Palle Hermund havde redigeret dagens filmindslag ud fra Jens Bjerres forslag. (Foto: Peter Høvring)
National Geographic og BBC masseproducerer fascinerende serier fra jordklodens fjerneste egne med uovertrufne nærbilleder af dykkende havørne, jagende søleoparder, og blodige flygtende pingviner. De er optaget gennem måneders anstrengelser af hærskarer af kamerahold med helikoptere, droner, satellitforbindelser, fjernstyrede undervandskameraer og sofistikerede digitale telelinser.
4. april 2017 mødte 80 af Veteranklubbens medlemmer en globetrotter af en anden type. Han tog ud ene mand med gammeldags filmkamera og notesbog i rygsækken. Stred sig op gennem bjergpas og halsbrækkende slugter i de mest afsides egne og mødte mennesker i fjerne, isolerede småsamfund. Talte med dem, filmede dem og bragte deres historier hjem til et Danmark, der hungrede efter ægte kontakt med den store verden udenfor.
Journalist Jens Bjerre rejste alene og for egen regning fra 1950’erne til 90’erne. Hans motto var: ”Rejs langt væk. Rejs langsomt. Gå på dine ben og sæt dig ned og tal med folk!”. Veteranklubbens medlemmer har tidligere set Jens Bjerres film fra Afrika, Australien og Ny Guinea. Denne gang handlede det om Nordindien og Himalaya – områder, som Jens Bjerre besøgte adskillige gange mellem 1950 og 1980, mens konflikter og krige forvandlede de isolerede bjergsamfund til brikker i politiske spil. Fælles for Jens Bjerres film er interessen for menneskene, deres dagligliv, fester og ritualer.
Jens Bjerre med Veteranklub-formand Nikolaj Ifversen i baggrunden. (Foto: Peter Høvring)
Typisk for ham er historien om hans jagt på ”den afskyelige snemand” i Himalayabjergene. The Royal Geographical Society i London – som Jens Bjerre er medlem af – foreslog ham at tage ud og lede efter den mystiske skabning, netop fordi han altid rejste alene. Et stort ekspeditionshold ville umuliggøre tæt menneskelig kontakt med bjergstammerne, mens Jens Bjerre kunne møde dem på tomandshånd og måske komme nærmere på en forklaring. Det lykkedes til en vis grad, selvom ingen kender den fulde sandhed: Gamle mennesker fortalte Jens Bjerre, at den mystiske skabning var en sindsforvirret person, der var blevet udstødt af stammen og nu levede i ødemarken og af og til fik et måltid mad, som landsbyboerne stillede ud til ham. Langhåret, langskægget og mærkelig, men ikke det mindste overnaturlig.
Jens Bjerre blev spurgt, hvordan det er lykkedes ham at nå sin høje alder på 96 år og svarede: ”Fordi jeg elsker livet – og fordi min kone passer godt på mig!”. Peter Høvring tog dette billede af Lone & Jens Bjerre under mødet.
Filmkavalkaden i Veteranklubben beskrev isolerede stammefolk med eksotiske navne som domboer, konder og zanskarer. Mest gribende var filmen om hunzaerne, et ganske lille folk i en afsides dal, der menes at nedstamme fra Alexander den Stores efterladte soldater. De bevarede deres gamle, ikke-muslimske tro gennem århundreder, men er i det seneste årti blevet udryddet af IS. Jens Bjerre nåede at filme deres fredelige ritualer, hvor kvinderne og børnene dansede kædedans til inciterende musik. Nu findes dette fredelige folk kun på Jens Bjerres filmstrimler.
PH