Thorkild Thejsen har tilbragt hele sit liv i skoleverdenen, først som lærer i 18 år, derefter som medarbejder og redaktør på ”Folkeskolen”, hvor han kæmpede for den redaktionelle frihed. Til en af de fem formænd i hans redaktørtid, gav det så dårligt et forhold, at den pågældende ikke ville medvirke, da Thorkild Thejsen i anledning af 200-året skrev/redigerede et kæmpemateriale på nettet og på tryk om skolen. Den tidligere formand sagde, at det var Thejsens skyld, at en overenskomst blev stemt ned – men som Thejsen sagde: ”Hvis det er rigtigt, så får jeg for lidt i løn!”.
Der blev gjort mange krumspring for at få indflydelse på ”Folkeskolen”s artikler, så da Thorkild Thejsen blev bedt om at skrive jubilæumsværket, forlangte han frie hænder. Det fik han. Han udvalgte derefter relevante papirer fra lærernes arkiv, og kort efter fik han tilbud om et kontor i lærernes organisation og tænkte: ”Nå – så vil de alligevel kigge mig over skulderen”. Men forklaringen var, at han havde bedt om 44 hyldemeter arkivmateriale – og det syntes lærerstanden var for meget til hans private hjem! (Jubilæumsværket kan du bl.a. se på nettet med titlen ”Skole i 200 år”, der er tekster og fotos, TV-indslag (DK4) og lydoptagelser, en bog og meget mere. I alt er der fra fonde m.v. bevilget 17 mio. kr. til projektet.
I 1973 nedlagde 60% af lærerne arbejdet, fordi regeringen besluttede, at de skulle give 3 lektioner mere om ugen uden lønforhøjelse. En af de unge lærere, der tordnede imod aftalen var – Marianne Jelved! Og nu er det så hendes regering, der står bag en lignende omvæltning med inklusion, længere tid på skolen for lærerne, lektiecafeer m.m. Hvordan vil det gå?
Thorkild Thejsen ser positivt på mulighederne, men tror, der går nogle år, før resultaterne kan ses. Dialogen før reformen var dårlig, fordi dekretet til lærerne nærmest var: ”Nu skal du lave noget mere – og du skal være begejstret!”. Lige nu er resultatet, at en del ældre lærere forlader skolen, at flere går ned med stress, og at skoleledere tager deres afsked – men også at nogle efter et par måneders erfaringer siger: ”Vi var rigtig sure – men det skal nok blive godt…”
Skolereformen/overenskomsten var nok afgjort politisk. Men to små sætninger var medvirkende. De blev udtalt af lærerformand Anders Bondo Christensen i en festtale for 600 lærere i løftet stemning efter en middag: ”Skal skolelederne lede og fordele arbejdet – gu’ skal de da ej!” Om ikke før, så tabte lærerne slaget og sympatien dén aften. Det lille klip blev set i titusindvis på You Tube og andre medier.
Thorkild Thejsen viste med gode billeder gennem århundrederne, hvordan lærerens rolle er skiftet fra total autoritet til at være dus med eleverne. Og læste fra ”Den blå betænkning” (1960) hvordan skolens opgave ikke mere kun var at dygtiggøre eleverne til erhvervslivet, men også at gøre dem til harmoniske og lykkelige mennesker. Tilføjelsen blev skrevet af K. Helveg Petersen, degang embedsmand, men allerede året efter udnævnt af Viggo Kampmann til undervisningsminister.
Kampe om skolen har der altid været, fx blev ”Den lille røde” (tips til eleverne om at få en lærer i fedtefadet) solgt i 100.000 eks. og promoveret af TV’s ungdomsredaktion. I dag siger lærerne, at den ingen indflydelse fik og er glemt. Erhardt Jacobsen kørte samtidig, i 1970’erne, et korstog mod DR og skolen, og som eksempel brugte han en lærer i Albertslund, der havde undervist i revolution. Thorkild Thejsen har bagefter tjekket kilden, som var noget forundret, for han stemte på CD!
Dagens slutpointe: Thejsen var den sidste lærer, der blev ansat som skribent på ”Folkeskolen”, for han besluttede i sin redaktørtid, at det herefter udelukkende skulle være faguddannede journalister. BEJ