Emnet er døden, men sproget er levende, for kun få taler så smukt dansk som Birgit Meister. Det kunne 65 veteraner høre 2. marts 2015, da Birgit Meister fortalte om sin bog ”Til mine kære”. Den handler om at aftale med sine nærmeste, hvad der skal ske, når man dør. Bogen kom for en snes år siden og er en bestseller i omkring 100.000 eks., og reaktionerne har været ”et totalt bjerg af breve” i Birgit Meisters post- og mailkasse fra læserne om, hvor meget bogen har betydet for dem.
Foto: Finn Hillmose
”Vi vil ikke vide af døden. Derfor er den svær at tale om, men det er en varm handling at gøre det, for som en pårørende har udtrykt det: ’Dit liv betyder så meget for mig, derfor også din død’. Det giver fred i sindet at få gennemført den vigtige samtale i god tid – og sørg for at få det gjort, inden én af jer bliver syg eller døende”, sagde Birgit Meister og fulgte op med praktiske råd:
Inden 8 dage skal et menneske være begravet/bisat, og netop de 8 dage er en bizar blanding af fornuft og følelser, hvor papirer og andre praktiske ting skal ordnes ”midt i de hvirvlende følelser som øjeblikket indeholder”, først med bedemanden: Hvordan skal begravelsen foregå? Hvor? Hvad må kisten m.m. koste? Hvilke salmer? Hvilken musik? Hvilke blomster? Hvilke tekster fra Bibelen? Hvilket gravsted – og måske endda hvilken indskrift på stenen? Hvilken slags sammenkomst efter begravelsen? Hvilke ord fra præsten (eller måske fra en slægtning)? Mange kommer ikke i kirken og føler sig fremmed over for præsten og ritualerne. Slægtninge kan hjælpe præsten med at give prædikenen et personligt præg, fx kan man have skrevet eksempler ned på glæder, sorger, skuffelser, pudsige episoder, måske endda små hemmeligheder fra sit liv. Hver eneste af os er jo et lille stykke danmarkshistorie, og jeg plejer at sige: Skriv med blyant (eller på computer), så du let kan ændre teksten hen over årene.
Tendensen er, at færre begravelser foregår i stilhed og tværtimod bliver gjort til en social begivenhed, som åbner for et mindre knuget møde næste gang med familie og bekendte.
(Læs videre på side 2)