Kvinder, piger og børn var helt centrale emner på klubbens besøg, hvor det blev pointeret, hvor afgørende det er at skabe bedre forhold for kvinderne i de fattige lande og sørge for, at de og deres familie får nok at spise.
Ifølge journalist Anne Poulsen fra FN’s fødevareprogram (WFP) går 842 millioner mennesker sultne i seng hver aften. Og de bruger størstedelen af deres tid på at skaffe mad med det resultat, at de ikke har overskud til andet, så generationer ikke engagerer sig i lokale forhold og politik.
For de små børn betyder sulten, at deres hjerne ikke udvikles, så de senere får sværere ved at lære og få arbejde og ofte dør relativt tidligt. WFP har for 12 lande regnet på, hvad det koster i forkrøblet udvikling af samfundet. Og i f.eks. Etiopien er man nået frem til, at bruttonationalproduktet bliver reduceret med 16 procent alene på grund af sult.
Programmets mål er at bekæmpe sult overalt i verden. Tidligere gjorde man det primært ved at uddele fødevarehjælp, og nogle steder er man stadig nødt til at give hjælp i sække, som køres ud eller kastes ned med fly. Det gælder f.eks., hvor nøden er så akut, at det primært drejer sig om at redde liv. Men helst vil man satse på fødevaresikkerhed, hvor Jordan kan tjene som et eksempel. Her er der mad nok i området, så frem for mad giver man flygtningene et mastercard-lignende kort eller indsætter penge på deres mobiltelefon, så de kan købe ind i lokale butikker. Hermed bevarer modtagerne deres værdighed og friheden til at købe, hvad de vil, og hvor de vil. På denne måde bliver der postet penge ind i området til gavn for den lokale handel, samtidig med at der bliver skabt arbejdspladser.
I alt brødføder fødevareprogrammet 90 mio. mennesker om året, udelukkende gennem frivillige bidrag, der i Danmarks tilfælde gives som ikke-øremærkede beløb.
Mette Fjalland, kommunikationsansvarlig for det nordiske kontor af FN’s store udviklingsprogram (UNDP), fortalte, at de arbejder i 177 lande og har et budget på 5 mia. dollars om året. Pengene går primært til at bekæmpe fattigdom og uligheder, til at sikre god regeringsførelse, godt klima, adgang til rent vand og energi mm. I 1990 opsatte FN en række mål for, hvad der skulle nås frem til 2015, f.eks. at fattigdommen skulle halveres, alle børn skulle have ret til grundskole, børne- og mødredødeligheden samt sygdomme skulle reduceres, og der skulle skaffes rent vand til alle.
Målene for reduktion af fattigdom er nået, bl.a. takket være udviklingen i Kina, og ni ud af ti børn går nu i skole. Men det går mindre godt med dødeligheden, sagde Mette Fjalland og fastslog, at kvinders uddannelse er vigtigere for en familie end dens indtjening.
Netop nu er der ved at blive formuleret nye Post-2015 mål, hvor der bl.a. bliver sat fokus på kvaliteten af uddannelse, på ungdomsarbejdsløshed, livsstilsygdomme, ulighed, miljø, bæredygtighed mm. De hårde forhandlinger herom starter til september, og Mette Fjalland nærer en vis frygt for, at resultatet bliver den laveste fællesnævner. Fordi alle medlemslandene skal blive enige og har hver deres interesser af politisk, økonomisk, kulturel, religiøs eller anden art.
Men, som Asger Ryhl, der er chef for UN Womens nordiske kontor, sagde, så går det den rigtige vej. Der er mange succeshistorier. For FN rykker, omend langsomt.
For veteranerne stod det klart, at Danmark har givet FN-organisationerne nogle flotte rammer til arbejdet i det bæredygtige byggeri, tegnet af 3XN Arkitekter. Foreløbig huser det 8 organisationer med cirka 1000 ansatte af 100 nationaliteter. Snart flytter også UNHCR hertil fra London. For FN-byen trækker med sin gode beliggenhed på verdenskortet – og takket være den gratis husleje, som Danmark giver til en værdi af 170 mio. kr. om året.
Som klubbens bestyrelsesmedlem Børge Jørgensen sagde i sin takketale: Danmark leverer varen internationalt. Og i dag har FN leveret varen til os, så vi fik et godt møde. AH
