Det er Poul Brinks fortjeneste, at politikernes hemmelighedskræmmeri om Thuleflyet blev afsløret, og at Thulearbejderne, der ryddede op i sneen og fik kræft af det, fik oprejsning og erstatning.
Poul Brink producerede i 10 år hundredvis af indslag om affæren, gik lige til grænsen af, hvad en journalist kan tillade sig, blev truet med en retssag, stødte panden mod en mur hos myndigheder og politikere og oplevede forsøg på benspænd fra sin egen arbejdsplads.
Vi ældre kender historien, men for instruktøren Christina Rosendahl – kun halvt så gammel som nogle af vore medlemmer – har det været en kæmpeopgave at sætte sig ind i det historiske materiale.Det fortalte hun om i Park Bio efter filmen.
Hun sikrede sig tidligt filmrettighederne efter at have læst Poul Brinks bog ”Thule-sagen – Løgnens Univers”, der udkom i 1997. På et tidspunkt ringede hun til DR for at tale med ham – og fik den chokerende besked, at han var død (ramt af en hjertelammelse i 2002 under løbetræning i Fælledparken, kun 49 år gammel)
Poul Brinks enke, Estibaliz Hernández, havde tillid til Christina Rosendahl og gav hende frie hænder til at portrættere sin mand, og efter 5 års research og debat om økonomi, blev der omsider givet grønt lys – og så var der 2 års arbejde med optagelser med gedigne skuespillere i hovedrollerne, redigering osv.
Ind imellem har det været en hårfin grænse at portrættere personerne – nogle af dem er jo nulevende politikere – og Christina Rosendahl gav et eksempel på en scene med den amerikanske ambassadør, der inviterede Poul Brink til en frokost, hvor han belærte ham og til sidst forærede ham et slips, som han ville binde om journalistens hals. Det kunne overfortolkes, som om ambassadøren ville ”lægge løkken om halsen” på Poul Brink – hvad han og mange andre nok også gerne ville! – og derfor blev dén del af optagelserne strøget allerede i manuskriptet ud fra en juridisk vurdering.
”Hvorfor helvede skal man se sådan en film nu?” er Christina Rosendahl blevet spurgt. Hendes svar er, at både det historiske og enerens kamp for at få sandheden frem har tiltrukket hende. Sagen om den amerikanske whistleblower Edward Snowden kan ses som en nutidig parallel, og overordnet er temaet, hvordan politikerne forvalter vores demokrati.
”Nogle vil nok sige, at det er en ”smal og tør film”. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at mange ser den, men succeskriteriet for mig er først og fremmest, at den sætter en debat i gang, sagde Christina Rosendahl – og i vores kreds fik hun både en stor klapsalve og mange rosende ord for resultatet. BEJ
Filmen har en facebookside: https://www.facebook.com/idealistendk?ref=bookmarks
– og man kan se flystyrtet live på twitter: https://twitter.com/B52RealTime
Christina Rosendahl under debatten i Park Bio. Foto: Nikolaj Ifversen.