Kurt Strand er en god journalist. Det viste han endnu en gang, da han var i Veteranklubben 26. april 2017 som optakt til generalforsamlingen. Han vinklede sit oplæg, så det præcis passede til den kreds på 80 gamle kolleger, som var hans publikum – med interessante synspunkter om bl.a.: Fake news. Alternative nyheder. Spindoktorer. Politikere der render af med os. Journalistisk arbejdskraft der misbruges til betalte artikler – og ”kampen” med de sociale medier.
”Jeg stiller op i denne forsamling med en vis bæven”, sagde Kurt Strand, ”for det er jo nogle af jer, der har lært mig journalistik”, da jeg begyndte for 37 år siden”.
Når journalister bliver bedømt på troværdighedsskalaen ligger de altid i bund sammen med brugtbilhandlere, ejendomsmæglere og bankrådgivere. Det kan skyldes, at vi ikke er gode nok, men det kan også være, fordi der er færre og færre journalister til at klare flere og flere opgaver. Og måske også, fordi vi påviser vore fejl, altså hænger det ”beskidte vasketøj” ud, så alle får øje på det.
Falske nyheder, fake news, har vel egentlig altid eksisteret. Men de øger utroværdigheden mere nu, fordi de spredes hurtigere og med større styrke. Når de så suppleres af det nye amerikanske begreb ”alternative nyheder” – oplysninger i klar strid med kendsgerningerne – har vi en udfordring, der kræver, at journalister skal dygtiggøre sig endnu mere for at få sandheden frem.
Kurt Strand viste billedeksempler på, hvordan pressen ”logrede” for Lars Løkke i valgkampen ved at skrive om en begivenhed, hvor der absolut intet skete, men hvor hans spindoktorer fik ham til at tage sine hunde med. Det ”gav pote” hos fotograferne og dermed omtale. Tilsvarende arrangerer Dansk Folkeparti fotosessions, hvor de sørger for, at der er et stærkt nationalt dansk symbol i baggrunden, fx Kronborg eller Himmelbjerget. Og Mette Frederiksen optræder med de gamle på et ældrecenter i Rødovre. Hvad er det, vi lader os bruge til? spurgte Kurt Strand.
Breaking news: Vi bilder os ind, at de er nødvendige, selv om der ikke rigtig er noget at fortælle. Gør hellere som ”Telegraph”, der har vedtaget kun at breake undtagelsesvis og i stedet har to gedigne nyhedsopdateringer i døgnet. Og hvorfor hopper alle medier på et foto af Inger Støjbergs lagkage i stedet for at gå i dybden og fortælle om konsekvenserne af den strammere lovgivning, hun fejrer. Sæt dagsordenen i stedet for at lade andre gøre det! sagde Kurt Strand.
Blandt mange spørgsmål til ham var programværtens rolle. Under stort bifald sagde Kurt Strand, at ”nogle værter giver så meget af sig selv, at de knapt nok behøver invitere gæster!”.
Et andet spørgsmål handlede om ultrakorte interviews, fx i nyhederne. På 1½ minuts indslag kan journalisten ikke bore i et svar, så det er alt for nemt for den interviewede at tale udenom. Hvorfor protesterer vi som journalister ikke imod sådan et nyhedskoncept i stedet for bare at acceptere og sige som en del af de journalister, jeg har haft til opgave at coache: ”Jamen, det er jo bare sådan, det er!…”
Der var sat 1 time af til Kurt Strand. Men spørgsmålene var så mange, at det blev til 5 kvarter. Han sluttede med at sige, at der jo trods alt stadig bliver lavet ordentlig journalistik – og med et glimt i øjet illustrerede han det med logoet for P1-programmet ”Mennesker & Medier”, som er hans ugentlige bidag til mediedebatten i Danmark. bej