Umiddelbart ligner satsningen en skidt forretning. Prisen er 29 kr. om måneden på nettet mod 18 kr. pr. dag for Ekstra Bladet på tryk. Men lige nu ser det ud til, at ideen er rigtig.
Den trykte avis har det rigtig skidt, og tilbagegangen accelererer meget hurtigere end ventet. Fra 250.000 eks. i de gyldne år i 1970’erne til 40-45.000 nu. Der er en smertegrænse, og den kan blive nået i min tid, sagde 52-årige Poul Madsen. Men jo større succes/indtjening på nettet, des større chance er der for at holde printavisen i live, måske i en tyndere udgave eller kun som weekendavis.
Før Poul Madsen svarede på spørgsmål, så vi dokumentarfilmen ”Ekstra Bladet – uden for citat” – et dristigt kig ind i avisens maskinrum, hvor Mikala Krogh følger journalister og chefer i deres overvejelser om, hvad der er en god historie, både som ren underholdning og som afslørende og samfundsrelevant journalistik. Avisens kamp for sin tilværelse efter 109 års levetid er et skræmmende eksempel på trykte aviser i disse år. Kampen præger i dén grad dagligdagen og stemningen – og måske derfor mangler filmen humor, glade stunder og løssluppenhed, som trods alt stadig findes på Ekstra Bladet.
”Det savner jeg – og samtidig giver filmen indtryk af, at jeg er inde over hver detalje. Det er jeg ikke, men set fra Mikala Kroghs vinkel er det godt og ærligt arbejde”, sagde Poul Madsen, som kan konstatere, at filmen har givet opmærksomhed, for i disse måneder rejser han landet tyndt til debatmøder.
Trods de mørke tider tror Poul Madsen på fremtiden. Jeg turde godt investere i medier, når de bliver lavet på en måde, der svarer til vor tid og dens læsere, sagde han.
Han blev spurgt, om han er den rigtige redaktør for Ekstra Bladet med dagens udfordringer, og svarede, at det er et godt spørgsmål, som han også selv har tænkt en del over! Men, sagde han: Jeg er født i Sønderjylland, dvs. at jeg er stædig, og jeg er vokset op i Vestjylland, dvs. at jeg står godt fast i blæsevejr! BEJ
En scene fra morgenbordet
Poul Madsen ynder at fortælle en anekdote fra morgenbordet i sit hjem. Han og hustruen læser avis. Sønnen (gymnasieelev) sidder ved sin computer, men det gør man altså ikke ved morgenbordet, siger forældrene. Og sønnen svarer: Det er jer, det er galt med. I sidder og læser avisen med de gamle nyheder fra i går. Jeg læser avisen på nettet nu med det nyeste fra i nat og i morges!
Anekdoten er et godt eksempel på udviklingen fra print til net og skellet mellem ældre og yngre. Avisen kan komme til at afspejle, at vores kernelæser nu er 50+, så vi skal måske til at skrive mere om pension og lignende emner. Men vi glemmer selvfølgelig ikke, at vores typiske læser er en indigneret dansker, som er sur på politikerne og godt kan lide, at vi afslører dem, uanset om det er Helle, Løkke eller Thulesen Dahl.