Foto: Finn Hillmose

Man kan kalde det ”held i uheld”, at Peter Lieps’ Hus blev ramt af træer under efterårsstormen, så Veteranklubbens julefrokost måtte flyttes til restaurant ”Skjoldgården” på Charlottenlund Travbane. ”Reserve”-restauranten var en flot erstatning. Et godt lokale med en fin akustik, så vi ikke råbte os hæse. Lækker buffet. God betjening – og imponerende udsigt gennem panoramaruderne ud over travbanen, hvor jockeyerne i deres sulkyer rørte hestene, mens golfspillere øvede sig inde på ”centre court”. Læs resten →

Dagens forfattere, fra venstre: Lone Kühlmann, Lars Halskov, Helle Bygum. Tekst og fotos: Børge Egelund Jørgensen

3 journalister fortalte med vidt forskelligt udgangspunkt om deres nye bøger i Bogcafé 3. nov. 2015:
Lone Kühlmann underholdende om sig selv og sine erindringer
Lars Halskov rystende om branden på ”Scandinavian Star” (159 døde)
Helle Bygum engageret om sine mange timer i selskab med en flagrende ildsjæl: Peter Langdal

Så 3 dage før åbningen af årets Bogforum i Bella Center fik de 65 deltagere i Veteranklubbens møde en god forsmag på efterårets udgivelser. Eller som én af deltagerne sagde på vej hjem: ”Nu sparede jeg de 140 kr. i entré til Bogforum”!

Lone Kühlmanns erindringsbog har titlen ”Det skal se nemt ud”. Hun var som ganske ung ”båndpige” i Teknisk Afdeling i DR, men ville være journalist. Via teknikerjobbet lærte hun journalisterne på TV-Avisen at kende, og Erik Ove skaffede hende læreplads på Lolland-Falster. Dér oplevede Lone Kühlmann bagsiden ved den højt besungne mesterlære i provinsen. Eksempel: Hun skrev om en skandale på et plejehjem og fik af redaktøren at vide, at historien endte i hans skrivebordsskuffe, for plejehjemslederen var en partifælle!

Lone Kühlmann fik luft under vingerne på Columbia School of Journalism i New York i 1971, da hun tog en master i journalistik. Fra sin ansættelse derefter på Radioavisen husker hun et af sine første indslag. Iført en af datidens mini-kjoler stod hun med sin Nagra-båndoptager højt oppe på trappen til en pornobutik i København – og trak pga. sin påklædning kunder til, mens hun ventede på et interview med indehaveren! Læs resten →

Tekst: Peter Hertz Fotos: Bent Paulsen

Op imod 80 veteraner havde indfundet sig mandag den 26. oktober 2015 for at høre Berlingskes nye ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen, men hvis de var kommet for at høre, hvorfor han med nats varsel havde erstattet dansk presses grand old lady, Lisbeth Knudsen, blev de skuffede. Her var den nye chefredaktør hverken til at hugge eller stikke i. Og det kneb også lidt med visionerne for fremtiden. Ud over naturligvis udsagnet i overskriften – og dén overskrift på mødet, det havde lokket så mange til: ”Jeg tror på den trykte avis”. Læs resten →

Tekst: Lis Lipschitz
Fotos: Bent Paulsen

Inden Claus Jacobsen (75 år) trådte frem 14. oktober 2015 for at fortælle 65 veteranjournalister om starten af den ny TV-Avis i 1965, iførte han sig det mørke slips med det hvide øje, som han også bar, da han første gang optrådte som TV-Avis-oplæser for 50 år siden.
Claus Jacobsen var sammen med Eric Danielsen og Bent Bertramsen de første, der læste den ny TV-Avis, som afløste det gamle Aktuelt, der mest bestod af filmstrimler fra hele verden. Som eneste overlevende af de tre, blev det Claus Jacobsen, der måtte tage slæbet med at fortælle veteranerne om de første dage i det gamle radiohus, hvor danskerne blev præsenteret for noget nyt til aftenkaffen.

Claus Jacobsen begyndte med at præsentere de mange jingler, der gennem årene har indledt TV-Avisen, og der var lun latter blandt veteranerne, da han senere afspillede de mange måder, de skiftende studieværter kunne sige „Go’ aften‟ på.
Det var ikke alle, der var lige tilfredse med den ny TV-Avis. Der var en seer, der kunne fortælle, at hans hund faldt i søvn foran skærmen, og politikere mente, at en siddende oplæser var imod skærmens natur, mens andre mente, at den ny TV-Avis bevægede sig mellem skandale og katastrofe. Læs resten →

Efter rabalder-landsmødet i Fremskridtspartiet i 1995 skammede jeg mig over at være medlem, fortalte Pia Kjærsgaard. Fotos: Finn Hillmose.

– Det er forkasteligt, hvad der foregår. Jeg har det utroligt dårligt med karrierepolitikere, der springer, når de øjner bedre muligheder i et andet parti!
Udbruddet kom fra Pia Kjærsgaard, da hun talte i Veteranklubben 24. september 2015, og det var en af de meget få gange under det halvanden time lange foredrag, den tidligere leder af Dansk Folkeparti hævede stemmen en anelse.
– Der er opstået en slags lønmodtagerkultur i Folketinget, sagde hun. – Efter en lang debat om et vigtigt emne kan det ske, at man rask væk udsætter afstemningen til næste uge, bare fordi medlemmerne gerne vil nå hjem fredag eftermiddag. Det er lidt ligesom på en fabrik. Sådan var det ikke i gamle dage.

Pia Kjærsgaard røbede ikke, om hun i sin ny egenskab af formand for Folketinget vil prøve at lave om på kulturen på arbejdspladsen, og i det hele taget var hun meget påholdende med politiske udmeldinger. Hvis veteranmedlemmerne havde håbet på karske proklamationer eller afslørende inside-informationer, blev de skuffede. Til gengæld blev de indviet i hendes opvækst og arbejde som hjemmehjælper på nattevagt – og nogle af de overvejelser, hun havde gjort sig, når de store beslutninger skulle træffes. Læs resten →

Foto: Børge Egelund Jørgensen.

Synagogen i København er skarpt bevogtet af politiet, endnu et halvt år efter terrorangrebet i februar 2015. Normalt skal man igennem en sluse med plads til 6-8 ad gangen for at komme ind. Men vi journalistveteraner er jo venlige og fredsommelige, så for os gjorde jøderne ”døren høj og porten vid”, som der står i en salme. Der blev lukket op for den store port, så vi slap for slusen.
Og mens man normalt skal komme uden mobiltelefoner, tasker osv. fik vi lov til at tage det hele med, og vi fik endda lov til at fotografere under vores besøg 25. august 2015 – et tilløbsstykke med 115 deltagere

Jair Melchior og Børge Egelund Jørgensen. Det er overrabbineren til højre! – præciserer Claus V. Jakobsen, som har taget billedet

Kort sagt: Vi fik en meget venlig modtagelse og halvanden times fortælling af den nye overrabbiner Jair Melchior, 32 år og den 8. ”Melchior” i rabbinerembedet. Jair Melchior fortalte om lokalet og ritualerne, viste sin beklædning og Thorah-rullerne og demonstrerede lyden fra vædderhornet Shofar, der primært bruges under nytårsgudstjenesten. Og så blev dørene slået op til Torah-skabet – et prægtigt syn på Synagogens endevæg og et godt eksempel på samarbejdet mellem kirkefolk, for under krigen sørgede danske præster for, at de kostbare ruller blev fjernet fra Synagogen og gemt i Trinitatis kirke, indtil tyskerne var ude af landet.

I Synagogen sidder kvinderne ovenpå og mændene nede i salen, og mændene skal have hovedbeklædning, men det blev klaret nemt for journalistveteranerne, for Synagogen har kalotter, man kan låne.
Jair Melchior fortalte om jødedommen, om jødernes situation i Danmark og om sit syn på jøderne internationalt med udgangspunkt i Israel/Mellemøsten.
Generelt får jøderne en god behandling i Danmark, men Jair Melchior var skarp i mælet om to vigtige spørgsmål: Forbuddet mod rituel slagtning og talen om at forbyde omskæring af drenge. Hans klare standpunkt er, at både slagtningen og omskæringen i dén grad hører den jødiske religion til og derfor bør være tilladt.
Læs resten →

Sommerudflugten 2015

Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov. Foto Finn Hillmose

Edel Hildebrandt venter på kørelejlighed. Foto: Jørgen Falck

Sommerudflugten 11. juni 2015 kørte på skinner igennem et tætpakket program i 10 timer – og i bogstavelig forstand var det på skinner, i hvert fald fra starten, for dagen begyndte på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm ved Ringsted. Med gamle københavnske sporvogne skramlede vi ud ad skinnerne i den grønne skov, og i en sløjfe – dér hvor vognene vender og kører retur til udgangspunktet – stoppede vi i en lysning og hyggede os med kaffe & kage, mens Palle Hansen (billedet herunder t.v.), tidligere medarbejder i TV’s Underholdningsafdeling, fortalte.

Palle Hansen er en af Sporvejsmuseets 170 frivillige. Foreningen har 1.250 medlemmer og 50 års jubilæum i år. Den har skaffet 100 gamle sporvogne – nogle af dem kørte den sidste tur i København i 1972. Der er også gamle busser, som hørte til bybilledet dengang. Og i en remise er der udstyr, uniformer, modeller, fotostater m.v., som man kan studere til baggrundsmusik med datidens populære toner.
Lige nu er der er ikke plads til alt på museet, så en del er opmagasineret i lader m.m. på egnen. Men snart kommer det ind i en ny remise på størrelse med en fodboldbane, bl.a. muliggjort af arv fra medlemmer (største enkeltarv indtil nu er 5 mio. kr.!) Her bliver der også opført butiksfacader som illuderer bybilledet på sporvognenes tid
(Læs videre på side 2)

– De har knageme styr på tingene, socialdemokraterne! Det er et utroligt velforberedt valg. Der går en linje fra åbningstalen i Folketinget over nytårstalen og ”lille Holger” til de politiske velfærdsudspil og økonomiske fremskridtsrapporter, ja selv vismændenes afblæsning af krisen lige før valgets udskrivelse…!
Ordene kom fra Jens Ringberg, politisk kommentator, undskyld analytiker, i DR-Nyheder. ”Vi i Danmarks Radios politiske redaktion må ikke kommentere, vi skal analysere – om end jeg ikke ved, hvad forskellen er!”, erklærede han, da han 3. juni 2015 – 15 dage før folketingsvalget – underholdt 50 af Veteranklubbens medlemmer om valgkampen på et ”her-og-nu-møde”. Underholde er det rette ord, for selv om det var et lærd foredrag med mange skarpe pointer, så rungede latteren jævnligt i ”Bethesda”s ærværdige sal, når Ringberg på sin underspillede jyske facon beskrev partierne og deres situation, fx om de konservative:
– HR-chef Brian Mikkelsen skifter jævnligt lederen ud for at ”få budskabet bedre frem”. Lige nu er det Søren Pape Poulsen, han har ansat, måske efter en MUS-samtale. Han er et utroligt sødt menneske, men de giver ham for lidt at arbejde med. Indbrud, fængselsfangers TV og den slags. Alt for tyndt.
Og om Dansk Folkeparti: – Der er noget teflon over Thulesen Dahl. Alt preller af på ham.
Om Venstre: – De har problemer. Løkkes tøjsag er noget helt specielt. Den taler til folk, og han har ikke rejst sig fra den endnu. Hvad gør de efter valget, hvis de taber? Bliver det Søren Gade eller Kristian Jensen? Usædvanligt at se et stort parti, der står så svagt.
(Læs videre på side 2)

Matematik
Danmark set fra luften – og:
99 bemærkelsesværdige danske kvinder

– hvad har de 3 ting med hinanden at gøre? Ikke noget. Og det har de så alligevel, for 3 af vore medlemmer har for nylig skrevet bøger om emnerne, og det fortalte de om for 40 medlemmer mandag den 18. maj 2015.
Trekløveret et levende bevis på, at det kan være en god idé, at pensionsalderen nu er sat op, for hvis vi bliver i matematikkens verden og udregner gennemsnitsalderen for de tre ”ildsjæle”, er den 77 år, og både indholdet af bøgerne og den levende præsentation gav en indholdsrig og underholdende eftermiddag.

Anker Tiedemann (t.h.) og formand Nikolaj Ifversen. Foto: Finn Hillmose

Anker Tiedemann skriver matematikbøger, som er lette at forstå for 10-14-årige. 15% er læsesvage og har behov for fængende undervisningsmateriale. Anker har udgivet 6 bøger med Danmarks Matematiklærerforening som forlægger. 2 mere er på vej. De har slagkraftige titler og er ikke bare tal, men illustrerede fortællinger, som giver de matematiske formler liv. ”Jeg har min barndoms OTA-bøger i tankerne”, sagde Anker Tiedemann, der endnu har 72 OTA-bøger i sine gemmer! Han har en regel om, at 60 anslag er maksimum-tekstbredde, og han tegner selv forlæg til illustrationerne. Bøgerne er populære. De bliver købt i klassesæt af skolerne og står på 250 biblioteker. En digitaliseret udgave med levende billeder kommer om et par år, og måske er bøgerne på vej til udlandet. De er skrevet så ”universelt”, at de kan læses i hele verden og er for nylig sat til salg i udlandet via bogmessen i Frankfurt.
(Læs videre på side 2)

Foto: Bent Paulsen

Bækken i Korsbæk fik tilført frisk vand på befrielsesdagen 5. maj 2015, da vi besøgte ”Korsbæk på Bakken”. Paraplyerne måtte frem, men vi slap med nogle få millimeter og blev ikke ramt af det skybrud, meteorologerne havde truet med – og det meste af rundvisningen var i tørvejr inden døre.

Det er imponerende, hvad direktør Torben Pedersen, kaldet Torben Træsko, har fået op at stå på 8 måneder. Han må være Bakkens Mads Skjern – en mand med ideer, der tør tage en økonomisk risiko (opførelsen af ”Korsbæk på Bakken” har vist nok kostet omkring 100 mio. kr.) Succesen er tilsyneladende hjemme, for allerede nu er der reserveret rundvisning for over 50.000.

(Læs videre på side 2)

Jeppe Duvå fortalte bl.a., at succesavisen Kristeligt Dagblad satser på os, de ældre. (Foto: Palle Hermund)

Med en let omskrivning af et gammelt mundheld kan man sige, at ”mod sygdom kæmper selv guderne forgæves” – og med influenza måtte Erik Bjerager lægge sig 23. april 2015 og melde afbud som oplægsholder til klubbens generalforsamling.

Men op fra reservebænken sprang redaktionschef Jeppe Duvå, som har været på Kristeligt Dagblad siden 2007 og tidligere på bl.a. Politiken, Børsens Nyhedsmagasin, TV-Avisen og Berlingske. Det kom der en god time ud af. Og mens vi kunne have medlidenhed med chefredaktøren i sygesengen, kunne vi samtidig glæde os over, at hans blad ikke ligger i sottesengen trods sine 119 år – tværtimod: Kristeligt Dagblad har senest noteret en oplagsfremgang på 4,3%, samtidig med at de landsdækkende aviser som helhed er gået tilbage med 6%.
(Læs videre på side 2)

Fotos: Børge Egelund Jørgensen

I invitationen til mødet med Jesper Grunwald 8. april 2015 stod der, at han ville fortælle på en underholdende måde. Løftet blev indfriet, og latteren rungede mange gange fra de 60 deltagere, afløst af ”larmende stilhed”, når fortællingen gik over i refleksioner over Jesper Grunwalds fald fra karrierestigen i DR’s top til tilværelsen i dag som taxachauffør: Klar i vognen kl. 3 om morgenen for at køre en månedsløn hjem på 30.000 kr. mod det dobbelte i chefjobbet.
Stillingen i DR kunne Jesper ikke beholde, for som han siger. ”Jeg var træt af DR, og de var trætte af mig”, og han nåede lige selv at sige op for fire år siden, før han nok var blevet fyret efter 36 års ansættelse.
”Det værste var ikke at sige op, men at se jubelen i deres øjne, da jeg gjorde det!”. Det var blevet nye tider i DR med en ny øverste ledelse og nye managementteorier.
(Læs videre på side 2)

Emnet er døden, men sproget er levende, for kun få taler så smukt dansk som Birgit Meister. Det kunne 65 veteraner høre 2. marts 2015, da Birgit Meister fortalte om sin bog ”Til mine kære”. Den handler om at aftale med sine nærmeste, hvad der skal ske, når man dør. Bogen kom for en snes år siden og er en bestseller i omkring 100.000 eks., og reaktionerne har været ”et totalt bjerg af breve” i Birgit Meisters post- og mailkasse fra læserne om, hvor meget bogen har betydet for dem.

Foto: Finn Hillmose

”Vi vil ikke vide af døden. Derfor er den svær at tale om, men det er en varm handling at gøre det, for som en pårørende har udtrykt det: ’Dit liv betyder så meget for mig, derfor også din død’. Det giver fred i sindet at få gennemført den vigtige samtale i god tid – og sørg for at få det gjort, inden én af jer bliver syg eller døende”, sagde Birgit Meister og fulgte op med praktiske råd:
Inden 8 dage skal et menneske være begravet/bisat, og netop de 8 dage er en bizar blanding af fornuft og følelser, hvor papirer og andre praktiske ting skal ordnes ”midt i de hvirvlende følelser som øjeblikket indeholder”, først med bedemanden: Hvordan skal begravelsen foregå? Hvor? Hvad må kisten m.m. koste? Hvilke salmer? Hvilken musik? Hvilke blomster? Hvilke tekster fra Bibelen? Hvilket gravsted – og måske endda hvilken indskrift på stenen? Hvilken slags sammenkomst efter begravelsen? Hvilke ord fra præsten (eller måske fra en slægtning)? Mange kommer ikke i kirken og føler sig fremmed over for præsten og ritualerne. Slægtninge kan hjælpe præsten med at give prædikenen et personligt præg, fx kan man have skrevet eksempler ned på glæder, sorger, skuffelser, pudsige episoder, måske endda små hemmeligheder fra sit liv. Hver eneste af os er jo et lille stykke danmarkshistorie, og jeg plejer at sige: Skriv med blyant (eller på computer), så du let kan ændre teksten hen over årene.
Tendensen er, at færre begravelser foregår i stilhed og tværtimod bliver gjort til en social begivenhed, som åbner for et mindre knuget møde næste gang med familie og bekendte.
(Læs videre på side 2)

Fotos: Finn Hillmose

Der er møder, man ikke kan referere – de skal opleves. Det gælder sangeftermiddagen i Veteranklubben 21. januar 2015 med Georg Metz. Der var 85 deltagere, et engageret ”kor” – os –  der sang 10 sange, som Metz havde valgt og kommenterede. Derfor blev det ikke bare en musikalsk god eftermiddag, men også en historisk/kulturhistorisk oplevelse.
(Læs videre på side 2 – dér er der også et link til en video fra sangeftermiddagen)