Martin Kristiansen, der har en uddannelse i litteraturvidenskab og som operasanger, opregnede sine mål i tre punkter: 1. Korrekthed, 2. Forståelighed 3. Livlighed.
Målet nås gennem kurser og undervisning. Martin Kristiansen sagde, at en sproglig korrekthed på 80 procent, vil gøre ham tilfreds, og at årsagen til sprogfejl ofte er tidspres. Han kunne godt ønske, at kritikerne har blik for, at der findes andre måder at tale på, end de selv gør.
Sprogredaktøren erkendte, at sproget i DR indeholder flere klicheer end før, og at bestemte udtryk via DR bider sig fast, undertiden uden nuancer og sammenhæng til den oprindelige mening, fx Thor Pedersens udsagn, at “vi kan købe hele verden”, og Margrethe Vestagers “sådan er det jo”, og Jens Otto Krags “man har et standpunkt, til man tager et nyt. Sprogredaktøren mente også, at det lille ord “jo” er blevet overtegnet.
En omfattende, repræsentativ undersøgelse, som Martin Kristiansen citerede i hovedpunkter, viser i øvrigt, at langt de fleste er tilfredse med sproget i DR.
Martin Kristiansens mormor var telefondame hos KTAS i Nørregade, og her var rigsmålet det eneste korrekte. Men nu må vejrværterne i DR godt servere regn, lavtryk og sol med fynsk accent. Og Frank Erichsen (”Bonderøven”) må tale det sprog, der er hans naturlige. Martin Kristiansen pegede på, at sproget også betyder rytme, tempo og stemmeklang og citerede Politiken-redaktør Henrik Cavlings ord om, at arbejdet med sproget er en forudsætning for, at journalistikken kan opnå en højere agtelse
Næstformand Børge Egelund Jørgensen takkede for indlægget ved bl.a. at citere Victor Borge: ”Jeg taler desværre ikke så godt dansk mere – men det er der jo heller ikke mange andre, der gør!”
Derefter blev DR-Byens mødelokale 8200 overladt til Jakob Mollerup, der i 10 år har taget imod klager på bestyrelsens vegne. Jacob Mollerup er ”lytternes og seernes redaktør”, og i den funktion skal han deltage i den offentlige debat. ”Det står skrevet i radioloven, og DR’s programetik er min bibel”, fastslog Jacob Mollerup, der bl.a. har en fortid på Politiken og Information.
I det seneste år, har der været 5-6 “møgsager”. Jacob Mollerup mener, at mange fejl skyldes 3 ting på én gang: Nye tider, nye programmer og nye redaktører. “Det giver for mange risikomomenter, og det har jeg også sagt til DR’s bestyrelse”.
Jacob Mollerup kaldte sin rolle at være “vagthund” og konstaterede, at det er nemmere at begå en fejl end at rette den. Når først fejlen er sluppet ud i DR via TV/radio/net, breder den sig hurtigt til andre medier, og det er svært at få den rettet på en tilstrækkelig måde alle steder.
Blandt det seneste års ”møgsager” viste Jacob Mollerup klip fra og kommenterede “Læsø kalder”, (hvor der er manipuleret i klipningen), “Hele svineriet” (der i sit valg af produktionsselskab lå for tæt på Axelborg) samt en demonstration mod EBH-bank (iscenesat af TV-medarbejderne). TV-Avisens exitprognose blev også nævnt som et meget uheldigt indslag. Og i en helt anden genre mente Jacob Mollerup, at udsendelsesserierne om konditoriet La Glace og auktionshuset Bruun Rasmussen var en voldsom eksponering af private firmaer.
”Vi laver fejl, men lærer af dem hver gang”, sagde Jacob Mollerup og tilføjede, at hans journalistiske børnelærdom var at tjekke, tjekke og dobbelttjekke. Og det er fortsat hans mantra.
LL