Det var 65 veteranjournalister med sans for ord og bogstaver, der 9. april 2014 besøgte Det kgl. Bibliotek, som siden 1999 har markeret sig i bybilledet med den usædvanlig tilbygning kaldet “Den sorte diamant”.
Bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen, var som et barn, der glædede sig til at åbne et påskeæg, da han slog svingdøren op til bibliotekets skatte. Mange af veteranerne kunne skæve op til hylderne i bevidsthed om, at deres værker, takket være pligtafleveringen, er bevaret som en del af “den trykte kulturarv”.
I virkeligheden er “Den sorte diamant” slet ikke en bygning – det er en bro, fortalte Erland Kolding Nielsen. Da arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen i 1993 vandt den internationale konkurrence om udvidelse af Det kgl. Bibliotek, var det uden en tilknyttet ingeniør; først da denne ekspertise kom til, blev det besluttet, at Diamanten skulle bygges som en bro, der holdes oppe af tre pyloner.
(Læs videre på side 2)
I bogstavernes brogede verden –
besøg på Det kongelige Bibliotek
Sider: 1 2