Mødet med Jens Bjerre var den mest velbesøgte ”Veterancafé” i klubbens historie med 130 deltagere.
Fotos: Finn Hillmose
Skarp i hjernen og kvik i replikken.
Sådan fremstod eventyreren Jens Bjerre i Veteranklubben 8. marts 2016. Og dermed fremstod han også som en ”mønsterbryder”, for der er nok ikke mange i hans alder – 95 år – der er i stand til at fortælle og underholde en stor forsamling.
Men Jens Bjerre har altid brudt grænser. I 1947, i en alder af 26 år, opgav han sit journalistjob på ”Aftenbladet” og tog ud i verden – og dér brød han den ene grænse efter den anden ved at skaffe sig adgang til steder på kloden, hvor andre hvide ikke havde været og ikke turde komme.
Det kom der 10.000 fotos ud af. Og fremragende film. Jens Bjerre viste 3 af dem. Selv om nogle af dem er optaget for 60 år siden med ”primitivt” udstyr (fx Rolex-kamera med håndsving!) er filmene så seværdige, at tv-stationer stadig viser dem.
Jens Bjerre – dengang og nu…
Alderen har gjort Jens Bjerres stemme svag – i kontrast til filmene, hvor man hører hans velmodulerede røst og ukrukkede, mundrette beretning om oplevelser i Afrika, Ny Guinea og Australien (han har også lavet film i Kina og Indien)
Engang trak filmene fulde huse i dagevis i store sale som Odd Fellow Palæet og World Cinema i København og i alle de små forsamlingshuse rundt i landet.
”Jeg ville ønske, jeg havde flere liv. Så ville jeg besøge bl.a. buskmændene i Afrika igen”, sagde Jens Bjerre.
Eksempler på Jens Bjerres fremragende billeder. Hans film og 10.000 fotos er så enestående, at de alle bliver bevaret for eftertiden i arkiver i England og Danmark.
De tre film, han viste, var fra:
Kalahari-ørkenen i Afrika, fulgt op af nye optagelser 40 år senere, hvor buskmændene var tvangsflyttet til lejre med høj selvmordsprocent og alkoholmisbrug og kun klarer sig pga. velgørenhed fra hjælpeorganisationer.
Australien hvor han i 1953 levede hos urfolket aboriginerne under totalt primitive forhold – samtidig med at man i den anden ende af Australien eksperimenterede med atomvåben og rumfart. Helt frem til 1960 var der områder i Australien, hvor urfolket ikke havde set en hvid mand.
Ny Guinea blandt menneskeædere, hvor døde i en periode som mumier behandles, som var de stadigvæk levende mennesker, før de ”stables op” ude i det fri på en gravplads. Hos aboriginerne oplevede Jens Bjerre også en 
metode, hvor man udvinder salt af planter – salt var så værdifuldt, at en mand kunne købe sig en kone for en uges produktion.
Jens Bjerre fik mange spørgsmål, bl.a. om, hvordan han fik lov til at leve i de primitive samfund. Den bedste kontakt, sagde han, er at vise høflighed og respekt og følge deres skikke, fx lade sig kilde under hagen, for det er buskfolks måde at hilse på – og at lege med deres børn og være god ved de gamle koner!
Jens Bjerre spiste samme kost som dem, han besøgte, fx mus, rotter, slanger, firben, myrer og larver. Han blev ikke syg, for ”det er god og nærende mad i modsætning til det, vi spiser i dag, hvor vi har drænet værdierne ud af naturens gode råvarer”.
Et kuriøst spørgsmål var, om Jens Bjerre – som en anden eventyrer, Jørgen Bitsch har fortalt – har været i kamp med en anaconda eller noget lige så farligt (en anaconda er en kvælerslange, der kan blive op til 9 m) Bjerres svar: ”Jeg kommenterer ikke, hvad andre foredragsholdere fortæller”…
…og til sidst var der et spørgsmål, Jens Bjerre ikke kunne svare på, nemlig om han blandt menneskeæderne havde spist menneskekød. Men det har han vistnok. I hvert fald så han dagen efter aftensmåltidet rester af en menneskekrop, som han måske havde været med til at nyde en del af, for stammefolkene stod uden for teltet, mens han spiste, og så finurlige ud…
Mødet var en ”Veterancafé”, hvor et af vore egne medlemmer fortæller – og det var det mest besøgte af den slags i klubbens historie med 130 deltagere.
De kan nu supplere Jens Bjerres optræden med at læse hans biografi, ”Globetrotter”, der netop er udkommet – og glæde sig over, at alt Jens Bjerres materiale bliver bevaret for eftertiden, først og fremmest i det verdensberømte Royal Geographical Societys arkiv i London, og desuden – i mindre omfang – i Det Danske Filminstitut og på Moesgaard Museum i Aarhus. BEJ
- Jens Bjerre med sin nyudkomne biografi, ”Globetrotter”. ”Den er god!”, sagde han. ”Køb den på internettet!”