“Bemærk lige hvor stile her er.” Og det var der faktisk ,selv om vi var 70 mennesker samlet i indgangen til den nye landsret i Nordhavn. Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, hvor det er vigtigt “at der er en rolig atmosfære, for mange, som kommer her, er ret anspændte ”
Til at dæmpe følelser er foruden arkitektfirmaet Henning Larsens arkitektur med livgivende store lysindfald også masser af stor og moderne dansk kunst. Det første man møder er Jeppe Heins imponerende og imponerende store mobile. Kunstnere som Tal R, Kørner og Per Kirkeby udsmykker væggene i de 20 retssale som er topmoderne, lyse og store. En moderne afløser for den klassiske Landsret I Bredgade. Men, var der vist enighed om, en imponerende og værdig afløser. (hby)
Vores vært, præsidenten for Østre Landsret, Carsten Kristian Vollmer, viste os begejstret rundt i det smukke og store hus, Foto: Annette Hartung og Karen Ellegaard.
Ambassadør Christophe Parisot fortæller os om de værdifulde dansk-franske forbindelser.. Foto: Helle Bygum.
DANMARK-FRANKRIG – MEN UDENFOR FODBOLDBANEN
Det er forståeligt, at det er rart at være Frankrigs ambassadør her i Danmark. Ikke et stort land med en prestigefyldt ambassadørpost, men nok på en af fransk udenrigstjenestes smukkeste ambassader med lokaler og privatbolig på adressen Kgs Nytorv 4.
Netop nu er det 100 år siden de imposante og forgyldte lokaler blev rammerne for en ambassade, og den forholdsvis nytiltrådte ambassadør, Christophe Parisot, lagde da heller ikke skjul på sin begejstring for de fysiske rammer og for at være landet i Danmark på sin første udepost efter en karriere i primært EU.
Det blev et meget vellykket og lærerigt besøg, Veteranklubben aflagde på Forsvarsakademiet tirsdag den 27. september. Der var mødt godt og vel de 50 op, som adgangsbegrænsningen tillod, og heldigvis bød Forsvarsakademiet på et auditorium tilstrækkelig stort til, at vi alle kunne sidde.
Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Foto: Erik Schnettler.
Niels Bo Poulsen, historiker og institutchef for Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, var vores kyndige guide. Han fortalte om Forsvarsakademiets opbygning og funktion, som bl.a. omfatter undervisning af de kommende officerer i de tre værn, i forskning indenfor den militære verden og analyser af de scenarier, der udspiller sig. Og som han sagde:
”Jeg ville have været militærnægter, hvis ikke jeg var blevet kasseret. Og nu går min tid med at undervise i, hvordan man planlægger, udfører og dernæst helst undgår voldelige handlinger, som kan ende med ens egen eller hellere fjendens død.”
Lidt paradoksalt men med til at give os et indtryk af de dilemmaer, Forsvarsakademiet er et udtryk for. Han fortalte bl.a. om tankerne bag, at der i stort set hver nyhedsudsendelse siden februar har været repræsentanter for Forsvarsakademiet til at udlægge og fortolke udviklingen i Ukraine og samtidig, at man bestræbte sig på at udruste eksperterne ikke bare i viden om emnet men også i evnen til, at udtrykke sig, så medierne og dermed brugerne, får noget brugbart ud af det. Der var ikke tale om egentligt hemmelighedskræmmeri, men vi blev alligevel bedt om ikke at citere egentlige udsagn.
Niels Bo Poulsen blev også bedt om at komme med sin vurdering af udsigterne til Ukraine-krigens udfald. En meget forsigtig vurdering, som ikke opmuntrede til optimisme.
Efter en lang, lærerig og underholdende beskrivelse af Forsvarsakademiets mange facetter, endte besøget med en rundvisning til de mange bygninger, som både er historiske og fredede for manges vedkommende men som også rummer muligheder for undervisning på et højt plan af de mennesker, som i givet fald skal kunne gå i krig for os.
Vi gik så afgjort ikke dummere derfra. ersc
Besøget på Forsvarsakademiet omfattede også en rundvisning. Her Niels Bo Poulsen, med kasket, foran Søværnets Officersskole. Foto: Erik Schnettler.
Sidste dag i august kaldte vi ind til det første møde i Journalisternes Veteranklub efter en længere sommerferie. Det blev politisk analytiker Michael Kristiansen som skød sæsonen i gang med et brag af en underholdende gennemgang af de politiske partier, de enkelte politikere, valgscenarier og politiske skandaler. Nu er vi meget klogere.
Matilde Kimer, DR’s Ruslands- og krigskorrespondent. Foto: Finn Hillmose
Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda 13 september for at høre Matilde Kimer, DR’s Ruslandskorrespondent – og krigskorrespondent. For tiden uønsket af regimet og sendt hjem til Danmark, hvad der ikke passer et nysgerrigt og rastløst gemyt.
Levende fortalte hun om at indstille sig på, at NU var der krig, om at forsøge at komme til Kiev og ud af landet – en meget lang og farefuld rejse – og til Danmark, hvor hun havde en aftale med kirurgerne på Rigshospitalet.
En eftermiddag med en modig kvinde med stor kærlighed til russerne og Ukraine, en eftermiddag med dramatisk og underholdende nutidshistorie.
Over 100 veteraner havde fundet vej til Bethesda for at høre Matilde Kimer. Foto: Finn Hillmose.
Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. Foto: Annette Hartung.
Omkring 50 interesserede veteraner mødte tirsdag den 17. maj op i Bethesda for at høre om Putins bevæggrunde for at handle, som han gør. Den oprindelige foredragsholder, Niels Bo Poulsen, måtte desværre i sidste øjeblik melde afbud. I stedet skaffede han en glimrende og højt kvalificeret substitut.
Siden Ruslands invasion af nabolandet Ukraine d. 24. februar er vi mange, som har forsøgt at forstå, hvad der motiverer Rusland og den russiske elite til at vælge krig fremfor fred.
Jørgen Staun, ph.d., lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier. forsker forsøgte på Journalistveteranernes møde at give et nuanceret bud på Ruslands verdenssyn, som bagtæppe for bedre at forstå Ruslands elite og præsident Vladimir Putins politik.
Ifølge Jørgen Staun er der i Ruslands optik tre overordnede logikker, som styrer den russiske udenrigspolitik:
1. Det gælder først og fremmest om at holde USA stangen. Rusland føler sig truet og snydt af NATO efter Sovjetunionens sammenbrud. Og her ses NATO’s østudvidelsen som endnu et eksempel på NATO’s fremfærd. Dette kombineret med det amerikanske missilskjold og bekymringen for Vestens demokrati-eksport har øget Ruslands mistro overfor Vesten.
2. Og så har Rusland stadig stormagtsambitioner; den russiske elite mener, at Rusland som stormagt fortjener anerkendelse og særprivilegier.
Russerne ønsker at blive anerkendt som en ledende verdensmagt.
3. Ukraine spiller her historisk en særlig rolle i den russiske selvforståelse og ses som den russiske civilisations vugge – og kornkammer.
Modsat har Ukraine jo i nyere tid haft andre ambitioner og er rykket tættere på NATO. Ukraine har opnået militære partnerskaber med NATO og deltager bl.a. i mange af Forsvarsalliancens øvelser og operationer.
Denne udvikling opfattes af Putin som en ren provokation.
Alt i alt gav Jørgen Stein os en større forståelse af spillet mellem Øst og Vest og baggrunden for Putins aggressive retorik og Ruslands argumenter for at mobilisere og starte krigen mod Ukraine.
Skarp underholdning af Politikens håndtegner,
satiretegneren Roald Als, før generalforsamlingen den 4. maj
En tegning kan fortælle mere end en lang forklaring. Satiretegninger, kan sætte ting ’på plads’, give beskueren aha-oplevelser eller anskueliggøre et indviklet problem lysende klart – blot i én streg.
En af de tegnere som mestrer kunststykket er Politikens tegner Roald Als, der 4. maj var gæst i Journalisternes Veteranklub som optakt til klubbens generalforsamling. På stort lærred præsenterede han en lang række af sine tegninger, som bl.a. har været publiceret i avisen, og han fortalte om baggrunden for tegningerne. Det hele fortalt med stor underholdningsværdi for de godt 80 deltagere.
Som tegner er Roald Als skarp, og i hans streg er beskueren er aldrig i tvivl om personernes identitet. Han er god til at fange lige netop de karakteristika ved personerne, så de genkendes med det samme. Han iklæder ofte politikere personlige kendetegn som taburetklæbere, plads i muddergrøften (Pia Kjærsgaard), kraftigt kæbeparti (Anders Fog) osv. Roald Als fortalte, hvordan han griber en tegning an, som skal illustrere en bestemt person.
”Det er vigtigt at tegningen ligner, der person, som vises. Jeg har lært mig at bruge specielle kendetegn. Her er et par eksempler: Sidder øjnene tæt (Prins Henrik), har personen over- eller underbid (Ritt Bjerregaard/Dronning Margrethe) eller afstand fra næsebor til øjne stor (Putin).
Tegnere ser ofte ’andre’ ting end os andre. Den mest enkle og stærkeste af Roald Als tegninger blev bragt på Politikens forside den 8. januar 2015 dagen efter angrebet og attentatet på den franske satireavis Charlie Hebdo i Paris. 11 personer blev dræbt- heraf fem tegnere. Roald Als’ tegningen viser en knækket blyant og en brudt streg. Men tegnerens streg og virke fortsætter videre med den forreste spidse ende af blyanten.
Roald Als vidste tidligt i skolen, at han kunne tegne. At han for det meste tegnede bedre end sine kammerater. Det talent har han benyttet sig af til glæde og morskab masser af mennesker i en årrække. Det skulle en gang være sagt, at tegnere som Roald Als affyrer tilsigtede strejfskud. Fra Levende Billeder via Weekendavisen til Politiken har Roald Als fornøjet os med politikere placeret i muddergrøften, klæbet til taburetter og i alle slags forklædninger. Blot har det været med til at gøre dem mere afklædte – eller måske populære.
Taburetklæberne. Ingen er i tvivl om hvem der er tale om.
Poul Schlüter og Uffe Ellemann.
Slotsforvalter Michael de Voss. Foto: Nikolaj Ifversen.
Det var en veloplagt slotsforvalter Michael de Voss der over to omgange 5. april lukkede journalistveteraner ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg
Der er system i tingene når dronningen holder audiens. Man tilmeldes, man møder kl. 9.45, man registreres, man venter – og hvis der er mange audienssøgende, kan der være lang ventetid. Det går nemlig ikke i alfabetisk orden eller efter alder, men efter hvor på den usynlige samfundsstige man befinder sig. Derfor bliver de der takker for ridderkors lukket ind før dem med fortjenstmedaljer.
Og når man så endelig står foran hendes majestæt i sit pæneste tøj, med hvide handsker som kan være lånt i forgemakket – ja så står man foran dronningen. Tidligere stod hun også op, men tidens tand gnaver også i benene på regenter. To til tre minutter varer mødet med dronningen. Og for de fleste er det en oplevelse.
Dronningen får nogle få stikord om de mennesker som står foran hende. Selvfølgelig navn, beskæftigelse og lidt om hvor de kommer fra. Og dronningen er godt hjemme i den danske geografi så hyppigt kan hun genkalde sig en gang hvor hun har været på besøg netop dér.
Når der er rigtig mange audienssøgende – det kan være helt op til 170-180, bliver der ikke kun serveret en kop kaffe til de ventende, men også en sandwich. Man skulle jo nødig gå sukkerkold netop som man skal sige ord til majestæten.
Michael de Voss svarede på alt hvad der blev spurgt om – og selv spurgte han om der var nogen der stod i venteposition for at takke for et ridderkors. Det var der ikke. Men flere udbrød spontant at de stadig har håbet.
Og bliver det indfriet, så kan man måske oven i købet få sit billede i Berlingeren dagen efter.
Journalistveteraner på vej ind i de ellers ikke offentligt tilgængelige audienslokaler på Christiansborg. Foto: Finn Hillmose.
Det nærmeste vi kom dronningen. Foto: Finn Hillmose.
Højskolesangbogen var omdrejningspunktet på mødet, da tidligere tv-journalist Georg Metz og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke stod for fællessangen. Foto: Finn Hillmose.
Underholdende og muntre timer med Georg Metz, Højskolesangbogen og journalistveteraner
Højskolesangbogen var det overordnede omdrejningspunkt på mødet i Journalisternes Veteranklub, da tidligere tv-journalist Georg Metz for 7. gang mødte et stort og veloplagt publikum den 22. februar. Som sædvanlig blev fællessangene akkompagneret af Radiopianisten og tidligere musikchef i Danmarks Radio Mogens Bähncke.
Og igen-igen som sædvanlig diverterede Georg Metz veloplagt og underholdende med informationer fra sit omfangsrige skatkammer af viden. Han fortalte gode historier og anekdoter om forfattere og andet godtfolk med tilknytning til dagens sange.
Selv om Højskolesangbogen er solgt i over 3 mio. eksemplarer og er den mest udbredte sangbog i Danmark med sange fra den danske kulturarv og N.F.S. Grundtvig som absolut nummer 1 på hitlisten over de fleste bidrag, rundede Georg Metz også små historier om forfattere til nyere sange bl.a. ’Kommer hid I piger små’ af Grundtvig. Også H.C. Andersens ’I Danmark er jeg født’, Johannes Ewalds ’Kong Christian stod ved højen mast’ og Adam Oehlenschlägers ’Der er et yndigt land’, fik interessante kommentarer, som man ikke lige kendte til. Også arbejderbevægelsens ”Den røde sangbog”, hvis formål var ”At låne ord og toner til alt, hvad der rører sig indenfor arbejderklassen på land som i by”. Efter den istemte forsamlingen ’Når jeg ser et rødt flag smælde’ af Oskar Hansen.
Fødselsdags sang Mødet blev indledt med en fællessang af en helt anden klasse – nemlig Danmarks mest kendte fødselsdagssang ”I dag er det …..”. Da vores journalistkollega Gretelise Holm netop den 22. marts fyldte 75 år, rungede sangen til hendes pris.
Af stablen med bøger og papirer på det lille runde bord foran Georg Metz i Bethesdas store sal, var det tydeligt, at han var vel forberedt.
Et stort og veloplagt publikum, der sang godt med.
Lejlighedssange – Et gennemgående træk er, at virkelig mange af sangene i Højskolesangbogen er skrevet som lejlighedsange, Grundtvig er måske den person, som har bidraget med flest sange, lød det fra Georg Metz.
-Danmark er vi kendt for, at ganske mange private selv digter lejlighedsange eller taler til forskellige begivenheder. Nogle mere vellykkede end andre! Nogle endda ufrivillige morsomme.
Arveprins Knud siges at være mester for denne lille tale med til prins Axels 65 års fødselsdag den 14. august i 1953. Om den er sand ved jeg ikke:” Røv og gulvsand – lort og pis Axel fylder fem og tres”
Hyldest til fællessangen Georg Metz har også selv bidraget med en tekst til Højskolesangbogen. Komponisten og korlederen John Høybye havde melodien til kor-suiten ’Solskin og sorten muld’ på plads, men manglede en tekst. Han spurgte Georg Metz, om han ville bidrage med en tekst. Det blev til sangen Efterår fra 2016. Sangen er en del af korsuiten, som de to skrev som hyldest til fællessangen generelt og som en særlig anerkendelse af Grundtvigs tanker om fællessang som folkeoplysende virkemiddel:
Efterår Stille, se på himlen, skyer varsler regn. Disen over mosen er et sikkert tegn. Dyr på engen leder stille efter vinterhi. Virkelyst og grokraft er forbi, forbi.
Stille, se på lyset som det toner ned. Dagen går mod aften, mørket holder ved, til de svage solstrejf melder blegt om morgenstund bygevejr i luft en over bælt og sund.
Stille, på en skovsti, himlen tegner sort.. Løvfald bag ved løvfald fugle flyver bort. Løvfald er som afsked, blade daler sagte ned alle skovens væsner søger aftenfred.
Klog på sprog fra DR’s P1 var midlertidigt rykket ind i Bethesda, da værten Adrian Hughes på kvindernes internationale kampdag holdt foredrag om mande- og kvindesprog.
I en sprudlende og let tone fra den rutinerede radiovært fik deltagerne en lektion med udgangspunkt i, at det maskuline sprog skærer igennem, mens ”kvindesprog” bøjer af. Det er meget lettere for mænd at skabe konflikter, sagde Adrian Hughes, der blandt sine erfaringer nævnte udsendelsen smagsdommerne med bl.a. ”Blærerøven” Mads Kristensen og præsten og journalisten Sørine Godtfredsen.
Stemmelejet betyder også noget for budskabet og dets evne til at trænge igennem. Mænds dybe toner kan give en et fortrin sammenlignet med kvinder højere toneleje. Det har betydning ikke alene for modtagelsen af budskabet, men også i høj grad for ligestillingen mellem mænd og kvinder.
For at understrege sin pointe lagde foredragsholderen forskellige stemmeføringer og tonelejer til forskellige tekster. Dermed demonstrerede Adrian Hughes ikke alene forskellene i budskabet, men også muligheden for forståelse.
Han afsluttede med en lille quiz, hvor forskellige tekster blev læst op med forskellige stemmer, forskellige tonelejer og forskellige rytmer. Her demonstrerede Adrian Hughes ikke alene sin formidable evne til at tale i forskellige tonelejer og rytmer, men også sin pointe. Kun i ca. halvdelen af teksterne gættede publikum, om teksterne var skrevet af en mand eller en kvinde.
Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden. Foto: Annette Hartung
Veteranklubbens møde tiltrak knap 80 medlemmer. Forfatter og filosof Mads Vestergaards enorme viden om konspirationsteorier holdt tilhørerne fangen.
Den oprindelige plan til mødet i Veteranklubben den 22. februar 2022 var, at forfatter og filosof Mads Vestergaard allerede for halvandet siden skulle holde foredrag over emnet ”konspirationsteorier”. Planlagt dato var nemlig ugen inden præsidentvalget i USA i slutningen af oktober 2020, hvor Donald Trump kandiderede til genvalg som præsident. Trump var i sin præsidentperiode gentagne gange kritiseret for påstået misinformation på tv, i sine taler og den endeløse række af daglige korte tweets på facebook.
Mads Vestergaard skulle dengang komme med sit bud på baggrunden for Donald Trumps tiltagende udbredelse af misinformation og konspirationsteorier skabt og udviklet i en digitaliseret verden, hvor algoritmerne både påvirker og løber om hjørner med os. Som bekendt blev Donald Trump ikke genvalgt til præsidentembedet… og som bekendt blev hans adgang til twitter og facebook blokeret.
Digitale strategier Misinformation, konspirationsteorier og digitale strategier, som ikke nødvendigvis er misinformation, udvikles og planlægges af virksomheder, politikere, økonomier osv. til påvirkning af os og vore handlinger samt beslutninger, sagde Mads Vestergaard. -Det hele ruller ind over os hele tiden – og ofte så elegant præsenteret, at vi slet ikke opdager det. Men vi påvirkes uden at vi opdager det.
Mads Vestergaard, der netop har afleveret sin Ph.d. om konspirationsteorier, berettede levende og særdeles interessant krydret af sin enorme research og viden om, hvordan vi dagligt bliver bombarderet med uigennemskuelige algoritmer til at styre vores meninger og beslutninger. Og hvad hensigterne er, for at opnå en bestemt information og viden. Planlagte ”informationer”, der kan påvirke os mennesker til blandt andet at mene noget bestemt. Hans foredrag handlede om sand og falsk information suppleret med tegninger og billeder på det store lærred – naturligvis flere af dem manipuleret. Et af dem var et manipuleret foto – en selfie, hvor Angela Merkel står sammen med en formodet terrorist foran Brandenburger Tor i Berlin. Donald Trump havde bl.a. et tweet fra 2012 hvor han erklærer menneskeskabte klimaforandringer for et kinesisk fupnummer opfundet for at ødelægge USAs konkurrenceevne.
Jorden er flad
I de senere år er skeptikerne også begyndt at melde sig også i koret, hvor mistilliden til viden-institutionerne bliver for dyb. Det er bl.a. udgangspunktet på en voksende bevægelse ”Flat Earth Society”, som argumenterer for at jorden er flad. Bevægelsen insisterer, at når folk tror, at jorden er rund, er det et resultat af løgne og billedmanipuleret globus-propaganda skabt af NASA. NASA beskyldes ovenikøbet for at have bestukket samtlige astronauter til at gå med på bedraget og lyve for offentligheden. Det ledsagende billede fra bevægelsen viste et kort over jorden. Antarktis
er ikke en pol på en globe, men blev præsenteret som en bred hvid isring – en høj uoverstigelig mur – der omkredser den flade jordskive.
Lige nu Konspirations teorier og mulig politisk misinformation ligger ikke på den lade sige. Slet ikke lige nu, hvor den russiske præsident Vladimir Putins politiske ageren omkring Ukraine har skabt politisk åndenød i den europæiske og amerikanske kreds af politikere. ke
Ulla Terkelsen holder foredrag i Journalisternes veteranklub. Foto. Peter Høvring.
Underholdende, charmerende og med en utrolig viden gav TV 2’s rejsende reporter (og tidligere nyhedschef) Ulla Terkelsen 9. februar mere end 160 journalistveteraner en rundtur gennem Centraleuropa. Alt med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.
Det var som nyudsprungen student og nyforelsket hun rejste med sin kæreste til Polen – han for at studere og for Ulla blev det så også en kærlighed til Polen. Og hun kunne så, på et spørgsmål om et favoritland at slå sig ned i, fortælle at med hjertet ville hun vælge netop Polen, med forstanden Tyskland og med al sin nysgerrighed Ungarn – for det land vidste hun ikke så forfærdelig meget om.
Men Ulla Terkelsen ved meget, og hun øste af sin viden og nok så interessant af sine meninger om centraleuropæisk historie. Hun fortalte om sit besøg i Katyn i det vestlige Sovjetunionen hvor sovjetiske efter besættelsen af Polen myrdede og begravede knap 22.000 polakker – halvdelen officerer. Et besøg hun også beskriver i sin bog ”Øst for paradis”. En forbrydelse som stadig i dag lever i manbge polske familiers historie.
Ulla Terkelsen beskrev også de sociale omvæltninger som for eksempel pølsefabrikken i Eberswalde nordøst for Berlin. Hvor der i DDR-tiden var ansat flere tusinde medarbejdere, men snart efter genforeningen var indskrænket til nogle få hundrede.
Victor Orban i Ungarn, Lov og Retfærdigheds partiet PiS i Polen, situationen i Ukraine og russisk selvforståelse og den svenske diplomat Raoul Wallenbergs forsøg på at redde ungarske jøder under 2. verdenskrig. Meget kunne hun fortælle og fortjente den store applaus.
Ulla Terkelsen med bestyrelsesmedlem Erik Schnettler ved sin side som moderator.. Foto. Peter Høvring.
Journalisternes veteranklub besøger Frederik Magle i Sankt Pauls kirke, hvor han fortæller om sit musikalske liv og karriere. Her ved orglet. Foto: Peter Høvring.
Organist og komponist i Sankt Pauls Kirke, Frederik Magle
fortalte og spillede, og du får links til musikken.
Han blev omtalt som vidunderbarn og han har spillet musik hele sit liv. Han spiller både orgel og flygel og har komponeret en lang række værker lige fra strengt klassiske til rap-musik, fusionsværker samt crossover mellem klassisk, fanfarer og andre musikgenrer. Som udøvende musiker har han opnået et ry som en orgelvirtuos, der “kaster sig selv og kirkeorglet” ud i mere eksperimenterende projekter – ofte med improvisation – grænsende til electronica, jazz og andre ikke-klassiske genrer. Navnet er Frederik Magle – organist, komponist og pianist.
Frederik Magle havde den 25. januar inviteret Veteranklubbens medlemmer til koncert-møde i sin kirke, hvor han berettede om sit helt utroligt alsidige liv i musikkens tjeneste krydret med spil af egne kompositioner både på kirkens store Steinway flygel med tangenter af elfenben og kirkens brusende orgel.
I 2017 blev Frederik Magle ansat som organist og komponist ved Sankt Pauls Kirke i København. Stort set hele livet har for den 44-årige organist været dedikeret til musikken – måske lige undtaget en kortere periode som lille dreng, da han ikke rigtig vidste, om han skulle koncentrere sit talent og vælge tegnekunsten.
Vidunderbarn Fra 6-års alderen blev han undervist i klaverspil, nodelæsning og musikteori. Som 16-årig blev han optaget på ikke én med hele to hovedlinjer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium – komposition og orgel. Men efter halvandet år indså han, at han havde gabt over for meget. Han tog springet og blev freelance.
Det har han aldrig fortrudt.
Allerede på det tidspunkt blev han anset som lidt af et vidunderbarn – et udtryk han ikke er særlig vild med, men accepterer. For Frederik Magle var virkelig et vidunderbarn, der siden har vist sit talent med stor alsidighed i sine kompositioner. I sin tidlige ungdom væltede opgaverne bare ind til ham. Han skrev orkesterværker, kantater, kammermusik og soloværker og kompositioner for orgel og meget mere. Han arbejdede på kryds og tværs af genrer og komponerede pop og rapmusik, musik til film, teater og meget mere.
Lammet af stress Frederik Magle fortalte om sine kompositioner og værker – og lagde ud med en fantasi over Bachs toccata fuga i d mol transskriberet til flygel. Han komponerede på stedet en lille melodi over ”I østen stiger solen op” efter et ønske fra en af veteranerne. Og senere gav han den fuld gas på orgelet med Charles-Marie Widor: Toccata fra den 5. orgelsymfoni.
Gennem flere år lykkedes alt. Opgaver kom i en lind strøm. Han komponerede og havde gang i flere opgaver samtidig. Det hele gik over stok og sten, indtil han en dag i 2008 blev ramt af stress og lå total lammet ramt af usikkerhed og angst. I flere måneder var han fuldstændig passiv uden at kunne foretage sig noget. Ligesom journalister kan blive ramt af skriveblokering, blev Frederik Magle ramt af en langvarig kreativ blokering. Men langsomt rejste han sig igen – nu med en ny erkendelse.
”I dag har jeg lært og kan agere med usikkerheden. Jeg er i stand til tøjle frygten. Nu er jeg mindre angst og jeg evner at ’sætte mig selv fri’ i mit arbejde!”
Foto: Peter Høvring.
Frederik Magle har bevæget sig vidt omkring som komponist og har skabt mange værker i forbindelse med lige så mange opgaver af forskellig karakter. Han har fået opgaver, der skulle være færdige hurtigt. Han har arbejdet dag og nat for at kunne levere. Og han kan lide det. Det fremgik tydeligt i mødet med ham.
”Når jeg arbejder med nye kompositioner, oplever jeg af og til, at der midt i det hele pludselig dukker noget op – en lille stykke melodi eller et tema fra tidligere. Det sker også, at jeg ’hører noget’ i mine drømme om natten. Derfor har jeg altid en blok liggende ved siden af mig, så jeg kan skynde mig at skrive noderne ned.”
Igennem årene har Frederik Magle modtaget bestillinger fra kongehuset. Bl.a. spillede han orgel ved Prins Nikolais dåb i 1999 i Fredensborg slotskirke og ved Prins Felixs’ dåb i Møgeltønder Kirke. Han komponerede en symfonisk suite ”Dance Macabre Cantabile” til Prins Henriks digtsamling Cantabile, som skulle være spillet til prinsgemalens 70-års fødselsdag. Men coronaen kom i vejen, så det blev først opført til hans 75-års fødselsdag. Til Dronning Margrethes 80-års fødselsdag i april 2020 komponerede Frederik Magle ”Det Kongelige Kapels Fanfare”. Det var en bestilling af Det Kongelige Teater til dronningen. Fanfaren skulle have været uropført ved en gallaforestilling på Det Kongelige Teater. Men grundet corona-nedlukningen blev den i stedet indspillet hjemme hos orkestrets blæsere hver for sig, optaget på deres mobiltelefoner og derefter klippet sammen af teatrets teknikere til en version, som Dronningen fik overrakt på cd.
”Det allerbedste ved den opgave var, at det var Det Kongelige Kapels egne musikere i blæsersektionen – som spurgte mig – og ikke at en eller anden chef ”ovenfra” havde bestilt fanfaren, ”fortalte Frederik Magle. Han husker det, som en af de bedste anerkendelser, han har fået.
Frederik Magle har også komponeret en fanfare for to trompeter og orgel over salmen “Den yndigste rose er funden”, der blev uropført i Sankt Pauls kirke i København første søndag i advent 2017 i forbindelse med fejringen af kirkens 140-års jubilæum og genindvielsen af kirkens tårn. Værket er også en hyldest til hans mor, skuespillerinden Mimi Heinrich, som han mistede samme år i maj. Senest har Frederik Magle komponeret musikken til Fanfare and Anthem “Skyward”, da det første danske F-35 blev overdraget til Danmark via en “Rollout” ceremoni på Lockheed Martin fabrikken i Texas 7. april sidste år.
Højmesse i Peterskirken Efter Veteranklubbens møde i Sankt Pauls Kirke og på vej ud af kirken ærgrede det Frederik Magle, at han glemte at fortælle denne lille orgel-historie. Så der kommer her: ”Da jeg engang besøgte Rom og Vatikanet var jeg i Peterskirken, hvor jeg i 1 ½ – 2 minutter fik lov til spille på orgelet i Peterskirken. Vatikanets daværende cheforganist Jim Göttcher hørte mig, og han inviterede mig til at spille til den højmesse den efterfølgende søndag. Det var en stor oplevelse, – især da jeg fik en stående invitation til at spille ved højmesser i Peterskirken!” ke
Links til musik af Frederik Magle:
Fanfare for to trompeter og orgel “Den yndigste rose”
Det Kongelige Kapels Fanfare (mobiltelefon-udgave):
Det Kongelige Kapels Fanfare (live-uropførelse. Den “flotte” version):
Danse Macabre fra Cantabile suite (kun lyd, må godt offentliggøres)
Fanfare and Anthem “Skyward” (Himmelvendt):
Johann Sebastian Bach: Toccata og Fuga i d-mol, BWV 565 transkriberet for flygel:
