Det kgl. Bibliotek går tilbage til 1648, men selv med udvidelsen med Diamanten har biblioteket adresser over det meste af København, hvor bøgerne opbevares under klimasikre forhold.
I den oprindelig del af biblioteket var der ikke tænkt på at sikre bøgerne mod lys og andre angreb på værdierne. Erland Kolding Nielsen så trist ud ved denne oplysning. Bøgerne er trods alderen hans børn.
Og det viste sig til fulde, da han efter rundvisningen lagde nogle af Bibliotekets skatte frem i mødesalen og holdt et nærmest forelsket foredrag om dem. Største skat er 2. del af Gutenbergs Bibel. 1. del mangler, og direktøren bliver gudelig glad, hvis den ved et mirakel dukker op. Mindste lille bog er en dommerbog, lige til at stikke i lommen. Største skat i størrelse er den amerikanske fugletegner Audubons (1785-1851) værk over amerikanske fugle i fuld størrelse, og her må tranerne lægge halsen langt tilbage for at være på siderne, hvor formatet er blevet døbt elefantfolio. Prisen for værket er 75 millioner.
Erland Kolding Nielsen er bekymret for bogens fremtid. Han mener, at fagbøger er ude af billedet, når han går af som direktør (måske i 2020), dog undtaget kogebøger, der myldrer frem. Han tror også, at fysiske boghandeler forsvinder, men mener ikke, at e-bøgerne vil slå den trykte bog i “vore børns tid”.
Midt i det klassiske bogtempel kunne Erland Kolding Nielsen fremvise en enkel opfindelse, nemlig en lang snor med en klips i enden. Ved hjælp af den kunne bibliotekarerne hejse lånesedlerne op og ned mellem etagerne frem for at sætte livet på spil ved at bruge den usikre vindeltrappe. Og igen var direktøren fornøjet. LL
