39 veteraners 8 dage i Irland fra 20. til 27. maj 2014

Sådan er det med pakkerejser: Op før fanden får sko på. Men det lønnede sig. Det gav en god lang første dag i Dublin – og så plus den time, som betales tilbage ved hjemrejsen.
Den korte version af turen: Succes.

Førstedagen begyndte meget passende i det berømte kvarter Templebar, Dublins pendant til Ålborgs Jomfru Ane Gade om end ved aftentide mere med irsk musisk vemod end den nordjyske ræben og brovten. Inden indkvartering på hotel nåede vi omkring vikingemuseet med danske og især norske aner.

 

 

Irland var i midten af 1800-tallet ramt af kartoffelpest. Den udløste en skrækkelig hungersnød, som var medvirkende til den store irske udvandring til USA. Nu i 2014 kunne vi hver eneste aften konstatere, at kartoflerne har det udmærket – i hvert fald dem til mos. Ikke en aften uden kartoffelmos serveret som runde kugler. Mosen forfulgte os hele vejen rundt, men som mos betragtet ganske udmærket. For mange i selskabet lod den sig aften efter aften jævne med et godt glas Guiness.

Med vores guide Jesper Hallas foran travede det meste af selskabet et par kilometer ind til Dublins centrum. Blandt målene var den farverige skulptur af Oscar Wilde, St. Patricks katedralen og højdepunktet “Book of Kells” på Dublins universitet samt dets smukke, gamle bibliotek.
Der er en grund til, at Irland kaldes “den grønne ø” – nemlig regnvejr. Alt er så frodigt.  Veteranerne oplevede dog kun en enkelt dag med regn og en nat med lidt fugt – det sidste i hotellets brandalarmeringsanlæg. Kl. 03.24 den anden nat i Dublin gik sirenerne i gang. For at det ikke skulle gå upåagtet hen tre gange indenfor en time.

 

Turen til Irland var en rundtur: Først Dublin, så Tralee, dernæst Galway for at slutte af i hotel ved Dublins lufthavn. Og på de ikke alt for mange dage blev det blandt andet til besøg ved klosterruinen The Rock of Cashel, en kaffepause i Charlie Chaplins ferieby Waterville og i regn og blæst til Cliffs of Mohere, der rejser sig 200 meter lodret op fra Atlanterhavet. Fascinerende og skræmmende.

Lammekød er en irsk specialitet og til det behøves selvsagt får, og fårene skal der passes på. Det fik vi demonstreret. Fire Border Collies (angiveligt verdens klogeste hunderace) kunne i løbet af nulkommafem få styr på en fåreflok og gelejde den ind i folden. Og det uden glammen endsige bid.

Ud over det mørke øl er whiskey en irsk specialitet. Det lod sig vise ved et besøg i en hytte, som for mere end hundrede år siden var bolig for den stakkels, forarmede og siden udvandrede kartoffelbonde Dan O’Hara. Her kunne den nuværende ejer demonstrere tørvegravning og levende fortælle om O’Haras og andre bønders kranke skæbne under kartoffelpesten. Og fra et lille, hemmeligt rum over hyttens ildsted fremdrog han en flaske whiskey. Rundhåndet uddelte han smagsprøver på dette irske ildvand, der præsterede ca. 70 procent alkohol. Vor tidligere formand, Palle Hermund, vovede at afkøbe ham en flaske – men uden etiket og absolut ingen kvittering.

 

Det med whiskey fortsatte siden i mere autoriseret form. Et besøg på destilleriet Kilbeggan, smagsprøver og fire veteraner stillede op til konkurrence om bedømmelse af whiskey. Undertegnede er for beskeden til at nævne vinderen. I samme destilleri var der dækket op til frokost – her fandt værten det for godt pludselig at uddele alskens musikinstrumenter med megen larm og grin til følge. Gudskelov var det inden udskænkningen af whiskey.

Der har vel næppe været en veteranrejse uden teater eller musikalsk underholdning. Denne gang var der to muligheder: I Tralee var det National Folk Theatre med dans, sang og musik i stykket “Oileán” (“den isolerede ø” på oldirsk), et meget smukt stykke med irsk vemod, livskraft og blik tilbage i irske levevilkår. En anden aften var det i Galway “Trad on the Prom” – et forrygende show med riverdance, høj musik og lysshow.
Med sol og regn, whiskey og kartoffelmos – endnu en ægte veteranudflugt med mange oplevelser og alle de gode historier, vi selv er eksperter i at levere.       NI