”, sagde Eva Smith.
Et andet område, hvor retssikkerheden er i fare, er den nye nævningeordning, hvor man har indsat juridiske dommere, der også er med til at bedømme sagen.
“Det er muligvis grundlovsstridigt, for der står i grundloven om retsplejen, at det i nævningesager er juryen, der skal afgøre skyldsspørgsmålet. Jeg ved godt, at det er irriterende for juridiske dommere, at almindelige mennesker kan afgøre en sag, men det er almindelige mennesker mindst ligeså gode til som de juridiske dommere. De ser også på baggrunde for handlingerne og tager de menneskelige hensyn, der somme tider bør veje tungere end de juridiske”, sagde Eva Smith.
I det hele taget mener Eva Smith, at politikerne og navnlig de skiftende justitsministre hælder langt mere til embedsmændene i deres udformning af love, end de gjorde tidligere. Og at de lader embedsmænd arbejde langt mere politisk.
“Jeg synes, det var mystisk, at en rigsadvokat, der skulle være samfundets garant for retssikkerheden, pludselig helt forsvandt ud af billedet til fordel for en anden, som så straks rejste den sag, politikerne ville have om forbud mod banden Loyal to Familia. Sagen havde jo været forsøgt fra politisk hold flere gange tidligere, men hver gang afvist af en tidligere rigsadvokat.”
Et andet område, hvor borgernes frihedsrettigheder er truet, er på retten til at demonstrere. Efter rydningen af ungdomshuset på Jagtvej opstod der voldsomme demonstrationer, hvor politiet frihedsberøvede en masse mennesker, som man så måtte lade gå igen.
“Det kunne man jo ikke have under det store klimatopmøde i København, for demonstranterne ville jo bare komme igen, når de blev løsladt. Derfor fandt man på at frihedsberøve en stor gruppe “den sorte blok” i 24 timer. Alle var begejstrede, og dronningen roste politiet i sin nytårstale. Men da sagen kom for retten, blev det klart, at en del af de frihedsberøvede slet ikke havde overtrådt loven på en sådan måde, at de kunne frihedsberøves.”
“Retfærdigheden skete altså fyldest, men skaden var sket, for sanktionerne og de ubehageligheder, der fulgte med, har afholdt en del helt almindelige borgere fra at gå til demonstrationer en anden gang”, mener Eva Smith.
Og Terror, der har givet udvidede beføjelser til politiet også langt ud over, hvad f.eks. PET ønskede. F.eks. telefonaflytninger, hvor man nu kan aflytte en person ligegyldigt, hvilken telefon han taler fra.
“Det betyder, at Henrik Sass Larsen, der tilfældigt kom under aflytning, da en aflyttet ven lånte ham sin telefon. Mon lovgiverne havde tænkt på, at statsministeren også ville komme under aflytning, hvis Sass ringede til hende på sin telefon.”
Overvågningssamfundet truer på alle måder borgerne og lægger hindringer i vejen for deres frie udfoldelser.
“For eksempel havde jeg en studerende af udenlandsk herkomst og spurgte ham en dag om han havde set nogle af de videoer, som ligger på internettet om Al-Qaeda. Er du vanvittig. Jeg er ved at færdiggøre mine juridiske studier og skal ud og have mig et job bagefter. Jeg skal ikke have stående i mine papirer, at jeg engang har været inde på arabiske hjemmesider og søgt på terrorister”.
Efter denne lektion i retssikkerheden i Danmark i det herrens år 2019, var der som sædvanligt spørgsmål fra salen. Her vil jeg udnævne Lis Lipschitz som dagens spørger med følgende spørgsmål til professor dr.jur. Eva Smith, der i parentes er datter af den fremtrædende socialdemokrat og tidligere justitsminister Hans Hækkerup
“Har du nogensinde drømt om at blive justitsminister?” spurgte Lis.
“Ja…”, lød det uden mindste tøven fra foredragsholderen ”
…og det uanset hvilket parti”. Peter Hertz