Engang stod journalisterne – her Kaare R. Skou – på Christiansborgs gange og ventede i timevis på en udtalelse. Men nu har politikerne måske allerede tweetet budskabet fra mødeværelset, før de kommer ud og stiller op til interview (Foto: Claus V. Jakobsen)
Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen
Vi ved det jo godt alle sammen, og det er hamret fast i et århundredgammelt ordsprog: ”Tro ikke alt, hvad du hører” (med tilføjelsen: ”Sig ikke alt du ved, og fordøm ikke alt du ser”) – men de gamle ord er blevet pudset op til en ny og skræmmende virkelighed pga. Internettet. Her bliver der ikke ruttet med sandheden. Nogle tekster er ren løgn.
En af Rud Elberths mange tankevækkende illustrationer. Hvordan kan Søren Kierkegaard dog have sagt det om Internettet? – han levede fra 1813 til 1855!
Benjamin Rud Elberth hejste advarselssignalet, da han var gæst i Veteranklubben 28. november 2016. Han gav skræmmende, men også smarte, eksempler på, hvordan de sociale medier på Internettet – Facebook, Twitter, Instagram osv. – udnyttes af fx politikere, så de fremstår sympatiske og magtfulde med positive budskaber.
Oplægsholderen kender opskriften, for han var digital chef for Socialdemokraterne i Helle Thornings statsministertid. Nu er han kommentator på TV2 og www.altinget.dk og rådgiver om digitale medier. Og så er han en oplægsholder, der kunne holde forsamlingen i ånde med 2 timers talestrøm uden slåfejl. Som formanden sagde i sin takketale var indlægget en ”spændende og rystende oplevelse” – og senere reaktioner fra nogle af de 40 deltagere i mødet bruger udtryk som ”imponerende og øjenåbnende”, ”uhyggeligt” og ”måske det mest interessante arrangement, vi har haft i adskillige år” (Benjamin Rud Elberth har sin egen hjemmeside: www.elberth.dk)
Rud Elberth sagde, at Margrethe Vestager er blevet kaldt ”twitterdronning” – og så må Lars Løkke være ”twitterkongen”. Han har tæft for at være på forkant i de sociale medier, fx lagde han 2025-planen ud på sin Facebook-side et døgn før pressemødet, så medierne ikke kunne ødelægge indtrykket med kritiske spørgsmål.
Rud Elberth gav et superaktuelt eksempel fra selve dagen, hvor Veteranklubbens møde blev holdt. En ny ministerliste blev offentliggjort kl. 10. Men allerede kl. 8.57 kunne man se den på Lars Løkkes Faceboook-side. Dag efter dag går flere og flere politikere/meningsdannere uden om de gammelkendte medier for at give deres egen version på de sociale medier. Og når de bliver bedt om interview, kan svaret være: ”Se Facebook – jeg har ikke yderligere kommentarer”.
Den tid er ovre, hvor redaktionerne holdt øre med ”alarmklokken” på Ritzau-fjernskriveren. Nu sidder en ”hær” på ca. 3.500 danske journalister med øjnene stift rettet på Facebook, Twitter osv. Det er dér, det ”sner” – og det er dér, der kan manipuleres og lyves så groft, at det måske kostede Hillary Clinton præsidentposten. Hun manglede 101.000 stemmer for at have valgmænd nok, og mange mener, at løgnehistorierne om hende på nettet tippede resultatet til Trumps fordel, ikke mindst fordi de unge stort set henter deres nyheder på Facebook.
Også i Danmark manipuleres der. Ekstra Bladet havde fx et foto, hvor det ser ud, som om Lars Løkke stikker en slikkepind til et barn i egen lomme. Sandheden var, at barnet forærede ham slikkepinden, fordi han havde slik til uddeling på sin fødselsdag. En påstand fra Öslem Cekic på hendes Facebook-side om, at hun og hendes familie blev udsat for racisme af vagten ved en billetkø blev efterfølgende totalt afmonteret af øjenvidner. Men forinden har de forkerte historier sat sig i folks bevidsthed, for kun få – viser undersøgelser – læser et dementi.
Der bliver også manipuleret groft med billeder i photoshop. Her kan en politisk modstander gøres lidt mere rød i ansigtet, så han ser mere ophidset ud i en diskussion (eller mere præget af fadbamser?).
”Den troværdige journalistik dør af tempoet i de moderne medier. Den bløde, blide retorik forsvinder, for den slags tekster er der kun få, der klikker på”, sagde Rud Elberth – og kunne ikke give løsningen, da et spørgsmål lød: ”Hvor ender det? Hvordan skal almindelige læsere/vælgere finde ud af, hvad der er sandt?” Rud Elberth kunne kun fastslå, at det bliver værre. Eksempel: I 1980’erne, målte forskerne, at et menneske fik 2.700 sanseindtryk pr. døgn. I 1990’erne var det 3.700 – og dag får vi så mange indtryk fra flimmerverdenen, at man ikke kan måle antallet!
Èt svar havde Rud Elberth dog: ”Jeg er en varm fortaler for licens til DR – jeg giver gerne penge til public service med kvalitetsjournalistik”. bej