Peter Kay – klubbens nye hyggepianist – ledsagede den omdelte Julefrokost-sang. Foto Finn Hillmose.

 Julefrokosten i Journalisternes Veteranklub blev igen i år et vellykket arrangement, som for andet år i træk den 4. december fandt sted i Skovshoved Sejlklub med dejlig udsigt ud over Øresund.

71 veteraner havde tilmeldt sig – og måske ikke helt overraskende ankom rigtig mange i rigtig, rigtig god tid. Det kan kun opfattes som et glædeligt tegn på, at Veteranklubben har tilfredse medlemmer – i hvert fald når det gælder julefrokosten. Stemningen og snakken var som sædvanlig god, og ved ankomsten blev gæsterne budt på velkomstdrink – et glas gylden, sprudlende spansk vin. Læs resten →

Som de sidste gæster tog Journalistveteraner 26. november afsked med atomkraftværket Barsebäck, som kvitterede med en spændende rundvisning. Hele udflugten flot arrangeret af vores veterankollega Terkel Spangsbo.

Det omstridte atomkraftværk har siden 2005 ligget stille og nærmest sovet Tornerosesøvn, efter at selve produktionen stoppede. Det skete efter årtiers danske protester og demonstrationer mod ”den farlige nabo” placeret kun 10 km øst for København. Hvem husker ikke sloganet: Hva ska væk? Barsebäck! Og det lykkedes altså til sidst. Fra januar næste år begynder så selve nedrivningen af bygninger, reaktorer osv.

De fleste københavnere kender Barsebäcks berømte silhuetter med de to markante reaktortårne, som siden 70erne har knejset mod himmelen på den anden side af sundet. I tidens løb har synet provokeret mange danskere og stimuleret bekymringen for et atomkraftuheld, som i værste fald kunne lægge København og halvdelen af Sjælland øde. Omvendt sagde vi jo dengang med et gran galgenhumor, at ”så længe vi kan se Barsebäck, så er det ikke eksploderet”. Læs resten →

Fotos: Peter Kay.

Journalistik kan føre til alt – selv til Amalienborg. Det er vores mangeårige kollega Michael Ehrenreich et kongeligt bevis på. Efter 35 år i journalistik kom han i 2015 til Kongehuset som hofmarskal, og på et muntert og velbesøgt møde den 12. november hos Journalisternes Veteranklub indviede Michael Ehrenreich os i Hofmarskallatets mange arbejdsopgaver, sit syn på monarkiets rolle i et moderne samfund og ikke mindst sine erfaringer fra et langt liv i journalistik

Den 65-årige Michael Ehrenreich startede sin karriere på Fyens Stiftstidendes redaktion på Christiansborg. Han fortsatte i 1982 på Berlingske Tidende som politisk reporter, udlandskorrespondent i London og Washington, udlandsredaktør, redaktør og til sidst chefredaktør. I 2003 skiftede han til stillingen som medredaktør på Kristeligt Dagblad. Sideløbende var han i en årrække kommentator om internationale forhold i radio og tv. De mange år indenfor udenrigsjournalistik førte ham siden til direktørposten i Det Udenrigspolitiske Selskab, inden han kom til sin nuværende stilling som chef for HM Dronningens administration og rådgiver for Majestæten. Han tiltrådte som hofmarskal 15. februar 2015.

Der var så mange tilmeldt til foredraget, at man måtte tage den store sal i brug. Foto: Peter Kay.

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Foto Peter Kay.

En opringning fra forlagsdirektør Jakob Kvist, et møde med sin tidligere direktør kollega i DR – så stod Jørgen Ramskov som chefredaktør for det der skulle blive Radio24Syv.

For Jørgen Ramskov begyndte karrieren også med radio – her i midten sammen med kolleger fra Københavns Radio. Foto: Bent Paulsen.

Og hvor skal snittet så lægges, når man som ny taleradio er designet til at konkurrere med DRs Program 1?
Ved mødet i Journalisternes Veteranklub 21. november fortalte Jørgen Ramskov hvad man besluttede at byde ind med: Direkte radio, debat og markante værter. Og når det var direkte – så ikke noget med manuskripter i studiet (det viste sig at være knap så god en idé – værterne gik for let i stå), debatten skulle rumme modsigelse og gerne højlydt og de markante værter måtte ikke lyde som i DR (hvilket betød at det ikke var derfra Radio24Syv høstede medarbejdere. 

Otte år var hvad det blev til med den markante nye stemme i æteren. Betingelserne for at fortsætte blev for snævre, og udbuddet af en DAB-kanal blev ikke til fordel for 24Syv. Utilfredshed med kriterierne for radio-tv-nævnets afgørelse fører nu til en retssag.

Men hvad kunne Radio24Syv så bryste sig af udover at have fået tusindvis af tilfredse lyttere og et mindre antal utilfredse – heriblandt politikere? Det otteårige radioeventyr har ifølge lytterundersøgelser fået ca. 400.000 flere til at lytte til taleradio – ikke kun fik Radio24Syv mange lyttere, men der kom også flere til DRs P1. Og som en sidegevinst for lytterne – P1 oppede sig og fik børstet noget af støvet af.
Læs resten →

Foto: Nikolaj Ifversen.

Spørgelysten har sjældent være større end på mødet i Journalisternes Veteranklub den 31. oktober, da sociologen Mads Christoffersen fortalte om baggrunden og sine erfaringer i forbindelse med den bog, som netop er udkommet. Sammen med sin kollega Niels Møller og virksomhedskonsulent Lisbet Theilgaard har Mads Christoffersen udgivet bogen ”Arbejdet forstået baglæns”, erfaringer fra 40 års arbejdsliv.  

Mads Christoffersen havde mistet sin kone gennem 26 år i 2016 efter et hårdt og kortere sygdomsforløb. For ham var det en jordrystelse at miste sin ægtefælle. Han stod fuldstændig smadret tilbage i sorg, flyttede fra huset, og han sagde sit gode job op og begyndte at skrive bøger: Krimier, satiriske kriminalromaner og blev ret upopulær på sin tidligere arbejdsplads. Han stillede spørgsmålet, hvorfor arbejder vi mennesker så intenst, som vi gør igennem 30-40 år. Hvorfor og hvad er arbejdets mening. Det førte videre til spørgsmålet om hvad seniorlivet er efter arbejdslivet, og om det er det samme for forskellige grupper i samfundet.
    Mads Christoffersen og hans to medforfattere samlede 12 forskellige faglige grupper seniorer og bad dem fortælle om de afgørende erfaringer fra deres arbejdsliv – og livet derefter.
Medvirkende i bogen er så forskellige faggrupper som pensionerede læger, sociologer, politifolk, sosu’er, ingeniører, bygningsarbejdere, IT-folk, bankansatte, teknikere, fabriksarbejdere, bibliotekarer – og så selvfølgelig journalister.   Læs resten →

Trefjerdedele af jordens befolkning bor i udviklingslandene.
Men journalistikken fra disse områder er meget begrænset.
Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, fortalte om sit arbejde i Veteranklubben

Chefredaktør på Globalnyt, Peter Tygesen, havde både iklædt sig den alvorlige mine krydret med afvæbnende og fint lune, da han på Veteranklubbens møde torsdag den 10. oktober fortalte om sin internetbaserede publikation Globalnyt. Peter Tygesen er især kendt for sine mange artikler fra udviklingslandene og især artikler fra Afrika. Læs resten →

Per Madsen i Bethesda. Foto: Nikolaj Ifversen.

Den gamle socialdemokratiske parole var den tidligere borgmester i Ishøj, Per Madsen, ikke bange for at tage i munden da han 18. september fortalte om sit liv og gerninger som bykonge i den hurtigt voksende vestegnskommune.

I 1974 blev Per Madsen borgmester efter et valg med bare fire socialdemokrater ud af byrådets 15 medlemmer. Men det lykkedes Per Madsen at sikre sig borgmesterposten ved en koalition af konservative, SF, en enkelt kommunist og to fremskridtsfolk. Det var noget af en overraskelse i det kommunalpolitiske landskab.
Per Madsen er smed af fag og trådte sine politiske barnesko i DSU. Som socialdemokratisk borgmester var han ikke bange for at tale parti, regering og centraladministration imod. Ved kommunalvalget i 1989 fik Per Madsen personligt over 50 pct. af de afgivne stemmer. Et resultat der fik Svend Auken til at udbryde ”Er der ingen som kan stoppe den ustyrlige borgmester ude i Ishøj”. Det var der så kun en enkelt der kunne- nemlig Madsen selv. Med udgangen af 2000 overlod han efter 26 år i stolen posten til viceborgmester Ole Bjørstorp.
Per Madsen har ikke til enhver tid haft et godt forhold til pressen. Især blev han stærkt kritiseret og hængt ud da han tilbage i 70’erne påpegede nødvendigheden af at Folketing og regering fik skabt en flygtninge- indvandrerpolitik. Mange knubbede ord fik han og det på trods af at både hans personlige og politiske holdning overfor flygtninge og indvandrere var hjælpsom og imødekommende.

To tidligere borgmestre. Ishøjs Per Madsen og vores egen Tove Smidth.

– men en tidssvarende arkitektonisk fortolkning

KB Hallens logo kan nu også ses indefra. Foto Claus V. Jakobsen.

60 veteraner – flere var der ikke plads til – blev den 21. august vist rundt i den nye genopbyggede KB Hallen en solskinsfyldt sensommer eftermiddag. Siden branden den 28. september 2011 ødelagde den ikoniske og historiske hal, gik der en årrække, inden en fredning på området kunne affredes, og en ny lokalplan var på plads, som den ene af dagens to guider fortalte. Arkitekt Thomas Nørgaards tegninger til en ny og lidt større og moderne hal blev godkendt af myndighederne. Med sine 18 meter i højden er den nye hal blevet betragteligt større end den gamle, som kun var 12,8 meter høj. Læs resten →

Anders Agger møder danske journalistveteraner. Foto: Peter Høvring.

TV-journalisten Anders Agger kommer vidt omkring
– både geografisk og i livets udkanter 

Da Anders Agger trådte ind i Bethesdas festsal på 1. sal til mødet i Journalisternes Veteranklub dagen efter Folketingsvalget, begyndte han med det samme at snakke hyggeligt til de fremmødte veteraner. Han stilede direkte frem til gulvet foran scenen med ordene: “Det er vel her jeg skal stå!” Samtidig genkendte han blandt mødedeltagerne 3-4 gamle kolleger fra Danmarks Radio. Det affødte et par hyggelige bemærkninger om det gode samarbejde og en konstatering af, at DR var og er en god arbejdsplads. Den gode stemning i salen indfandt sig med det samme. Læs resten →

Veteranerne orienteres om Jægerspris Slot og dets historie, som var første stop på turen. Foto: Finn Hillmose

Morgenradioavisernes vejrberetninger onsdag 12. juni lovede ikke godt for Journalisternes Veteranklubs sommerudflugt. Men de blev gjort godt til skamme.

I behagelig sol blev vi kørt fra Lyngby Station til Jægerspris. Undervejs underholdt formanden med oplysninger om de nederdrægtigheder Louise Rasmussen, den senere grevinde Danner, blev udsat for af det snobbede og bigotte jetset i 1800-tallets København. På slottet fortalte museumsleder Marie Laulund om slottets historie og Frederik den Syvende og grevinde Danners liv på slottet.  Læs resten →

Der var mange spørgsmål til Jens Ringberg, der gav et underholdende og ikke uden svirp portrætterede de i alt 13 partier som stiller op til valget 5. juni. Foto: Børge Egelund Jørgense

Det er altid godt med et politisk over- og indblik. Og det gælder selvfølgelig ikke mindst når man står foran at skulle stemme til et folketingsvalg. Med DRs politiske analytiker, den erfarne Christiansborg-journalist Jens Ringberg som gæst 23. maj i Veteranklubben, fik lidt over et halvt hundrede medlemmer en god rundtur i hvad nogle journalister floskuløst kalder ”det politiske maskinrum” (gudskelov ikke Ringberg).  Læs resten →

Professoren begyndte med at ridse op, at samfundet har ændret sit syn på kriminelle. Foto: Finn Hillmose

At dømme efter den meget store tilstrømning til professor Eva Smith torsdag den 9. maj, omkring 80 personer, er retssikkerhed noget, der ligger veteranerne på sinde. Eva Smith havde delt sit foredrag op i tre hovedpunkter: Retfærdig rettergang. Lighed for loven. Privatlivets fred. Tre punkter, som alle i salen er vokset op med, men som vi skulle opdage ikke er så selvfølgelige endda i det danske samfund anno 2019. Læs resten →

At være øjenvidne til det største folkemord siden Holocaust og blive truet på livet som fotograf og journalist, har sine omkostninger. Foto: Peter Høvring.

Journalister kan møde rædsler så forfærdelige at de sætter spor. Ikke kun nogle timer eller dage, men i mange år. Men der er historier som skal fortælles.

Ikke så meget historierne, men om historierne var hvad fotografen Jørn Stjerneklar og hans kone, journalisten Helle Maj havde med ved Veteranklubbens møde 10. april.

Den 6. april 1994 blev den Rwandiske præsident og hans kollega fra Burundi skudt ned med to missiler netop som deres fly var lettet fra lufthavnen i Rwandas hovedstad Kigali. Attentatet blev startskuddet til folkedrabet på tutsier og på den mindre gruppe hutuer, som blev anset for at modarbejde hutu-styret. Læs resten →

Benny Bernadino byder velkommen og fortæller om sit iv og baggrund. Foto: Finn Hillmose

Direktør for Cirkus Arena – nordens største cirkus – er Benny Berdino. Rundhåndet havde han denne solskinseftermiddag inviteret medlemmerne af Journalisternes Veteranklub til familieforestilling med børn og børnebørn i Arenas ”Cirkus ifølge Bubber” på Bellahøj den 27. marts.

Bubber og Benny Bernadino underholder med anekdoter.

Den 72-årige cirkusejer Benny Berdino, der er født ind i en cirkusfamilie, tog imod i Cirkus Arenas manege og fortalte om sin store cirkusfamilie, der i en omskiftelig tilværelse med både økonomiske op- og nedture alligevel har formået kunsten i dag at kunne præsentere et stort cirkustelt, hvor artister, dyr og klovn underholder på rigtig cirkus-vis.

Det blev for mange – især børnebørnene – en stor oplevelse og pragtfuld forestilling, når cirkus er bedst. Bubber var en strålende sprechstallmeister. Han formåede både med og uden mikrofon (batteriet døde) at holde publikum fangen gennem hele forestillingen. Børnene kluklo af klovnen og kappede om at blive valgt til at optræde og være en del af forestillingen, når Bubber inviterede dem ind i manegen. Læs resten →

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Foto: Nikolaj Ifversen.

Da Afshin Firouzi den 20. marts indtog ”scenen” på Veteranklubbens møde i ”Bethesda”, ventede der deltagerne en levende beskrivelse af den 38-åriges liv lige fra han som 4-årig og den yngste i familien fulgte forældrene på deres flugt fra Iran for over 30 år siden. På det tidspunkt havde den islamiske kulturrevolution stået på i flere år.

Afshin Firouzi performede og levendegjorde beskrivelsen af sit omtumlede liv i både lyd og billeder med sig selv i hovedrollen iklædt forskellige rekvisitter. Det var overvældende, da han – høj og meget markant – kom buldrende frem iført sin danske militæruniform, baskerhue og mørke solbriller for at fortælle om sin autoritære far. Samtidig viste han billeder på salens store lærred. En lang række af sine oplevelser som barn og ung højnede han med en engagerende fortællekunst. Og i små kostumeskift skiftede han roller, viste flere fotos på lærredet og sørgede for passende musik. Han holdt faktisk hele salen i ånde. Læs resten →

Pas på sproget, for det kan føre os på afveje, uden at vi opdager de! Når demagoger giver ordene nye betydninger, kan de få selv kritiske journalister ud på en glidebane, hvor generaliseringer og stemplinger pludselig kan bruges til at begrunde politiske stramninger.
  Journalist, forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Lau henviste til nazisternes pervertering af det tyske sprog i trediverne, da han i Veteranklubben den 7. marts forklarede, hvordan sproget i dag bruges til at ændre folks holdninger over for flygtning og indvandrere.
   Da de tyske nazister begyndte at angribe ”jøden” i stedet for ”jøderne”, ændrede deres hetz sig fra at udskamme en gruppe mennesker til at ramme selve indbegrebet af det at være jøde. Det var en lille sproglig ændring, men et betydningsfuldt skridt på vejen til holocaust.

Foto Søren Kuhn

   Noget tilsvarende sker i dag, sagde Knud Lindholm Lau. Måden, vi taler om flygtninge og indvandrere på, skærpes gradvist. Forleden skrev en debattør i en artikel om ”muslimen”, ikke ”muslimerne” – den samme lille ændring som i trediverne, igen måske et farligt skridt.
   Knud Lindholm Lau henviste til den jødiske forfatter Victor Klemperes bog ”LTI – Det Tredje Riges Sprog” fra 1947, der analyserer nazisternes verbale felttog i Tyskland. I sin egen bog ”Bare fordi AT” fra 2018 oplister han tilfælde efter tilfælde af nutidige danske debattørers sproglige manipulationer, der umærkeligt får stramninger af udlændingelovgivningen til at tage sig tilforladelige ud.
   Her er nogle af hans eksempler: Én taler om at justere flygtningeloven ”for at holde de værste islamister ude” – selvom de ekstreme islamister sjældent ankommer som flygtninge. En anden taler om ”dem” og ”os”, som om flygtninge og indvandrere udgør en ensartet gruppe, der klart adskiller sig fra de etniske danskeres gruppe. En tredje spørger, om der kendes ét eneste eksempel på vellykket integration af muslimer i et vestligt land, selvom enhver kan se, at det er umuligt at generalisere så groft. En fejlagtig påstand om, at integrationsproblemer i skolen nedarves gennem flere generationer, blev viderebragt af medie efter medie, uden at en eneste journalist undersøgte, om påstanden holdt vand – hvad den viste sig ikke at gøre. ”Bryd ud af jeres parallelsamfund”! nåede en stor københavnsavis at proklamere, før fejlen blev opdaget og beklaget af redaktøren.
   Hvad kan vi journalister så gøre for at undgå at glide med på den gradvise bevidste sprogtilpasning? Knud Lindholm Laus foredrag udløste så langvarig og livlig diskussion, at han knap nåede at lancere sine bud, men her er de i kort form:
– Kildekvalitet: Bedøm kilden og kræv belæg for udsagn.
– Nøjagtighed: Sørg for at det skrevne passer med det beskrevne.
– Fuldstændighed: Medtag alle relevante informationer.
– Fairness: Gengiv synspunkter ufordrejet og gør opmærksom på fortolkningsmuligheder.
– Balance: Giv historien den størrelse, dens vigtighed berettiger til.
– Gennemsigtighed: Deklarer alt det, der kan have haft indflydelse på rapporteringen, inklusive det, man ikke ved.
   Det er ikke just epokegørende journalistiske krav, og de praktiske konsekvenser nåede vi ikke at diskutere, fordi tiden var skredet.                                                                     PH

Leif Beck Fallesen fortæller om hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det er hidtil historiens største hvidvasksag med et bruttobeløb på hele 1500 milliarder kroner og hvidvask ”for en stor del” af dette beløb. Foto: Peter Høvring.

Mødet med Politikens erhvervskommentator Leif Beck Fallesen trak fulde huse den 25. februar i Bethesda. Der var over 100 deltagere, og de fik et spændende møde om hvidvask ”for en stor del” af 1500 milliarder kroner, om bedrageri og skyldnersvig i Danske Banks filial i Estland, hvor kriminelle russere fik vasket deres penge hvide, så de kunne placeres på konti i skattely.  Læs resten →

Flemming Ytzen har adskillige gange været i Kina – og han øser gerne af sin store viden. Fotos på denne side: Peter Høvring

Har Kina ”røde lejesvende” i Danmark til at propagandere for sit verdenssyn? spurgte Flemming Ytzen, Politikens mangeårige Østasien-medarbejder og i dag klummeskribent på samme avis, ved et velbesøgt møde 4. februar.
Flemming Ytzens svar var, at det behøver Kina overhovedet ikke!

Fremtrædende danske politikere har nemlig udtrykt en næsegrus beundring for Kinas udvikling, som ingen røde lejesvende kan matche: Fra Poul Hartlings samtaler med Mao ”på højt intellektuelt plan” over Per Stig Møllers ønske om at få mere inspiration fra Kina og Lene Espersens ”vi ønsker mere af Kina, ikke mindre” til Niels Helveg Petersen, Uffe Ellemann Jensen og Anders Fogh Rasmussen, ja selv Lars Løkke Rasmussen, der alle efter tur har hyldet de enorme fremskridt i ”Riget i midten”. Læs resten →

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne. Foto: Finn Hillmose.

Ingen anden nation har Danmark været så meget i krig med som med Sverige. Og alligevel kalder vi det gerne vort broderfolk. Det var da også med kærlighed i stemmen at vores medlem Kaj Spangenberg levende beskrev knap 400 års skånelands historie; og skånelandene vil sige Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm.  

1658 var et sorgens år i Danmark. I en ekstrem kold januar lykkes det den svenske kong Karl 10. Gustav at marchere over det isbelagte Storebælt og videre op mod København. Den 26. februar blev der indgået fred – og prisen for Danmark var altså blandt andet afgivelse af skånelandene.  

Med mange PowerPoint-illustrationer fortalte Kaj om de mange opgør med svenskerne og om svenskernes brutale ”omnationalisering” af skåningene.  Læs resten →