Foto: Annette Hartung
Navneforsker Michael Lerche Nielsen underholdt 8. oktober 2012 40 af vore medlemmer med resultatet af ændringen af navneloven i 2006. Den indebærer bl.a., at forældre nu må kalde deres lille guldklump for fx Nitte eller Tung.
Lerche Nielsen startede med at fortælle om det forældrepar, der efter stor ståhej fik lov at døbe deres søn Christophpher. “Den stavemåde giver ingen mening”, fastslog Lerche Nielsen og forklarede hvorfor. Der blev givet afslag på afslag, indtil kirkeminister Birte Weiss skar igennem og gav forældrene lov.
Lerche Nielsen mener, at numerologi er noget vås. “Men hvis en kvinde bliver mere lykkelig af at hedde Hannne med 3 n’er, er det da bedre for hende end at spise lykkepiller”.
Navneloven er ændret flere gange. Siden 1900 har der været beskyttelse af efternavne, og fra 1912 skulle navne have en “god dansk form”. Men det er ændret nu, hvor udenlandske navne myldrer frem. I 1948 nægtede en præst at døbe en pige Tessa, da han mente, at det gav minder om det, som alle småpiger gør flere gange i bleen. Men ved at tilføje navnet Merete kunne lille Tessa gå ud i livet.
Tidligere beskæftigede pressen sig meget med navnesager, “men den tendens er nedadgående”, sagde Lerche Nielsen, fordi der bliver flere og flere godkendte navne.
Siden navnelovsændringen i 2006 er det tilladt at kalde en søn for Storm til fornavn. Og navnet er så populært, at det nu er blandt de 50 mest brugte.
Det er den lokale forvaltning, der bestemmer, om et navn er passende, men afgørelsen kan bringes videre op i systemet, helt frem til en retslig afgørelse. Drengenavne som Bum, Fessor, Lenin og Jaguar er blevet afvist, og piger har ikke fået lov til at hedde hverken Fjolla eller Juvel.
Lerche Nielsen fortalte, at navne kommer i bølger på 80 til 100 år, hvor glemte navne igen bliver populære.
LL