Metz er fra ”et hjem med klaver”. Måske har det givet ham interessen for den danske sangskat, som han har skrevet en bog om (det var derfor han var dagens vært). Andre grunde til at holde af sang kan være religiøse eller nationale eller historiske – men uanset grund: Der blev sunget igennem i ”Bethesda” med Mogens Bæhncke ved klaveret som professionel pianist og gennem mange år musikchef i DR.
Dagens program:
“Det var en lørdag aften”. “I østen stiger solen op”. “Kommer hid i piger små”. “I Danmark er jeg født”. “Jeg ser de bøgelyse øer”. “Hvor smiler fager”. “Du danske sommer jeg elsker dig”. “Danmark for folket”. “Her har hjertet hjemme”. “Det er forår, alting klippes ned”.
Eksempler på Metz’ underfundige kommentarer:
I ”Det var en lørdag aften” fra 1400-tallet stod der oprindelig, at ”jeg lå og vented’ dig” – men det blev i nyere udgaver ændret til sad for sædelighedens skyld.
Om ”I Østen stiger solen op” sagde Metz, at Weyse komponerede den en tone højere, end folk i almindelighed kan synge. For han ville kun høre koret – menighedens amatørstemmer til sine kompositioner var han helst fri for! Teksten blev skrevet af Ingemann, en af vore mest skattede salmedigtere. Om ham kunne Metz fortælle, at hans første skriverier var grusomme kriminalromaner, bl.a. inspireret af, at Ingemann som barn havde en forfærdelig oplevelse: En mand skulle henrettes. Ingemanns far var præst og skulle derfor være til stede, men kunne ikke klare det. Imens ventede man i en time på en anden præst – og da hovedet endelig blev skilt fra kroppen, løb en mand hen og samlede blodet op i en kop og drak det, fordi det ifølge overtro helbredte epilepsi! Senere blev Ingemann skuespilforfatter, hyldet af publikum på Det kongelige Teater på en måde, så Oehlenschläger blev både blå og gul af misundelse.
”Hvor smiler fager den danske kyst” – hvem vidste, at sangen i sin første form var ufuldstændig, og at Johannes V. Jensen blev ”tvunget” af nogle kvinder til at skrive et ekstra vers, hvor han kom dem i møde med ordene : ”…og milde kvinder, hvor har de magt”!
”Du danske sommer jeg elsker dig” af Thøger Larsen gav Metz anledning til at læse noget af det smukkeste, Aakjær har skrevet: Et mindedigt med universet som inspiration, fordi Thøger Larsen også var en mere end almindeligt habil amatørastronom.
”Danmark for folket…” – det berømte socialdemokratiske manifest – blev udformet af Jens Otto Krag. Men i virkeligheden skabte han det på tanker, der for længst var skrevet ned af Marcus Rubin. I dén forbindelse mindedes Georg Metz sin mor, der sagde, at når han holdt foredrag og brugte ”Danmark for folket”, burde han også sørge for, at man sang ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det ville Metz ikke love – til gengæld kunne han fortælle en anekdote fra sin tid i DR: Han gik tit i kantinen med Flemming Madsen, fordi de begge havde en sød tand. Her kunne Flemming Madsen mere end én gang prale af, at det var hans far, Johannes, der komponerede melodien til sangen. ”Flemming talte i 25 minutter og sagde så: Nu vil jeg gerne høre din mening” – hvorefter han slukkede for høreapparatet!”
Mogens Bæhncke lærte os nye pauser
i de kendte sange.
Og sådan kunne Metz fortælle og fortælle med facts og associationer og sidespring, mens vi sang og sang og Mogens Bæhncke professionelt lærte os nye pauser i de kendte sange.
Alle sagde begejstret ja, da det i en pause blev annonceret, at mødet nok ville vare lidt længere end normalt… så det blev til 2½ herlige eftermiddagstimer ”på sangens vinger”. BEJ
Klik herunder for at se og høre Anker Tiedemanns film fra en dejlig sangeftermiddag.