Erik Münster er så berømt, at han i Politikens ”At Tænke Sig” har fået kælenavnet Doktor Monster, og det fornøjer ham meget. Moderen var dog mindre stolt. Det fortalte han i ”Veterancafeen” 7. november 2013, hvor 50 veteraner lyttede.
Egentlig skulle Erik Münster ikke have været læge. Han var ivrig lystfisker og drømte om at blive ferskvandsbiolog, men en dag fik han ved en fejl fat i en bog om lægevidenskab, og så var karrieren bestemt.
Erik Münsters forældre brød i sin tid op fra Sønderjylland til København og købte et ismejeri, der takket være faderens forretningssans blev til tre. Og her voksede han op som enebarn under beskedne kår. Lejligheden over ismejeriet var kold og fugtig og gav den lille fyr en alvorlig lungebetændelse. Senere fik familien en lejlighed over en bank, hvor det altid var varmt og tørt.
Erik Münster blev hurtigt grebet af at fotografere. Han spillede fodbold i ”Frem”, og hans billeder kom i klubbladet. Og i Idrætsparken fik han sin egen skammel med klubnavnet på, for så var han sikret en plads blandt de professionelle fotografer.
Efterhånden greb fotografiet om sig, og han solgte bl.a. til Ekstra Bladet. Faderens forretningssans var gået i arv til sønnen, der fandt ud af, at der var flere penge i at sælge hele billedserier, og den var Billed Bladet med på. Men ét billede var han mindre heldig med, nemlig af faderen, der piskede flødeskum. Under krigen fandtes et vidundermiddel, der hed ”Gulddråber”. Det kunne tilsættes mælk, så det kunne piskes til skum. Billedet kom i Ekstra Bladet under rubrikken “Denne mand er en forbryder” – for det var ikke tilladt at sælge mælk med tilsætningsstoffer!
Indtægterne fra fotograferingen gjorde det muligt for Erik Münster at læse til læge. Han fik sin eksamen i 1958, blev i 1969 speciallæge i hals-, næse- og øresygdomme og havde fra 1975 til 1996 egen praksis. Samtidig passede han sin lægebrevkasse, der voksede støt. Med tiden begyndte Erik Münster også at skrive artikler og kronikker. Og han var straks ved tasterne, hvis en kendt person, havde en sygdom, som egnede sig til avisomtale.
Under ansættelse i sin ungdom på Frederikssund Sygehus mødte Erik Münster “en langbenet og lyshåret” sygeplejeelev. Hun hed Elly, og i 1961 blev de gift.
Opvokset på landet var Erik Münsters far vant til at vurdere hestene på deres tænder. Og da han hørte, at den unge dame aldrig havde haft hul i tænderne, blev hun hurtigt godkendt…
Erik Münster fastslog, at han har haft et lykkeligt liv. Nu holder han sig i form ved sammen med sin kone at løbe 3 kilometer hver morgen – og gå en ligeså lang tur om aftenen! LL