Og det er lidt af et mirakel. Tidligere var Erik Norman Svendsen og de øvrige biskopper nemlig persona non grata i “Bethesda”, der er Indre Missions højborg i København. Den uønskede tilstedeværelse skyldtes biskoppernes holdning til registreret partrnerskab. Men forholdet blev mildnet, da Erik Norman Svendsen havde adgang til fonde, der kunne skaffe de midler, “Bethesda” havde behov for til en restaurering.
Før Erik Norman Svendsen kom på kant med “Bethesda”, havde han som dreng i husets festsal hørt den amerikanske profet Billy Graham og huskede, at den danske oversætter var trist. Og Erik Norman Svendsen kunne imitere både en råbende Graham og den triste oversætter. Ligesom han senere kunne tale som Folketingets to præster, valgt for Dansk Folkeparti: Jesper Langballe og Søren Krarup – kaldet fætter 1 og fætter 2 – og efterligne biskopkollegaen Jan Lindhardts stammende talesæt.
Erik Norman Svendsen er opvokset få kilometer fra “Bethesda” – i Prinsesse Charlottesgade på Nørrebro i en 35 kvadratmeter lille baggårdslejlighed med koldt vand og lokum. Faderen var præst. Den lille Erik var glad for at bo der, men det var lykken, når han under moderens depressioner kom ud til bedsteforældrenes store lejlighed på Østerbro, hvor han kunne bo i pigeværelset bag køkkenet.
Erik Norman Svendsen gik i Prinsesse Charlottegades Skole og husker, hvordan han og de andre elever råbte ad de tyske flygtninge, der var indkvarteret på skolen. En gang kom de tyske vagter efter de råbende elever, og Erik Norman Svendsen gemte sig skrækslagen bag vaskekedlen i kælderen og bekæmpede sin angst ved at synge “Der er så dejligt ude i skoven, for der er ingen røvere”.
Nu bor Erik Norman Svendsen i Valby og besøger ofte de tyske grave på Vestre K
irkegård og tænker på de flygtninge, han var med til at råbe efter.
Fra sin skoletid husker Erik Norman Svendsen især den to meter høje “Store Olsen”, der kunne gå i udbrud. Og en dag, da præstesønnen ville vise sig og var særlig fræk, fik han at vide, at når man opfører sig sådan, kommer man i Helvede. “Det er den eneste gang, jeg har været udsat for en Helvedes-trussel,” fortæller Erik Norman Svendsen.
For det gode husker han fru Marstal, der lærte eleverne at synge salmer og bede fadervor. Erik Norman Svendsen er især glad for Kingos salmer. “Han er en god iagttager og en god fortæller; han rapporterer ligeså godt, som var han Ole Sippel”.
Erik Norman Svendsen vidste tidligt, at han ville være præst – eller journalist. Præst blev han i rigeligt mål, da han blev biskop i 1992. Og han har skrevet kirkestof i Kristeligt Dagblad og “sågar i Jyllands-Posten”. Til veteranjournalisterne kunne Erik Norman Svendsen også fortælle om sine erfaringer med journaliststanden – ikke mindst da han var formand for Salmebogskommissionen. Der var rygter om, at kommissionen levede i sus og dus. Erik Norman Svendsen forklarer, at kommissionen en gang om året mødtes på Hotel Hesselet i Nyborg og efter dagens møde fik en middag med vine. Ekstra Bladet bad om aktindsigt i kommisionens brug af drikkevarer gennem tre år. Historien dalede til jorden med en lille artikel med rubrikken ‘Guds fugtige sangfugle’. “Historier glemmer man, men rubrikker husker man,” fastslog Erik Norman Svendsen.
Da Tove Fergo blev kirkeminister, erklærede hun, at der ikke var brug for nogen ny salmebog. “Og så blev jeg kimet ned af pressen, og hele stemningen vendte, for når en kirkeminister vil spille ærkebiskop, går det galt”.
Størst indtryk på Erik Norman Svendsen var, da han blev bedt om at holde en mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke 12. september 2001 efter terrorangrebet på World Trade Center i New York. Gudstjenesten var meget bevægende. “Vi sluttede med at synge salmen ‘Vær du mig nær’, en salme, jeg aldrig tidligere har valgt og ikke siden har brugt, og da jeg fortalte det til Dronningen, da jeg fulgte hende ud af kirken, advarede hun mig om at komme for godt i gang, for det var hendes mors yndlingssalme”.
Erik Norman Svendsen gik af som biskop som 68-årig, ihukommende fodboldspilleren Knud Lundbergs ord: “Det sidste spark afleverer man ikke – det får man”. I begyndelsen var det kun Erik Norman Svendsens hustru gennem næste 50 år, der kendte til beslutningen om at trække sig tilbage. Men da dronningen Margrethe bad ham om at blive Kongehusets præst, måtte han fortælle Majestæten om sin besluitning, og hun svarede: “Det gør ikke noget, bare De bliver hos os”.
Erik Norman Svendsen er i dag også hjælpepræst ved Garnisonskirken.. “Jeg spiller hverken bridge eller golf, så hvad skulle jeg ellers lave?”. Han siger, at han haft et langt og godt liv. Måske fordi han fik et skud penicillin i bagen, da han som ung var indlagt på Blegdams Hospital og blev helbredt for skarlagensfeber på bare seks dage,
Erik Norman Svendsen har skrevet erindringsbogen “Fra Nørrebro til Nørregade”.. LL
Erik Norman Svendsen havde over 100 opmærksomme veteran-tilhørere. Noget af et tilløbsstykke.