Fra venstre: Steen Ramsgaard, Thomas Ubbesen og Poul Smidt – svarer på spørgsmål i ”Bogcafé”
Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen
Efter ”Bogcafé” 14. november 2016 kunne man fundere over, hvad det er for nogle (u)stabile mennesker, der kan komme helt til tops som ledere af deres land og skabe urolige forhold, der kan påvirke hele verden. Der er skræmmende aktuelle eksempler i Mellemøsten, på Balkan, i Nordafrika (og mange andre steder i verden), som det fremgik af et par af indlæggene i ”Bogcafé”.
Og i lille Danmark havde vi en ustabil leder for et halvt århundrede siden, da Viggo Kampmann var statsminister. Dog ikke et lederskab, der påvirkede verdenssituationen! Kampmann var intelligent og en dygtig politisk håndværker. Men maniodepressiv, utilregnelig og ude af embedet i dagevis, mens landet blev ledet i det skjulte af embedsmandsapparatet.
Så man kan sige, at ustabile ledere blev en rød tråd i ”Bogcafé”. Men ellers var emnerne og valget af de tre forfattere meget forskelligt. Fælles for dem er, at det er journalistkolleger, for det er en betingelse for at være gæst i ”Bogcafé”.
Steen Ramsgaard – om krigen i ”Europas baggård”, Balkan
Steen Ramsgaard fortalte om ”Krigen i Europas baggård”. Han har genbesøgt de steder, han under Balkan-konflikten dækkede som TV-journalist, og talt med nogle af personerne fra dengang. Han ridsede historien op fra skuddet i Sarajevo, der udløste 1. verdenskrig, over ”Coca Cola”-kommunismen i Jugoslavien efter 2. verdenskrig til borgerkrigen i 1990’erne, der delte Jugoslavien i selvstændige lande.
Et af de udhungrede mennesker, der på billedet fra en koncentrationslejr kom til at stå som symbol på uhyrlighederne, var ikke offer for krigen, men udtæret af tuberkulose eller kræft – hævder nogle af krigens ledere og benægter den dag i dag masseudryddelserne. Den udsultede mand boede nogle år i Sønderborg. Men nu er han tilbage i sit hjemland, hvor mange stadig frygter hinanden. Hvad sker der, hvis du møder din bøddel på gaden? spurgte Steen Ramsgaard – og svaret lød: Jeg vil nøjes med at spørge ham: Hvorfor?
Ramsgaards konklusion er, at det i nogle områder i dén grad ulmer igen, men ”vi ved det ikke, for medierne har helt svigtet dækningen af Europas baggård”.
Poul Smidt – gode anmeldelser for bogen om Viggo Kampmann
Poul Smidt fortalte om sin biografi om Viggo Kampmann, statsminister 1960-62. Hvorfor er der ikke for længst en biografi om Kampmann? Fordi han kom i klemme mellem to store statsministre: H.C. Hansen og J.O. Krag. Men Kampmanns politiske indsats, fx folkepensionen, måler sig med Steinckes socialreform i 1933. Måske er der heller ikke skrevet en bog om Kampmann, fordi han var så sammensat. Man kan, sagde Poul Smidt, lave en kulørt ”Ekstra Blad-biografi” med vægt på hans udskejelser (gedigne branderter og mange damebekendtskaber) – eller skrive en seriøs ”Information-biografi”.
Smidt skriver om både storhed og svagheder, lige fra Kampmanns modige indsats i modstandskampen under 2. verdenskrig og til hans dristige politiske udspil allerede omkring 1950, da han foreslog, at LO skulle bede sine medlemmer om at holde igen med lønkrav (helt uspiselig idé på dét tidspunkt) – og senere til hans solide politiske håndværk for folkepension, u-landsbistand, fuld beskæftigelse og den form for ”socialdemokratisme”, som viser forståelse for erhvervslivet.
Kampmann var god til at arbejde hen over midten, men han ønskede ikke at blive statsminister. Måske vidste han, at han med sit maniodepressive sind ikke egnede sig. Han blev statsminister pga. H.C. Hansens pludselige død, og da Kampmann holdt op, var det ikke, ”fordi han blev fældet, men fordi han vidste, at han var faldet”, som Poul Smidt udtrykker det.
Halvvejs forekom opgaven uhåndgribelig for Poul Smidt, og den blev ikke nemmere af, at Kampmanns kone nr. 3 brændte hans arkiv. Så Poul Smidt skrev en mail om det ”uhåndgribelige” til Kampmanns ældste datter, Dorrit, født 1945, som bare et par minutter senere svarede med dette facetterede portræt af sin far:
”Uhåndgribelig – ja måske. Men snarere uforudsigelig. Delvis uberegnelig. Både sentimental og ”kynisk”. Ikke ligetil, men heller ikke specielt ”dyb”. Hurtig – ja, og intelligent. Men empatisk – nej. Social – ja. Charmerende – ja. Morsom – ja. Frygtløs eller bare risikovillig på det personlige plan – ja. Angrende – nej. Men tilgivende – ja…Jeg ved ikke, måske er det hele netop uhåndgribeligt”.
Og således rustet gjorde Poul Smidt sine 480 sider klar til udgivelse – og fik fine anmeldelser!
Thomas Ubbesen om en helt ny og mærkelig flygtningeverden
Thomas Ubbesen var på Balkan for at lave ”Horisont” til DR, da han en eftermiddag i solens sidste stråler oplevede et stykke verdenshistorie: Han så de første af 1 mio. flygtninge på Europavej 75 – Balkanruten. Han talte med mange, og senere har han opsøgt nogle af dem, fx 800 afghanske mænd og drenge i en iskold fabrikshal i Serbien. NGO har fået forbud af regimet mod at hjælpe dem, og systemet vil/kan ikke behandle deres asylansøgning, så de er strandet. I bogen ”Good luck, Habibi” går Thomas Ubbesen især tæt på en syrisk far og hans voksne datter på deres udmarvende og farlige rejse mod Nordeuropa.
Ubbesen konkluderede, at vi med flygtningesituationen ”ser ned i en forfærdende afgrund på vej ind i en helt ny og mærkelig verden med voksende fremmedhad, angst og racisme. Det kræver en løsning, og det er selvfølgelig ikke at slå dørene på vid gab for flygtninge eller bygge en bro til dem fra Libyen til Sicilien. Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne skrive en bog nr. 2 om situationen, og titlen ville næsten give sig selv: ”Goodbye, Habibi” – for det er dét, mange nu ønsker.
Jeg ser 6 årsager til situationen:
1) Befolkningseksplosionen på kloden 2) Stater der falder fra hinanden 3) Global ulighed 4) Globaliseringen som i nogle lande medfører rædselsfulde arbejdsforhold 5) Mobiltelefoner – alle i den 3. verden ser, hvor godt vi har det, og får på skærmen anvist dén rute, de skal følge 6) I stedet for at finde løsninger bygger vi mure og hegn mellem lande for at undgå flygtninge, og vi bygger indhegnede ghettoer, hvor vi kan være beskyttede og i fred for de fremmede…
Verden oplever et paradigmeskift. Det holder ikke op lige nu, og det er frygtindgydende, konkluderede Thomas Ubbesen.
…og oveni dagens gode fortællinger fik de 70 deltagere så endnu en gevinst, nemlig at købe de tre forfatteres bøger til en favorabel pris. BEJ