Referat: Enigma 7. marts 2023

Enigma: Museum for Post, tele og kommunikation har til huse i det tidligere Østerbro Posthus på Øster Allé, tæt ved Trianglen i København.
Foto Annette Hartung

Enigma er græsk og betyder gåde. Enigma var også en kodemaskine brugt under 2 verdenskrig og Enigma er i dag navnet på det helt nyåbnede museum for post, tele og kommunikation der ligger i det flotte gamle posthus på Østerbro.

Her blev en flok nysgerrige veteraner budt velkommen 7 marts af direktøren, Jane Mylenberg, som gav os en fyndig introduktion  til et museum som ganske vidst rummer Danmarks største frimærkesamling, men ellers ikke har vægten på det postale. Knap nok et ord om Post Nord.

Til gengæld var der nostalgisk radio- og fjernsyns teknik og minsandten om ikke den teknologiske udvikling går så hurtigt, som Jane Mylenberg sagde, at vores børns vildt avancerede Commodore 64 er kommet på museum.

Men juvelen på museet er en lidt medtaget maskine som har ligget under vand, før den blev fundet: verdens ældste Enigma.
(Helle)

Veteranklubbens medlemmer fik gode snakker på vej rundt i udstillingen.
Foto Annette Hartung

Museumsdirektør Jane Mylenberg fortalte levende om museets opbygning og indhold.
Foto Annette Hartung

Kugle-postvognen var formet, så regnen kunne løbe af, og sadan at den ikke kunne medtage passagerer.
Foto Annette Hartung

I dag aflyttes vi på vores telefoner. Under 2. verdenskrig, hvor telefon kommunikationen skulle over centralen med stor risiko for uvelkomment medhør, gav man simpelthen telefonen tehætte på. Foto: Helle Bygum