Kunsten at have ”billedgehør”
Ligesom man kan have gehør, altså øre for musik, kan man have ”billedgehør”. Evnen til at se farver og perspektiver behøver ikke være medfødt, men kan trænes op ved at se-se-se på kunst – og ved ikke at nøjes med genkendelsens glæde, men gå til kanten og også se kunst, man ikke umiddelbart kan lide. For det er med billeder som med så meget andet: Alt for meget sødt giver kvalme – sagde Patricia Asbæk, da hun 16. januar 2012 inspirerende og i tordnende tempo øste af sine erfaringer i kunstverdenen i 40 år.
Som galleriejer er kunsten at få øje på genierne, for der er kun 1-3 i en generation. Kunstneren skal have psyke til at klare en karriere og markedsføring, og derfor falder nogle fra. Men omvendt er selv den bedste markedsføring ikke nok til at holde en dårlig kunstner i live.
Patricia Asbæk nævnte Olafur Eliasson som én, der både har talent og kan stå distancen og derfor nu er verdenskunstner. Asbæk så talentet for 15 år siden før de fleste andre. Men også hun har taget fejl og brændt hul i lommen ved at investere i kunstnere, hun troede på. Trods fejltagelser tør Asbæk’erne godt rådgive andre, så i disse barske finanstider, hvor aktierne ikke er værd at satse på, har de etableret en lille afdeling, der hjælper med at investere i kunst, som ad åre (forhåbentlig) viser sig at give mere afkast – og så er det jo sjovere og mere ”udbytterigt” for investorerne at lege med billeder end med værdipapirer.
Tip til vores næste besøg på Mallorca:
Asbæk har et unikt galleri (CCA Andratx) på 5.000 kvm., hvor kunstnere fra hele verden får gratis ophold i en måned mod at aflevere et kunstværk ved afrejsen. Hvert år er der 600 ansøgere. Kun 40 får chancen – og flere af dem er siden blevet verdenskunstnere og dermed guld værd for galleriet.
BEJ