Veteranklubbens årlige bogcafe 18. november kom vidt omkring med besøg af hele fire spændende forfattere, der hver på sin måde har skrevet bøger om fortiden, som på fineste vis sætter nutiden i perspektiv.

Javel Fru minister…

Den tidligere farverige og stormomsuste departementschef Peter Loft, har meget apropos skrevet en ny bog med titlen ”Efter Stormen”. Peter Loft tager udgangspunkt i balladen om Helle Thornings skattesag med fokus på 30 års udvikling i Skatteministeriet – om topembedsmænd, som langsomt har bevæget sig fra at være den faglige garant mod en politiserende og ikke-faglig tilgang. Præcis som vi oplever udviklingen i dag med Minkskandalen og statsministeriets omdiskuterede departementschef Barbara Bertelsens SMS’er.

Og hvorfor er det gået sådan? Jo, ifølge Peter Loft, skyldes det flere ting; pressen og sociale medier fylder meget mere end for 30 år siden. Og de fleste departementschefer, som ansættes i dag, er blanke rent fagligt men dygtige til politisk rådgivning. Målet helliger midlet. Der var f.eks. ikke mange, der kerede sig om den faglige proces i minksagen – det handlede kun om at nå målet. Det politiske mål er blevet ”top of mind”.

Spionernes hemmelige verden

Med bogen ”Storfyrstinden” tager forsker i efterretningsvirksomhed og forfatter Trine Engholm Michelsen os tilbage 2. verdenskrig, besættelsestiden og de danske spioners verden. Om hovedpersonen Jutta Graae – en af tidens mest betydende, men også mest anonyme frihedskæmpere. ”Hun vidste det meste, men tav med det hele”. Jutta Graae, tidligere au pair-pige og bankassistent, kæmpede for, at de daværende danske politikere nedjusterede deres venskabelige samarbejdsrelationer til Nazityskland og i stedet styrkede samarbejdet med den britiske efterretningstjeneste i krigens første år. Så Danmark endte med at vælge den ”rigtige” side i 2. verdenskrig og ikke blot blev en slags ”Hitler-vedhæng”.

Miraklet på Blegdammen – om polioepidemien

En grå regnfuld dag i 2019 mødtes to journalister på en cafe i København for at ”boble” – resultatet blev til bogen ”Miraklet på Blegdammen” om den fantastiske historie bag polioepidemien i 50erne. Journalisterne Henriette Bendix og Preben Lund har dykket ned i historierne bag epidemien, som ramte især børn og unge. De blev indlagt på det gamle Blegdamshospital, hvor man kun havde en eneste primitiv jernlunge – så nogle af de små patienter måtte dø, fordi der ikke var jernlunger nok til alle.
Men en ung dansk anæstesilæge, Bjørn Ibsen, fandt en metode til at hjælpe patienterne til at kunne trække vejret – en metode, som dengang blev kaldt et medicinsk mirakel. På den måde overlevede mange af de lammede patienter. Metoden blev udbredt til resten af verden – og siden efterfulgt af det næste mirakel – vaccinen mod polio.

På et punkt havde Hanne Vibeke Holst forregnet sig. Hun havde kun taget syv eksemplarer af bogen med. De blev revet væk og flere måtte gå forgæves. Foto: Marianne Leth.

Der var stort fremmøde – vistnok det største i Veteranklubbens nyere historie – da forfatteren Hanne Vibeke Holst forleden i Bethesdas store festsal fortalte om sin roman ”Som Pesten”, der som en profeti ramte Danmark for fire år siden og nærmest i detaljer gjorde rede for alle de trængsler, vi hidtil har været igennem personligt og som samfund.

Ideen til bogen udsprang ifølge forfatteren af et ønske om at skrive en ny stor roman, efter at hun havde fuldført romanen om sin far ”Store Knud” om forfatteren Knud Holst og deres slægt. Men hvad skulle hun kaste sig over.

— Jeg elsker historier om vores samtid og arbejdede længe på forskellige emner, bl.a. ”big pharma” om medicinalindustrien og dens umådeholdne indtjening, fortalte Hanne Vibeke Holst.
Det viste sig dog at være svært at grave rigtigt ned i emnet og få sat personer på og forholde sig til det meget lukkede miljø omkring industrien og dens forhold. Ved et tilfælde kom Hanne Vibeke Holst i forbindelse med en dansk FN-ansat, der vidste noget om epidemier og pandemier og arbejdede for WHO i Geneve. Hende besøgte jeg og sagde lidt frejdigt: ”Jeg vil gerne se på en pandemi.” Hun svarede, at WHO bare ventede på, at der skulle komme en 100-årshændelse som influenzaepidemien, ”Den spanske syge”, som netop i de år var 100 år siden.
-”Her i WHO siger vi ikke ”HVIS den kommer, men NÅR den kommer”, sagde hun, og da jeg netop havde tænkt en del på den spanske syge, faldt alt på plads. Det er ikke altid, man ved, hvorfor man tror på noget, der skal komme i fremtiden.
Romanen kom til at handle om de mennesker, der er ansat bl.a. i FN-systemet, om samfundet og dets reaktioner. Om sammenhængskraften og om at have de samme tanker om frygt og overlevelseskraft.
-Jeg er optaget af fællesskabet og spørgsmålet, om vi kan vende tilbage til tiderne, som de var før pandemien.
Midt i skriveprocessen fik Hanne Vibeke Holst en brystkræft diagnose. Hun blev opereret med udskød den efterfølgende strålebehandling.
-Det viste sig meget heldigt, for nærmere undersøgelse har vist, at strålebehandling ikke har nogen virkning for den kræftform, jeg har, fortalte hun.
Aktuelt er hun meget kritisk overfor den danske presse, som er mere optaget af at ”finde hår i suppen” end at deltage i den understøttelse af myndighedernes bestræbelser på at få samfundet til at køre.
-For eksempel synes jeg, der er helt forkert at tale om en ”minkskandale”. Det er jo ikke en skandale. Minkavlerne har jo fået kompensation, og det var nødvendigt at gøre på det tidspunkt.

Med til mødet havde Anne Sofie Kragh bogen om Mette Frederiksen – eller rettere en stor rullekuffert fyldt med bøgerne. Og de blev revet væk.

Det er vist aldrig set før at en journalist har været så tæt på en statsminister gennem et helt år – og ovenikøbet det første år som regeringschef. Men det var Anne Sofie Kragh, da hun fik chancen for at følge Mette Frederiksen.

De udfordringer, chancer og problemer ved at komme så tæt på landets mest magtfulde politiker, fortalte Anne Sofie Kragh om ved et stærkt velbesøgt møde i Veteranklubben 28. oktober.

Som den diskrete og absolut umælende observatør siddende i et hjørne af kontorer og mødelokaler fulgte Anne Sofie statsministerens gøren og laden. Hun fortalte om de mange friheder hun fik undervejs i sit arbejde som mundede ud i bogen ”Det første år”. Hun følte ikke at hun blev begrænset i sit arbejde med at følge Mette Frederiksen, men hun blev sjældne gange bedt om at blive udenfor døren. Og hvad der på sin vis imponerede hende, var Mette Frederiksens evne til at sondre mellem det private og det professionelle.

Anne Sofie Kragh er vant til at omgås statsministre. Faktisk hele fem tidligere: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen som fortalte om det at være statsminister. Det blev både til en bog og fire tv-udsendelser som hun lavede sammen med Michael Dyrby. Og så som det seneste bogen om Mette Frederiksens første år.

Erik Schnettler fortæller om sine oplevelser gennem en lang journalistisk karriere.
Foto: Nikolaj Ifversen.

Det var noget af en skuffelse da det viste
sig at B.T.’s chefredaktør havde taget fejl af det aftalte tidspunkt for Veteranernes møde 5. oktober.
Knap et halvhundrede interesserede medlemmer var mødt for at høre Dyrby fortælle om avisens genoplivning af lokalredaktioner rundt omkring i landet.

Skuffelse? Javist! Men som det så ofte sker:
Sorg blev til glæde vendt.
Efter at formanden havde trådt vande en lille halv times tid tog vort bestyrelsesmedlem Erik Schnettler efter opfordring over for at fortælle om oplevelser gennem en lang journalistisk karriere. Og han lagde majestætisk ud:
”Det har altid været en fornøjelse at møde dronningen. Hun er vidende, hun har humor, hun er politisk velorienteret og hun er skarp”, fortalte Erik Schnettler som flere gange har mødt dronning Margrethe i forbindelse med optagelser til tv-programmer. En af gangene hvor han var sammen med dronningen og der var en pause i optagelserne, opdagede han at hun kiggede rundt i lokalet i de statelige omgivelser for at lede efter et askebæger. Umiddelbart kunne Erik ikke få øje på andet end en mindre, men sikkert meget fin Ming-agtig skål, som han tog, gik hen til dronningen og sagde, at skålen nok ikke var et askebæger.

”Hvis man kan drysse aske i den, så er det et askebæger!” lød dronning Margrethes lakoniske kommentar.
Generøst og med fin, underspillet humor øste Erik Schnettler anekdoter og oplevelser med kendte personer, kunstnere og koryfæer i bladverdenen.
Men det blev ikke derved. Snart meldte andre veteraner sig med sjove oplevelser og anekdoter fra journalistikkens verden – og det fra Aalborg Stiftstidende til B.T. (absolut før Michael Dyrbys tid).

Det blev en rigtig god eftermiddag i vort eget selskab.
ke

Formanden, hvad han er god til, træder i vande en lille halv times tid, tiden skulle jo gå med noget.
Foto Bent Paulsen.

Foto: Peter Høvring

Da Flemming Rose som kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands Posten i september 2005 stod bag avisens 12 relativt uskyldige Muhammed tegninger, kom der ud af en tilrettelagt diskussion om ytringsfrihed en sand byge af livsfarlige beskyldninger mod ham og tegnerne. En reaktion der viste sig som en kæmpe international kulturkløft, der indeholdt krænkelser og masser af alvorlige internationale trusler mod ytringsfriheden.

Flemming Rose var den 22. september gæstetaler i Journalisternes Veteranklub, hvor han berettede om sine personlige oplevelser efter publiceringen af de ’famøse’ tegninger og den betydning de har haft for ytringsfriheden i dag. Samt hvad hele sagen har betydet for ham personligt, for tegnerne og for os danskere, der lever i et demokratisk land med ret til frit at ytre vore meninger. Flemming Rose har siden offentliggørelsen af tegningerne måtte leve med politibeskyttelse. Men mælet og sine meningers mod har han ikke mistet.

Flemming Rose blev efter offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger kendt og hadet af mange i hele verden. Men gennem årene har han været en international anerkendt fortaler for ytringsfrihed og har holdt foredrag, været citeret i internationale medier og deltaget i debatter i det meste af verden. Selv om Flemming Rose hylder det frie ord og er en meningsdanner, erkender han, at det går den forkerte vej med ytringsfriheden.

-Hvad er mit eget syn på ytringsfriheden gennem de seneste 15-16 år, og hvad har jeg lært? var det retoriske spørgsmål, han stillede sig selv. -Et centralt punkt hvor jeg har revideret min opfattelse er, at opbakning til ytringsfrihed i dag er meget begrænset. Ytringsfrihed er nem, når den ikke har en pris. Men lige så snart, der er en pris at betale og det koster noget at sige sin mening, er opbakningen meget lille. Det er gået op for mig, at ytringsfrihed snarere er undtagelsen end reglen!

-Idéen om ytringsfrihed er den mest succesfyldte originale idé. Men på den anden side er ytringsfrihed samtidig en paradoksal idé. Man er mest tolerant overfor sin egen ytringsfrihed. Når det gælder andres, er det en helt anden sag.

Flemming Rose mener, at ytringsfrihed ikke er et naturgivet men snarere et spørgsmål om kultur.  Det vil sige, at det er et spørgsmål om uddannelse og træning, hvor vi har lært hvor man tester de grænser, der findes. Vi skal lære at leve livet og samtidig vide, at ytringsfrihed ikke er naturlig.

Ytringsfriheden er et vigtigt instrument til at håndtere mangfoldigheden, og som ofte i multikulturelle samfund er ytringsfrihed en kæmpe udfordring. Det er enormt svært at leve side om side med folk, der mener noget helt andet. Her er tolerance alfa og omega.

-I min bog betyder tolerance, at man lever sit liv side om side med andre uden at gribe til vold og forsøger at undgå konflikt. Men det kræver både gode manerer og selvcensur, hvis man har lyst til at udtrykke noget – ikke på grund af eventuelle konsekvenser, men fordi man ønsker at udtrykke sin mening. Selvcensur er usynlig og handler ofte om frygt. Med tolerancen er vi i Danmark alligevel nået en del længere i andre lande.
ke

Om Flemming Rose

Flemming Rose, 63 år, er en aktiv samfundsdebattør. Han har studeret russisk, er russisk gift og var tidligere korrespondent i Moskva og Washington for Berlingske Tidende og korrespondent i Moskva for Jyllands Posten. Desuden har han skrevet en række bøger og har modtaget flere fornemme priser og været nomineret til bl.a. Nobels Fredspris. Flemming Rose ’er slet ikke uddannet journalist’ som han selv fortalte. Han er netop blevet ansat som redaktør på Frihedsbrevet – den spritnye nyhedsbrevtjeneste – som bevidst har fravalgt statsstøtte ud fra ønsket om at være en fri og uafhængig presse.

32 veteraner tog imod tilbuddet om en billig biografbillet til en mesterlig
film om en modig journalists afsløring af den ukrainske hungerkatastrofe i begyndelsen af 1930erne.

James Norton som den walisiske journalist Gareth Jones.

Filmen ”Den sorte jord” er om den walisiske journalist Gareth Jones spillet af James Norton. På eget initiativ og for egne penge tog Jones til Sovjetunionen for at dokumentere hvordan den sovjetiske stat plyndrede de ukrainske bønder for det korn de havde høstet. Formålet var både politisk og økonomisk, og dets frygtelige følger var at ca. fire millioner ukrainere døde af sult.

Hungersnøden kaldes ”Holodomor”, ukrainsk for “udryddelse med sult”. Ved tilbagekomsten til Storbritannien var der ingen aviser der ønskede eller turde bringe hans reportager. Men da Garthe Jones møde den amerikanske aviskonge Randolph Hearst kommer bliver hungersnøden kendt verden over.

Kun 29 af FNs lande kalder hungersnøden et folkemord.
Danmark er ikke blandt disse lande.

Gareth Jones blev i 1935 under en rejse i Mongoliet myrdet, formentlig af det sovjetiske NKVD

Gadebillede fra hungersnøden i Ukraine.

De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Fotos: Finn Hillmose.

Generalforsamling med ændringer

”Corona”-generalforsamling i Journalisternes Veteranklub med både forsinkelse og beskedent antal deltagere. Og om fremtiden som et åbent spørgsmål.

Myndighedernes fordringer om sikkerhed og afstand mod corona-smitte blev overholdt, da Veteranklubben tirsdag den 15. september med måneders forsinkelse endelig holdt den årlige generalforsamling oprindelig planlagt til april. Men det betød også at et indledende foredrag af tidligere generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, måtte aflyses – ligesom en lang række medlemmer også valgte ikke at deltage.

Sven Ove Gade blev
valgt som dirigent.

Kort møde
De 28 fremmødte veteran-medlemmer overværede vel nok den korteste generalforsamling i klubbens snart 40-årige historie. Mødet varede 45 minutter.
   Da klubbens formand, Nikolaj Ifversen, havde budt velkommen, blev Sven Ove Gade som første punkt på dagsordenen valgt til dirigent.

Klubbens formand, Nikolaj Ifversen
aflægger beretning.

Nikolaj indledte sin årlige beretning med at bede de fremmødte om at rejse sig for at mindes de medlemmer, kolleger, kammerater og venner som er døde siden sidste generalforsamling: Jens Bjerre, Niels Henrik Bjørn Pedersen, Gert Smidstrup, Jens Jørgen Kjærgaard, Ole Meisner, Peder Christoffersen og Rasmus Erling Rasmussen.

Højskole
”Siden seneste generalforsamling – og det er godt nok lang tid siden, 3. april sidste år, har Veteranklubben haft 20 arrangementer. Nogle af dem vil jeg godt fremhæve – først og fremmest at vi prøvede noget helt nyt.
I stedet for en større udlandsrejse tog vi en mindre og ganske anderledes rejse til udlandet – nemlig en lille uge på Jaruplund Højskole. Som I måske husker, spurgte vi i god tid inden, om der overhovedet var stemning for at tage på højskole. Mere end 100 sagde ja – og mange også med tilføjelsen at det var en rigtig god idé.
Det viste det sig også at være. Takket være et stort forberedende arbejde fra vores medlem Egon Clausen, blev det en helt særlig oplevelse at komme til den smukke højskole syd for Flensborg. Et overordentlig spændende program om Sydslesvig og mindretallene nord og syd for grænsen. Erfaringen med at tage på højskole har indlejret sig hos bestyrelsen.”

Arrangementer
”Nævnes skal også vores udflugt i august sidste år til den genopbyggede KB-Hallen. En fornøjelse at se genskabelsen af den berømte sports- og spillehal. Selv havde jeg stor glæde ved for første gang at se Sikker Hansens vidunderlige vægmaleri med fodboldspillerne inde i huset pejsesal der overlevede branden.”

Julefrokost
”Julefrokosten igen i Skovshoved – hvor der gudskelov var tilfredshed med fiskefileterne. Det var der også ved sommerudflugten til Fyrkroen i Gilleleje, hvor vi vederkvægede os efter besøg på Jægerspris slot. Senere havde vort medlem Terkel Spangsbo sørget for en udflugt til et stykke nu skånsk forhistorie – nemlig atomkraftværket i Barsebäck.

Vi holdt vi fast ved traditionen med, at Georg Metz og Mogens Bähncke hjalp os med at synge det nye år ind. Også tradition med at kolleger kommer og fortæller om bøger, de har skrevet – denne gang blandt andre Lasse Ellegaard og Thomas Svaneborg om helholdsvis Erdogan og den store milliard skattesvindel i skattevæsenet. Vi fik besøg af blandt andre tidligere juraprofessor Eva Smith, tidligere Ishøj borgmester Per Madsen, kaospilot- og politiker Uffe Elbæk, hofmarskal Michael Ehrenreich samt kollega og tidligere 24syv-radiochef Jørgen Ramskov.
Som nogen sikkert svagt erindrer, var der valg til Folketinget 5. juni sidste år – og igen kom en af Danmarks Radios markante politiske journalister og orienterede os – denne gang Jens Ringberg.”

Fremtiden
Om fremtiden stillede formanden selv spørgsmålet: ”Hvad så nu? Hvad tænker bestyrelsen at stille op med i tiden der kommer?
Det er som vores interview-emner så ofte siger ”Det er et rigtig godt spørgsmål”
Vi har i bestyrelsen talt meget om, hvad vi skal gribe og tage fat i. Med ind i alle overvejelser er selvsagt gået den epidemi, som for tiden hærger. Vi er meget bevidste om hensynet til medlemmerne – sandt at sige er vi vel stort set alle i hvad ministrene og professorerne kalder ”risikogruppen”. Jeg føler mig også overbevist om, at det manifesterer sig ved det omfang af deltagelse som kan forventes til arrangementer. Generalforsamlingen i dag havde mindre end 20 tilmeldte inden jeg skrev til Christian Nissen, at vi skulle gemme ham til en anden god gang, når vi kan byde ham et mere talrigt publikum. Det skal absolut ikke være en klage over frameldinger og mindre fremmøde – det forstår vi i bestyrelsen til fulde.

Jeg beder om forståelse for, at vi i bestyrelsen bevæger os i en skrøbelighed, som gør at vi ikke kan melde troværdigt ud med arrangementer.” 

Tak
Nikolaj takkede Finn Hillmose for flittigt at møde op og forevige klubbens sammenkomster og ikke mindst tage hånd om klubbens hjemmeside. Der var desuden tak for arbejdet til Mette Eeg på Kreds 1’s kontor, samt til kreds 1 og kredsens formand Frederik Juel for stor generøsitet med at støtte klubben økonomisk.
Afslutningsvis kom Nikolaj med nogle personlige bemærkninger: ”Jeg har efter bedste evne søgt at passe formandshvervet, hvad der absolut ikke har været svært. Ovenikøbet har det også været ret sjovt – at det har været sådan kan jeg takke den øvrige bestyrelse for – herlige kolleger, og rigtig gode kammerater.
Det allervigtigst er dog at sige tak til denne klubs medlemmer. Tak for det altid gode humør I møder med, tak for mange søde ord til os i bestyrelsen og tak for at I er med til at gøre Veteranklubben så god en klub, som den er.”

Kasserer Annette Hartung

Regnskab og jubilæum
Kasserer Annette Hartung oplyste, at regnskabet er sendt ud til samtlige medlemmer sammen med indkaldelse til generalforsamlingen. Hun gennemgik de enkelte punkter, som ikke gav anledning til bemærkninger.

Formanden kom med en vigtig bemærkning, nemlig at den 12. november er det 40 år siden Journalisternes Veteranklub blev indstiftet – på en Sverigesbåd. Bestyrelsen ønsker at markere jubilæet, men det har sine vanskeligheder grundet corona-pandemiens forsamlingsforbud. Men bestyrelsen overvejer stadig og forsøger at finde en løsning.”
Formanden opfordrede alligevel medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen den 12. november 2020 i håb om en festlig markering af jubilæet.   

Teaterkredsen
Om Teaterkredsen oplyste Erik Schnettler, at Annette og han havde udbudt 24 forestillinger, men – desværre igen på grund af epidemien – har måttet melde afbud til flere forestillinger. Der er i alt solgt 550 billetter.

Forslag og valg
Der var ikke indkommet forslag fra bestyrelse og medlemmer. Kontingentet blev vedtaget uændret til 200 kr. om året. Nikolaj Ifversen blev genvalgt til formand, ligesom Annette Hartung og Peter Hertz også blev genvalgt. To nye suppleanter var indstillet og valgt: Terkel Spangsbo og Palle Hermund. Genvalgt blev også bilagskontrollant Niels Peter Arskog og suppleant for bilagskontrollanten Kaj Spangenberg.

Referat: Karen Fredslund Ellegaard

Bestyrelsen genvalgt.

Ja, det er vel hvad Christian den Fjerdes
gamle bryghus rummer i dag.

Foto: Finn Hillmose

Et besøg i ”Kongernes Lapidarium” i Frederiksholms Kanal var Veteranklubbens første arrangement efter en lang sommerferie. Og det blev for knap 40 veteraner en spændende vandring mellem nedslidte, men dog bevaringsværdige marmor- og sandstensskulpturer – bevaringsværdige for så vidt at det med dem for hånden åbner mulighed for at skabe nye fine proteser til erstatning for originalerne.

Men en enkelt spændende original er der dog, nemlig den oprindelige rytterstatue af Christian den Femte fra Kongens Nytorv. Originalen er gjort i bly, men det er både blødt og tungt. Og det lader sig se – hestens bug hænger så den skræmte figur nedenunder har knæet helt oppe i dyrets tarme mens majestætens scepter er blevet lidt træt og peger mere nedad end oprindelig tænkt.

Og så er der en hel gipsafstøbning af Salys fornemme rytterstatue på Amalienborg Slotsplads. Som en imperator troner majestæten så smuk og stærk – sådan ville han altså ses. Virkeligheden var overdreven drukkenskab og liderlighed.

Mere end 350 kongelige skulpturer fra perioden 1500- til 1700-tallet har stået i de kongelige haver, pladser og slotte og kastet glans over kongemagten, indtil tidens tand truede med at udrydde dem.

Ak ja – sic transit gloria mundi.

Foto: Finn Hillmose

Vejen ud af elendigheden er ifølge Kjeld Hansen økologi og fornuftig klimapolitik.

-Hvad vælge I? Spørger journalist og debattør Kjeld Hansen indledningsvis, mens han gør klar til at sætte kritisk fokus på dansk landbrugs deroute. 
-Flæsk eller orkideer? Tja, uanset hvad I vælger, kommer I til at betale, lyder det opmuntrende svar fra Kjeld Hansen. Han er kendt som kritisk og engageret journalist med stor viden og kærlighed til det landbrug, som han gennem mange år har sat kritisk under lup, bl.a. i sin seneste bog: Farvel til dansk landbrug.  

Kjeld Hansens budskab til Veteranklubben ved mødet den 20. februar minder mest om en gravskrift over dansk landbrug: et udpint foretagende: gældstynget og konkurstruet. Et landbrug, som i årtier har forgiftet naturen, kvalt biodiversiteten og mishandlet produktionsdyrene – et landbrug, som i virkeligheden er overflødig!
Landbruget tæller i dag under 10.000 heltidslandbrug, beskæftiger under to pct. og yder mindre end to procent til Danmarks BNP. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 61 år. Ingen unge har råd til at købe og drive landbrug i dag. Til sidst er der kun svinegården, fattiggården og kirkegården tilbage derude på landet, lyder et fremtidsscenarium fra Kjeld Hansen. Læs resten →

Uffe Elbæk fik talt sig varm. Foto: Nikolaj Ifversen.

København, Århus, New York, San Francisco, Toronto og Christiania er nogle af de adresser Uffe Elbæk har haft i et utrolig omskifteligt liv. Det alternative liv i ”Staden” på Christianshavn blev dog for koldt for ildsjælen, iværksætteren og politikeren.  

At han så mange år senere for alvor kom i ilden som kulturminister og partistifter havde han nok ikke forestillet sig dengang som hippie. Ved Veteranklubbens møde 3. februar fortalte Uffe Elbæk levende og anekdotisk om sit liv – og det bare mandagen efter han om lørdagen var trådt tilbage som formand for Alternativet.   Læs resten →

Henning Kirk: Hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet, det er altså aldrig for sent at få en god alderdom. Foto: Peter Høvring.

Opskriften på at blive gammel med ynde er enkel: motion, musik og nye udfordringer tilsat et par daglige glas rødvin og krydret med sproggymnastik og kryds & tværser. Ja, hvor svært kan det være?

Danmarks førende ekspert i aldring, læge dr.med. Henning Kirk giver opskriften på at blive 100 år – eller i hvert fald skabelonen for en god alderdom, mens han underholder 80 journalistveteraner om sidste nyt fra videnskabens verden tilsat et lang livs lægelige erfaringer med fokus på aldring og hjerneforskning.

For hjernen er vores vigtigste organ og udvikles hele livet. Det er altså aldrig for sent at få en god alderdom, som Henning Kirk også advokerer for i sin nye bog: Godt nyt om gamle hjerner. Læs resten →

Onsdag den 8. januar mødtes 90 journalistveteraner for sjette gang for at synge det nye år i gang. Og det kan ellers være at der blev sunget.

Georg Metz fortalte og Mogens Bähncke akkompagnerede de 13 sange det blev til – og Georgs idé var at vi sang kalenderen igennem.
Blandt sangene var en pris til vinteren med St. St. Blichers ”Det er hvidt herude” – hvori han med det lille ”herude” placerer sig selv ude i kulden. Foråret blev besunget med den om jomfruer der soler sig på volden – altså Poul Martin Møllers ”Grøn er vårens hæk”. Sommeren med Drachmanns ”Se det summer af sol over engen” og efteråret med Ludvig Holsteins efterårsduftende ”Det lysner over agres felt”.
Og nok så smukt blev turen året rundt sluttet af med Grundtvigs vidunderlige nytårssalme ”Vær velkommen Herrens år”.

Thomas Ubbesen fortalte til 75 fremmødte i Veteranklubben om hippieruten. Foto: Nikolaj Ifversen.

Den 61-årige journalist og forfatter Thomas Ubbesen stillede sig i 2017 op ved Frihedens Station i Hvidovre for at ”tomle” sig til Indien på ”hippieruten”, som han 40 år tidligere havde gjort. Bilerne drønede forbi. Nogle bilister lavede grimasser eller gav ham fuck-fingeren. Den eneste bil, der efter en time stoppede, var et ramponeret køretøj med to unge piger af anden etnisk herkomst bag rettet. ”De troede, at jeg var med i skjult kamera. Derfor stoppede de”, fortalte Thomas Ubbesen til de ca. 75 deltagere i Veteranklubbens møde onsdag den 21. november. Han fik et lift, og blev sat af 11 km længere fremme ved tilkørslen til Sydmotorvejen, men nåede alligevel Berlin ud på natten.  Læs resten →

”Da jeg købte kirken i 2014 for 10,2 mio. kr., vidste jeg faktisk ikke, til hvad eller hvordan bygningen skulle bruges,” lød det fra Lennart. Foto: Annette Hartung.

Et hus for alle

Personlig kontakt og engagement er alfa og omega i livet for iværksætteren Lennart Lajboschitz. Med købet af Absalon Kirke i 2014 indrettede han sin ”udvidede dagligstue” og omdøbte det til Folkehuset Absalon.

Da Journalisternes Veteranklub inviterede medlemmerne til møde den 13. november i Folkehuset Absalon – den tidligere Absalon Kirke på Sønder Boulevard på Vesterbro – for at møde ejeren, iværksætteren, erhvervslederen og milliardæren Lennart Lajboschitz – var der adgangsbegrænsning. Max 50 deltagere! Læs resten →

De tre journalister og forfattere Kirsten Jacobsen, Karin Mørch og Elisabeth Saugmann leverede en spændende eftermiddag i Veteranklubbens bogcafe onsdag den 31. oktober, hvor 60 deltagere lyttede med.

Kirsten Jacobsen fortalte om sin bog ”Husk altid ledestjernen” om Mærsk Mc-Kinney Møller, der blev behandlet med ærefrygt. Hun havde brugt halvandet år på research til bogen og talt med den absolutte inderkreds af folk omkring hr. Møller, som han yndede at kalde sig. ”Alle optræder med billede og navn”, understregede Kirsten Jacobsen.

En, der har udtalt sig til bogen, er chefen for A.P. Møllers amerikanske aktiviteter Tommy Thomsen. Han havde hr. Møller på besøg i New York. Hr. Møller blev hentet i lufthavnen og kørt til sit hotel, hvor Thomsen, fortalte om byen. Han havde gennemgået ruten dagen før. De kom frem til hotellet, og porteren bar bagagen op til suiten på 22. etage og stak nøglekortet i låsen. Den lyste rødt både første, anden og tredje gang. Porteren måtte en tur i receptionen og hr. Møller sagde: ”Hr. Thomsen De skulle have checket nøglen”. Læs resten →

Lone Theils opholdt sig i London gennem 16 år i ”verdens fedeste job”.

Lone Theils, tidligere udenrigskorrespondent for Berlingske og Politiken, fortalte masser af gode historier fra sit lange journalistliv, da hun var gæst og foredragsholder den 11. oktober i mødelokalerne hos Bethesda på Israels Plads.

Personligt og vedkommende blev alle medlemmer af Journalisternes Veteranklub via hendes fortælleglæde inviteret og draget ind i et spændende arbejdsunivers, som tidligt for Lone Theils drejede sig om én eneste ting: At blive udenrigskorrespondent. Hun anså det for at være det fedeste job i hele verden. Læs resten →

Når Bjarne Hastrup fortæller, kan man ikke andet end lytte til et menneske, der både er engageret og særdeles klar i mælet.

Ældre Sagens stifter, Bjarne Hastrup, 72 år, var i overmåde behageligt lune, da han den 20. september på Journalisternes Veteranklubs møde i Bethesda fortalte om sit arbejde. Bjarne Hastrup er adm. direktør i den organisation, der er Danmarks største forening. Han fortalte, at Ældre Sagen i dag tæller 832.000 medlemmer. Der er meget at holde styr på, og Bjarne Hastrup energiske beretning om foreningens mange udfordringer viste tydeligt, at det har han også styr på.

I 2017 havde Ældre Sagen over 800 pressehenvendelser, og i år forventer han, at tallet vil øges til et sted mellem 900 og 1000 pressehenvendelser. Fra medlemmer kommer der næsten 40.000 henvendelser.

”Vi er proaktive og skal være opsøgende og tager initiativer til en række ting. Vores pressetelefon er åben 24-syv. Det er min telefon også,” lød det fra Bjarne Hastrup. ”Pressen skal betjenes – også hvis det drejer sig om en kilden sag. Heldigvis er vi for det meste the good guy!” Læs resten →

Hvordan er chancerne så for, at grønlænderne engang kan få deres eget land? Ifølge Martin Breum er hele det danske establishment med regeringen i spidsen fast besluttet på at bevare rigsfællesskabet. Foto: Finn Hillmose.

Martin Breum fortalte om Grønlands selvstændighedsønsker og Danmarks nye opmærksomhed over for de arktiske udfordringer.

Grønland tegner sig for 98 procent af Rigsfællesskabets territorium og er hovedårsagen til, at Danmark er en interessant allieret for USA. Vi er en arktisk stormagt, men uden Grønland ville vi være et lillebitte land, der rangerede langt nede i den strategiske tænkning.

I de senere år har Rusland og Kina øget deres indsats i de nordlige områder, og klimaforandringerne åbner helt nye økonomiske og strategiske muligheder. Derfor er Grønland og Arktis også vokset i betydning i Danmarks øjne. Nordområderne har bevæget sig fra periferi til mainstream og er nu en af vore fem topprioriteter, som det fremgår af den store udredning fra 2016 om dansk udenrigspolitik. Læs resten →

Drude Dahlerups foredrag udløste mange spørgsmål. Foto: Peter Høvring.

Var den svenske valgkamp barsk?
Vent bare: Regeringsdannelsen kan blive værre!
Drude Dahlerup med nye vinkler på valget i
Sverige den 9. september.

 Det svenske valgsystem er forskelligt fra det danske, og én af forskellene betyder, at det kan blive svært at danne en regering, hvis Sverigedemokraterne (SD) bliver tungen på vægtskålen mellem Socialdemokraterne og de borgerlige i Riksdagen. I værste fald kan svenskerne blive nødt til at udskrive nyvalg.

Drude Dahlerup, der indtil sidste år var professor ved Statsvidenskabeligt Institut på Stockholms Universitet, gav en anderledes lektion i svensk politik, da hun tirsdag den 4. september forklarede Veteranklubbens medlemmer om de særlige regler, der gør det sværere at danne en mindretalsregering i Sverige end i Danmark. Læs resten →

Magasin du Nord Museets spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter.
Foto: Finn Hillmose

64 veteraner i tre hold var en tur i Magasin 22. august – eller helt præcist
var det i Magasin du Nord Museet, som ligger ydmygt i Vingaardstræde
bag det imposante stormagasin på Kongens Nytorv.  

Trine Halle er fast deltager i programmet “Historiequizzen”, der sendes på DR K.

Museets nærmeste nabo er den ét-stjernede Michelin-restaurant Kong Hans. Og skulle Michelin give stjerner til museer måtte det blive hele tre til dette museum. Ikke så meget på grund af at den spændende samling rummes i et enkelt rum på et halvt hundrede kvadratmeter, men nok så meget på grund af de mange ting som det rummer og allermest på grund af besøgets cicerone, museets leder historikeren Trine Halle. Hendes viden, fortællelyst og engagement er af en sjælden karat.

Gik du glip af denne Veteranklubbens første
arrangement efter sommerferien finder du museet i
Vingaardstræde 6, København K.
Der er fri entré og åben torsdag og fredag kl. 13-17
samt lørdag og søndag kl. 11-15. 

Trine Halle har gjort det til en regel aldrig at brænde inde med ordene.

Speciallæge i psykiatri Karin Garde bød velkommen i hospitalets kirke med dens rigt udsmykkede træarbejder tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll. Foto: Finn Hillmose.

Fokus på historien om sindets vilkår

I gamle dage, var det ikke altid lige nemt at være patient på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Tæsk, brutal opførsel og manglende kendskab til ansvarlig og korrekt behandling kunne dengang godt høre til dagens orden. Men sideløbende havde hospitalet også et omsorgsfuldt plejepersonale og ledere, der gjorde deres yderste for at gøre indlæggelse på det psykiatriske hospital så tåleligt som muligt.

Om dette, om livet og om historien på Sct. Hans Hospital, hvis korrekte navn er Psykiatrisk Center Sct. Hans og samtidig Danmarks største psykiatriske hospital, fortalte speciallæge i psykiatri Karin Garde. Karin Garde var i en årrække overlæge på Sct. Hans Hospital og er i dag hospitalets engagerede museumsleder.

Som søn af en af hospitalets overlæger og født i 1954 boede Karsten Munkvad sammen med familien i en årrække på hospitalet.

Trods sin beliggenhed i Region Sjælland, tilhører Sct. Hans Hospital Region Hovedstaden og betjener patienter derfra. Hospitalet blev grundlagt i 1816 som en udflytning fra Københavns Kommune til et i dag parklignende område i Boserup beliggende et par kilometer nordvest for Roskilde. Karin Garde krydrede sin beretning med interessante og sjove historier om patienter og plejepersonale fra sin lange ansættelse og berørte endvidere den fremtidige udvikling, som omfatter et større igangværende nybyggeri. Læs resten →

“Der er politisk flertal for, at DR skal være mindre. Det er helt legitimt, og det må vi bøje os for”.
Det fastslog DRs nyhedsredaktør Sandy French, da hun på et møde 24. maj med ca. 40 medlemmer af Journalisternes Veteranklub fortalte om de kommende besparelser i DR. Flere af de fremmødte var tidligere medarbejdere i DR, der var interesserede i DRs fremtid under de nye vilkår, som betyder besparelser på 770 millioner kr. over fem år.

Sandy French der begyndte med at give hånd til alle, kunne ikke lade være med at bemærke, at hun var kommet til mødet i sommervarmen på egen cykel. Dermed et hint til hendes forgænger, Ulrik Haagerup, der belastede DRs budget ved at pendle med fly mellem hjemmet i Jylland og arbejdspladsen i København. Læs resten →

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft, der fortalte om et begivenhedsrigt liv i danske medier i Veteranklubben onsdag den 9. maj, hvor ca. 50 veteraner havde trodset solskinnet og gået indendørs.

Udtrykket ”hut-li-hut” klæber til journalist og fodboldkommentator Flemming Toft.

Men hvorfor sagde han ”hut-li-hut” den sommeraften i 1992, hvor Danmark spillede mod Tyskland i finalen om europamesterskabet. Første ”hut-li-hut” kom efter John ”Faxe” Jensens mål, og det blev gentaget, da Kim Vilfort scorede til 2-0. Udtrykket var ikke noget han havde forberedt. Det kom spontant. Men han kendte dog til en bygningsmaler, der sagde ”hut-li-hut” hver gang døren gik op til restauranten Cafe Lindevang. Men ”hut-li-hut” er blevet stående i dansk sportsjournalistik.

Flemming Toft fik også et generøst tilbud om at deltage i en reklame for et koreansk bilfirma, hvor han blot skulle sige ”hut-li-hut”. Han sagde nej. Derefter prøvede topdirektøren at overtale ham, men det blev fortsat et nej. Flemming Toft var oprindelig ved at uddanne sig til familiens ønske – bankmand, men han sprang fra. Først som redaktionsbud på Berlingske Tidende. Senere blev han journalistelev på Frederiksborg Amts Avis redaktion i Skævinge. Han var til ansættelsessamtale hos bladets sportsredaktør, der spurgte, om han havde kørekort. Ja, svarede Toft, så er du ansat, sagde redaktøren. Redaktøren drak en del og Toft skulle køre ham hjem, når han havde drukket adskilligt i løbet af arbejdsdagen. Fra Skævinge gik turen til Politiken, Berlingske, DR, Weekend TV og TV2, hvor Toft har slået sit navn fast som sportskommentator. Han har bl. a. kommenteret 10 VM slutrunder og 10 EM slutrunder i fodbold samt Tour de France, sommer OL og Wimbledon. Der er store penge i sportsrettigheder, fortalte Flemming Toft. Da TV2 i 1990 købte rettighederne til den daværende 1. division (nuværende superliga) i fodbold kostede det 15 millioner kroner – i dag koster superligaen 350 millioner kroner.

Det næste VM i fodbold finder sted om kort tid i Rusland. Toft mener, at Danmark går videre fra den indledende pulje. Som vinder har han Tyskland med Spanien som en farlig outsider. Han havde også en kommentar til den tidligere målmand Peter Schmeichels optræden på en russisk TV-kanal. ”Schmeichel har ingen holdning, siger han selv. Men det er propaganda, som kaster store penge af sig”, fastslog Flemming Toft.

Ref. Niels Bjørn Hansen

Frederik Strand fortalte og gav eksempler på, hvad der skal til for at politiet vælger at genåbne en sag. I baggrunden gerningsmanden til Damhusmordet 1923. Foto: Finn Hillmose

Ovenstående er titlen på historikeren og museumsleder på Politimuseet, Fredrik Strands, seneste bog. Heri beskriver han en række forbrydelser igennem de seneste hundrede år. I de forskellige sager har politiet forsøgt at opklare forbrydelser for at finde morderen. Men på grund af mangel på beviser lykkedes det ikke, og sagerne blev henlagt. Mange kriminalsager er gennem årene henlagt og aldrig løst. Men en del af dem er taget frem igen og genåbnet, fordi rygter, nye oplysninger eller fund, som kunne kædes sammen med en forbrydelse, har betydet gennembrud og opklaring. Læs resten →

Foto: Peter Høvring.

Journalistikkens grand old man, Lasse Jensen, øste af tung og faglige viden, da han i Journalisternes Veteranklub berettede om sit liv som journalist

På mødet i Journalisternes Veteranklub den 11. april behøvede Lasse Jensen, 71 år, ikke nærmere præsentation. Mediefolket kender ham ligesom en meget stor del af Danmarks befolkning. Og naturligvis kendte medlemmerne i Veteranklubben ham også. Fra tv, radio og den skrevne presse som en modig kollega, der for historiens skyld har turdet gå helt ud til kanten, men samtidig altid har haft styr på baggrunden for sine handlinger og styr på historierne og de historiske fakta. Lasse Jensen er aldrig ’gledet af’ for at tækkes cheferne. Han har sågar været i opposition. Læs resten →

Per Westergård mente, at fremtidens medier ikke blot skulle fremlægge problemer, men også komme med bud på løsninger. Foto: Peter Høvring.

Det skal ikke længere være aviserne, der kommer til brugerne.
For fremtiden skal det være brugerne, der kommer til aviserne.
Det var hovedtemaet, da forhenværende chefredaktør Per Westergård, for et halvt hundrede Veteraner fortalte om sin netop udkomne bog “Den journalistiske forbindelse”, som han har skrevet sammen med mediesociolog Søren Schultz Jørgensen.
Bogen er blevet til gennem lange rejser i USA og Europa, hvor parret har besøgt medievirksomheder, der er gået nye veje, og har fået succes.
Per Westergård kalder udgivelsen for en kogebog for mediefolk, hvor man kan lede efter det, men selv kan bruge. Han fastslår, at omnibus-avisernes tid er omme. Avisernes fremtid ligger i specialisering. Tiden hvor de politiske aviser kunne mobilisere læserne, er ovre. “Vi har fjernet os fra brugerne”, mener Per Westergård. Nu skal brugerne aktiveres i det, han kalder “sved i stedet for sværte”. Medierne skal fange brugerne med fysiske arrangementer som festivaller, debatter, konferencer og fredagsøl. “Det er på vej til at blive det megastore” fastslog han og mente, at fremtidens journalister skal være værter og entertainere for at komme tættere på forbrugerne.
Læs resten →