Inge Estvad om en serendipity-oplevelse
Påsken 1968 tilbragte jeg i Taormina på Sicilien. Som programmedarbejder i skoleradioen spurgte jeg før afrejsen, om jeg måtte tage en båndoptager med for at lave noget derfra, bl.a. et interview med forfatteren Hans Lyngby Jepsen, der boede i Siracusa. Jeg fik modstræbende lov, da det var et projekt uden for vores sæsonplan, og penge til transport o.a. kunne jeg ikke få.
Vel ankommet til mit billige Spieshotel aflagde jeg et besøg i turistforeningen for at få noget information. Ved en fuldstændig – og af mig aldeles uplanlagt – tilfældighed opdagede medarbejderen, at jeg var journalist.
Og så skete der noget. Direktøren blev tilkaldt, og inden jeg så mig om, var jeg blevet flyttet fra mit billige Spies-hotel til et luksushotel, og jeg fik tilmed straks stillet en bil til rådighed. Årsagen var, at der ikke kom turister efter et voldsomt jordskælv på sydkysten af øen tidligere på året med tusinder af husvilde til følge. Nu kom der endelig en journalist, som ville gøre reklame for Sicilien.
De mange penge, som var sendt fra udlandet til hjælp for de hjemløse, var endt i mafiaens og de korrupte embedsmænds lommer, og det var en stor skandale.
Da jeg nu havde fået chancen med en bil til min rådighed, kørte jeg selvfølgelig straks ned til området og lavede reportage, bl.a. med en ung dansk frivillig hjælper, som sørgede for nogle af de husvilde, der midlertidigt var installeret i gamle togvogne i stedet for de barakker, som skulle have været opført for pengene fra udlandet.
Da jeg kom hjem til Danmark, kunne jeg producere både et lille skoleradioprogram med Hans Lyngby Jepsen og en timelang udsendelse til P1 med titlen ”Italiens dårlige samvittighed”.
Jeg oplevede den uventede ændring af opholdet som ren serendipity. Det er ikke sikkert, at sicilianerne ville mene det samme.
Inge Estvad. Journalist i Danmarks Radio i 29 år, bl.a. skoleradioen. De sidste 9 år af sit arbejdsliv tilknyttet Danida.