Kategoriarkiv: Arrangementer 2012

Omtalerne af klubbens arrangementer er skrevet af:
AH: Annette Hartung ● BEJ: Børge Egelund Jørgensen ● CS: Claus Seiden ● IF: Nikolaj Ifversen
LI-Z og LL: Lis Lipschitz ● NBH: Niels Bjørn Hansen ● PH: Palle Hermund

Julefrokosten 2012

Fotos: Finn Hillmose

Fotos: Finn Hillmose

Det hedengangne kommunistiske dagblad ”Land og Folk” havde fra 1945 til nedlæggelsen i 1989 til huse i det tidligere ”Hotel Phønix” i København på hjørnet af Bredgade og Dronningens Tværgade. Efter ’89 er bygningen igen blevet til luksushotel, men onsdag den 5. december 2012 blev den nok en gang invaderet af journalister, da Veteranklubben holdt sin julefrokost med 110 deltagere i restauranten i underetagen.

Læs resten

Konstruktiv og positiv journalistik – nye (fy-?) ord i journalistens værktøjskasse

Nalle Kirkvåg – fotograferet af Annette Hartung

Nalle Kirkvåg – fotograferet af Annette Hartung

Journalistens opgave er at stille magthaverne til ansvar, så derfor dur det ikke at indføre “konstruktiv journalistik” som erstatning for den kritiske journalistik. Det blev slået kraftigt fast, da veteranklubben diskuterede de nye journalistiske ideer på et møde 15. november 2012.

Noget mere velvilje var der over for udtrykket “positiv journalistik”, som blev lanceret af mødets taler, lektor Nalle Kirkvåg, fra film- og medieundervisningen på Københavns Universitet.

Læs resten

Bag fængslets mure – et besøg i Vestre

IMG_4370

Peter Vesterheden gav en fængslende beretning i et par timer og inviterede bagefter på besøg i museet og demonstrerede bl.a. konfiskerede rebstiger. Fotos: Claus V. Jakobsen

IMG_4367Over 90 veteraner var i fængsel den 6. og 8. november 2012. Vi besøgte Vestre Fængsel, hvor fængselsinspektør Peter Vesterheden i to omgange i bogstavelig forstand holdt et fængslende foredrag om det daglige liv bag det gamle fængsels tykke mure. Mødet var berammet til halvanden time, men varede mindst en time mere – og så kunne deltagerne også bese fængslets museum på den anden side af gaden bagefter.
Efter at være kommet igennem ”slusen” gik deltagerne op i et mødelokale, hvor der ikke var vand og brød, men kaffe og kage. Læs resten

Nauntofte om “Tyrannernes” fald

Syriens Assad er revnende ligeglad med sit folk. Foto: Finn Hillmose

Syriens Assad er revnende ligeglad med sit folk. Foto: Finn Hillmose

På en yderst velbesøgt Veterancafé onsdag den 24. oktober 2012 gav DR-veteranen Jens Nauntofte en levende og interessant beskrivelse af ”det arabiske forår”, som han fortæller mere om i sin kommende bog ”Tyrannernes fald”. 80-90 veteraner var mødt op for at høre om det arabiske oprør.

Meget passende startede Jens Nauntofte sit foredrag med at fortælle om en opringning fra den amerikanske præsident Obama til den ægyptiske præsident Mubarak, efter at Obama havde set ham holde en tale på TV. ”You must go” ! fastslog Obama ifølge Nauntofte, og så trak Mubarak sig. Der var selvfølgelig også et stærkt pres på Mubarak fra demonstranterne på Tahrirpladsen i Cairo, som på blot 18 dage væltede tyrannen.

Læs resten

Kære forældre, det blev en Nitte

Foto: Annette Hartung

Foto: Annette Hartung

Navneforsker Michael Lerche Nielsen underholdt 8. oktober 2012 40 af vore medlemmer med resultatet af ændringen af navneloven i 2006. Den indebærer bl.a., at forældre nu må kalde deres lille guldklump for fx Nitte eller Tung.

Lerche Nielsen startede med at fortælle om det forældrepar, der efter stor ståhej fik lov at døbe deres søn Christophpher. “Den stavemåde giver ingen mening”, fastslog Lerche Nielsen og forklarede hvorfor. Der blev givet afslag på afslag, indtil kirkeminister Birte Weiss skar igennem og gav forældrene lov.

Læs resten

En spørgelysten “skoleklasse” på RUC

RUC jannie

Jannie Hartely Møller, tidl. medarbejder på Ritzau, fortalte om sin ph.d-afhandling om netjournalistik på DR, Politiken og Nordjyske.

I snit er der 23 elever i en folkeskoleklasse i en københavnsk omegnskommune.Veteranerne kunne klare snittet, da vi satte os i et klasselokale til heldagsseminar på RUC 28. september 2012 – nå, ja, der var et par stykker over klassekvotienten, men egentlig for få, for det blev en rigtig-rigtig god dag. Man kan selvfølgelig også vende det om og sige: Det var da godt, at vi ikke var flere, for spørgelysten var stor, og det er jo en gylden regel, at alle elever i en klasse skal kunne komme til orde. Forelæserne var glade, for som de sagde: Her er da tale om interaktiv undervisning uden forstyrrende facebook (normalt er halvdelen af de unge journalistspirer på facebook og derfor uopmærksomme, mens forelæseren er ”på”)

Så både veteranerne og forelæserne nød dagen.

Læs resten

DR’s nye TV-avis

TV-Avisen1

En fortælling om TV-Avisen
– med afbrydelser!

DR-Nyhedsdirektør Ulrik Haagerup lyder, som om han kan fortælle begejstret og uafbrudt i timevis om sin nye TV-avis kl. 21.30. Men afbrudt blev han med ca. 50 spørgsmål på 1½ time, da 46 veteraner mødte ham i DR-Byen – tilfældigvis på en dato, der har indskrevet sig i nyhedernes verdenshistorie: 11. september.

Læs resten

Per Larsen gør os sikre

per larsen2

Per Larsen går langt på en Cola. Det beviste han for godt 60 fuldvoksne journalistveteraner 30. august 2012 ved et møde i ”Bethesda”s festsal, hvor han i næsten to timer – det svarede for hans vedkommende til én cola – fortalte om sit liv.

Efter at have fejret 40-års-jubilæum som politimand er Per Larsen nu tilknyttet Københavns Kommune med det formål at gøre Hovedstaden til en sikker by. “Og jeg er allerede begyndt at sige de om politiet og vi om kommunen”.

Læs resten

Smukke haver, haleløse katte og spændende del af Danmark

Birkegårdens haver, en oplevelse der tog pusten fra os alle. Foto: Claus V. Jakobsen.

Birkegårdens haver, en oplevelse der tog pusten fra os alle.
Foto: Claus V. Jakobsen.

Veteranklubben trak det gode lod i i junivejret, da 77 medlemmer 6. juni 2012 tog på sommertur til Vestsjælland i lunt og regnfrit vejr.

Første stop var Birkegårdens Haver i Ruds Vedby – stærkt anbefalet af vores næstformand Børge Jørgensen. Og det var en oplevelse, der tog pusten fra alle. De forskellige haver var i flotteste pragt. Og det bekymrede en af deltagerne: “For når vi kommer hjem, vil vore koner være inspireret til at jage os ud på havearbejde”.

Læs resten

Forår for Christiania

Advokat Knud Foldschack orienterede om Christianias juridiske status nu, hvor der samles ind til at overtage området. De over hundrede veteraner blev delt op i hold og fik en grundig rundvisning på Christianias store område.

Advokat Knud Foldschack orienterede om Christianias juridiske status nu, hvor der samles ind til at overtage området. De over hundrede veteraner blev delt op i hold og fik en grundig rundvisning på Christianias store område.

Det er forår i Danmark, og det er også forår for fristaden Christiania. Det understregede fristadens advokat, Knud Foldschack, da hele 110 oplagte journalistveteraner var på sightseeing i Christiania torsdag den 26. april 2012. Sidste år fik fristaden en aftale med Staten om at købe de 33 hektar for 85 millioner kroner. Foreløbig er der solgt Christiania-aktier for 7 millioner kroner, og resten klares stort set med et 30-årigt kreditforeningslån til en rente på 3,4 procent. ”Christianitterne har grund til at være optimistiske i dag”, fastslog Knud Foldschack.

Læs resten

Hurtighed er afgørende

 Foto: Finn Hillmose

Foto: Finn Hillmose

”Hurtigheden er blevet vigtigere end væsentligheden i moderne journalistik”, fastslog Lasse Jensen fra ”Mennesker og Medier”, da han gav sin vurdering af mediernes situation i Veteranklubben forud for generalforsamlingen 16. april 2012.

I 1801 var nyheden om slaget på Reden 17 dage om at nå frem til London Times. I dag ved hele verden besked i løbet af to-tre minutter, hvis der sker en større begivenhed et eller andet sted. På internettet er der deadline hvert sekund, og den største spiller er Google, der ikke har nogen journalister ansat, men opdaterer og videreformidler nyheder, andre har lavet. Der kommer flere og flere webjournalister, og her handler det om: Skriv, skriv, skriv og skriv af! Det går ud over kvalitetskontrollen, så en banal stavefejl kan fortsætte i flere led.

Læs resten

Frederiksborg Slot i sol og regn

Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot. Foto: Finn Hillmose

Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot.
Foto: Finn Hillmose

70 veteraner og ledsagere havde meldt sig til ”ud-af-byen-turene” til Frederiksborg Slot 12. og 13. april 2012, så arrangementet blev gennemført i to omgange i typisk aprilvejr: solskin den ene dag, overskyet og regn den næste. Forfatter og historiker Steffen Heiberg fortalte levende om Christian den Fjerdes pragtslot, hvis hele udsmykning og funktion havde til formål at understrege kongernes magt og rigdom.

Læs resten

Fire journalister, der alle har skrevet bøger

Peter Mose, Anna Libak, Stig Andersen og Egon Clausen.

Peter Mose, Anna Libak, Stig Andersen og Egon Clausen.

Hvad har skrappe departementchefer, fromme missionske bønder, Tøger Seidenfadens visioner og triste skilsmissebørn til fælles? At de alle blev genstand for stærkt koncentreret debat på Veteranklubbens bogcafe 19. marts 2012!

Fire journalister der alle har skrevet bøger, præsenterede ultrakort deres værker for et veteranpublikum med glubende appetit på at diskutere deres oplysninger og holdninger.

Læs resten

Pedros historie

Pedro var som altid iført en spraglet sweater, som han selv havde strikket. Foredraget blev holdt få dage før den strikkende journalists 70 års fødselsdag, og jubelen ville ingen ende tage, da han fik overrakt sin gave – et danne- brogsflag, som formandens kone, Lise Hermund, egenhændigt havde strikket til ham. Foto Finn Hillmose.

Pedro var som altid iført en spraglet sweater, som han selv havde strikket. Foredraget blev holdt få dage før den strikkende journalists 70 års fødselsdag, og jubelen ville ingen ende tage, da han fik overrakt sin gave – et dannebrogsflag, som formandens kone, Lise Hermund, egenhændigt havde strikket til ham. Foto Finn Hillmose.

Der blev uddelt øretæver, og ikke kun verbalt, i de mange år Peder Christoffersen, alias Pedro, var ansat på Ekstra Bladet. Ophovnede øjenomgivelser og bøjede ribben kunne, rent bogstaveligt, forekomme på redaktionen, når temperamenterne stødte sammen, fortalte Pedro bramfrit på den første af Veteranklubbens ”veterancafeer”, der blev holdt i ”Bethesda” på Israels Plads onsdag den 7. marts 2012.

Læs resten

Mere kritik og større krav

jens_otto_kjaer2

Både kunderne og kilderne er blevet klogere. Enhver unøjagtighed kan afsløres på få minutter ved hjælp af nettet, og vi slipper ikke godt fra letkøbte løsninger, der gik an i gamle dage. Derfor må vi uddanne journalisterne til at leve op til mere kritik og større krav!

Den nye rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, var klar i mælet, da han 15. februar 2012 oplistede forskellene på journalistik i dag og i ”de gode gamle dage”.

Læs resten

Peer Kaae: Århundredets mordgåde

kaa

Mordet der ikke vil dø …

Da Peer Kaae blev fyret fra et højtlønnet job gennem mange år på Se & Hør i 2010, besluttede han at begynde et nyt arbejdsliv og udleve nogle af sine mange journalistdrømme. En af dem havde han haft i 20 år, nemlig at skrive en bog om dobbeltmordet på Peter Bangsvej 74 på Frederiksberg i 1948.

Læs resten

Patricia Asbæk i Veteranklubben

patricia(1)

Kunsten at have ”billedgehør”

Ligesom man kan have gehør, altså øre for musik, kan man have ”billedgehør”. Evnen til at se farver og perspektiver behøver ikke være medfødt, men kan trænes op ved at se-se-se på kunst – og ved ikke at nøjes med genkendelsens glæde, men gå til kanten og også se kunst, man ikke umiddelbart kan lide. For det er med billeder som med så meget andet: Alt for meget sødt giver kvalme – sagde Patricia Asbæk, da hun 16. januar 2012 inspirerende og i tordnende tempo øste af sine erfaringer i kunstverdenen i 40 år.

Læs resten