Den uundgåelige …
Tekst: Claus Seiden
Melodi: ”Sikken voldsom trængsel og alarm
Sikken voldsom trængsel og halløj
Danmark styres nu fra venstre fløj
Det er aldrig til at vide når
man nu støder på en Lidegård
Hjorten gik og Corydon kom ind
Villy villigt fjernede en Pind
Helle ville helst ha’ haft en Sass
tænk jer bare, han blev utilpas
Pas, pas, pas, pas, pas, pas
Tænk jer bare han fik slet ingen plads.
Per Stig Møller gik og sagde tak
og han efterlod en masse snak.
Dér hvor der en gang var god musik
er der døgnet rundt kun snak og snik.
Værter snakker hver på sin facon
kalder Corydon for Corydong
Danmarks Radio prøver om den kan
komme til at lyde lissådan
dan, dan, dan, dan, dan, dan
komme til at lyde lissådan.
Og det gamle telegrambureau
fik et grundstød i sin barnetro
Berlingske som ellers pænt har delt
har nu sparet hele Ritzau helt.
Og på Pilestrædes redaktion
er der ikke rigtig plads til no’n
dén som kommer sent på job en dag
må ta’ stolen med derhjemmefra
fra, fra, fra, fra, fra, fra
må ta’ stolen med derhjemmefra.
Vore dages chefer finder man
ikke bare efter hvad de kan
redaktørerne kan ikke bru’s
hvis de ikke gør det godt på News.
Men lad bare den slags blive boss
de skal ikke være chef for os
vi er nemlig dalet ned i skjul!
Veteraner: Rigtig glæd’lig jul
jul, jul, jul, jul, jul, jul
Veteraner: Rigtig glæd’lig jul.