Flemming Ytzen har adskillige gange været i Kina – og han øser gerne af sin store viden. Fotos på denne side: Peter Høvring
Har Kina ”røde lejesvende” i Danmark til at propagandere for sit verdenssyn? spurgte Flemming Ytzen, Politikens mangeårige Østasien-medarbejder og i dag klummeskribent på samme avis, ved et velbesøgt møde 4. februar.
Flemming Ytzens svar var, at det behøver Kina overhovedet ikke!
Fremtrædende danske politikere har nemlig udtrykt en næsegrus beundring for Kinas udvikling, som ingen røde lejesvende kan matche: Fra Poul Hartlings samtaler med Mao ”på højt intellektuelt plan” over Per Stig Møllers ønske om at få mere inspiration fra Kina og Lene Espersens ”vi ønsker mere af Kina, ikke mindre” til Niels Helveg Petersen, Uffe Ellemann Jensen og Anders Fogh Rasmussen, ja selv Lars Løkke Rasmussen, der alle efter tur har hyldet de enorme fremskridt i ”Riget i midten”.
Der blev virkelig lyttet til analyserne af politik og kultur i dagens Kina.
Men for ret at forstå Kina skal man 2.500 år tilbage. Til Confucius som gav navn til en samfundsfilosofi, der sætter sit præg på politik og dagligliv i Kina den dag i dag: Respekt for den herskende orden, lydighed mod den, der står over én i hierarkiet, retsind, harmoni og samvittighedsfuldhed.
Mange af de kinesiske propagandaplakater udtrykker disse ældgamle confucianske idealer, og hverken Maos kulturrevolution eller det nuværende kommunistisk styrede statskapitalistiske system har kunnet udrydde dem.
Sammen med de kinesiske lederes dygtige anvendelse af ”blød magt” i modsætning til vold og militært pres har det forrykket magtbalancen i Kinas favør og det i takt med, at den vestlige model er udfordret af fænomener som Trump, Brexit, voksende nationalisme og europæisk splittelse.
Bent Paulsens billeder fra et Kina i Kulturrevolutionens tegn var et fint supplement til Flemming Ytzens fortællinger.
Det er kun et spørgsmål om tid, før Kinas økonomi er større end USA’s, fastslog Flemming Ytzen. Alle økonomer er enige på det punkt, og nogle forudsiger, at det allerede sker i 2030, målt på valutakurser.
Et af beviserne på den enorme omvæltning er den kendsgerning, at Kina i løbet af de seneste 40 år har fået verdens største middelklasse og, som Kishore Mabubahni har udtrykt det: 800 millioner mennesker er på den korte tid løftet ud af fattigdom.
Formand Mao ville græde, hvis han så det kapitalistiske Kina i dag. Alt det, han kæmpede imod, er kommet ind ad bagdøren efter hans død i 1976, mente Flemming Ytzen. Men det kinesiske samfund kører roligt derudad og kan formentlig blive ved, forudsat at omverdenen ikke føler sig så truet, at det kommer til en storkonflikt.
Flemming Ytzen meget spændende foredrag blev fint suppleret med at vort medlem, tidligere TV-fotograf Bent Paulsen havde taget en stak billeder med til en lille udstilling fra en gang han ledsagede daværende udenrigsminister K.B. Andersen på et officielt besøg til Kina.