Danske Medier er en sammenslutning af private medier. De ønsker mere råderum og mener, at de offentlige medier fylder mere og mere. Ikke mindst DR. De borgerlige partier i Folketinget vil under forhandlingerne prøve at undgå, at DR får lov til at brede sig. Christian Kierkegaard håber, at der opstilles regler, så der skabes bedre balance mellem de private og statslige medier. I dag får DR 3,6 mia. i licens, TV2 regionerne får 500 mio. mens ”Radio 24-7” henter 89 mio.Danske Medier foreslår, at licensen reduceres til 2010-niveau, og at nyhederne på nettet i DR og TV2 kun har noget at gøre med deres udsendelser. Der må ikke i artikelform være tekster, som kan konkurrere med de private mediers betalte nyhedssider.
Christian Kierkegaard fastslog, at DR og TV2 gør, hvad politikerne giver dem lov til – og de gør det godt. Marianne Jelved er tilsyneladende ikke indstillet på, at DR skal begrænses væsentligt, men også i hendes egne rækker er der forskellige holdninger. “Bliver det et smalt forlig, kan det godt tænkes, at det tages op igen, hvis der kommer en blå regering. Derfor vil oppositionen måske arbejde for, at 2014-forliget kun skal gælde i 3 år”. LL