En udviklingshistorie

“Har du talt med dem?” Spørgsmålet rungede anklagende mod journalisten fra “Se og Hør”, der havde skrevet et langt interview uden at have nået at veksle så meget som ét ord med den interviewede, fordi der var gået druk i processen. Oprørt havde familien klaget, og nu ville chefredaktøren have sandheden på bordet. “Har du talt med dem?” brølede han. Og så kom det svar, der i mange år skulle blive et slogan på “Se og Hør”: “Både ja og nej – mest nej!”

Historien blev refereret af Peer Kaae, mangeårig Se-og-Hør-journalist, der blev fyret efter 17 år og senere udgav bogen “I sandhedens Tjeneste”. For en tætpakket Kafcafé berettede Peer Kaae onsdag den 24. februar 2010 i Veteranklubben om den særlige ånd og de journalistiske metoder, der herskede på bladet, som dengang var sladderpressens ubestridt største succes med 350.000 solgte eksemplarer. “Man kan lave te på blade, men man kan ikke lave blade på te” lød et af chefredaktør MEP’s fyndord, og som konsekvens var der fri bar på redaktionen, fester hele tiden og fuldt tryk på døgnet rundt. Det handlede om at afsløre de kendtes privatliv og bringe halvkvædede viser, og det vigtigste var at skære mængden af reelle informationer ned for at få historierne og billederne til at fremstå så tillokkende som muligt.
“Mylle er sæddonor – se billederne!”, hed det på forsiden. Inde i bladet viste Mylle sig at være en præmietyr.
“Topløs politiker – se billederne!”, stod der. Det var Erik Ninn Hansen på en badestrand.
Det endte for Peer Kaae med en advarsel og så en fyring. I starten en kold tyrker, men nu er han i fuld gang med helt anderledes journalistiske projekter. En bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej med helt nyt materiale er på vej. Og bogen “I Sandhedens Tjeneste” er på vej til filmlærredet. Casper Christensen, selv et af “Se og Hør”s vrede ofre, har købt filmrettighederne.