Danske bisper og Svenske rododendron | Journalisternes Veteranklub

Fotos: Finn Hillmose.

Fuld bus til veteranernes sommerudflugt i det gamle danske land

Vejret var perfekt og dagen endnu ganske ung, da veteranerne – 70 i alt – mødtes for at drage til Skåne. Mødestedet Ingerslevsgade ved DGI-byen blev brugt for første gang, men det havde alle fået ind på lystavlen. Vanskeligheden viste sig så at være, at alle andre busselskaber med eksotiske destinationer som Hamborg, Prag og München havde valgt samme udgangspunkt, hvilket gjorde det vanskeligt at finde den dobbeltdækker, der ”kun” skulle til Lund og Sofiero. Nå, afsted kom vi med nogen forsinkelse og satte straks kursen mod Øresundsbroen på vej mod Sverige. Næste forhindring var betalingsanlægget, hvor det skulle vise sig, hvem der ikke havde pas med som anbefalet. Også her gik det helt glat. Der var nemlig slet ingen, som ville se nogen form for dokumentation eller stille spørgsmål.

Med bussen på landevejen tog formanden Nikolaj Ifversen ordet og øste af sin store historiske viden og religiøse indsigt , med et foredrag om de danske bisper i Lunds Domkirke. Om Skt. Laurentius hvis navn kirken har fået, og som led martyrdøden i år 258 efter at have delt ud af skattemidlerne til de fattige i Rom. Laurentius blev ristet på bålet, og derfor kan man se en statue af ham i kirkekoret bærende på en rist. I alt ni danske bisper har resideret i Lunds domkirke siden den blev bygget af Asser og indviet af hans brorsøn Eskild i 1100 tallet. Den kendteste af dem er biskop Absalon. Blandt de danske bisper, der er begravet i kirken, så deres sarkofag kan ses, er Anders Sunesøn af Skjalm Hvide slægten og Jakob Erlandsson, der ligesom en del af bisperne i øvrigt på den tid kom i strid med kongen og var indespærret en del af sit liv. Den sidste af de danske bisper i Lund var Niels Palladius der blev på posten til 1560, hvor Skåne ikke længere var dansk.

2x Finn. Den ene er jætten Finn.

Veteranerne blev naturligvis også sluppet løs i domkirken og kunne få syn for sagnet om jætten Finn og den fromme mand, der ville bygge kirken og indgik et væddemål med jætten. Jætten blev snydt og forsøgte derfor at rive kirken ned. Han kan stadig ses som en rasende figur indhugget i en søjle i kirkens krypt. Og udenfor på torvet fik veteranerne sig et muntert glimt af de første svenske studenter, der drog syngende ind over torvet iført deres nye huer og foråret og ungdommens bedste humør og optimisme.

Efter kirken foretrak nogle at hygge sig i det gode vejr i en nærliggende bistro.

Og så afsted med bussen til Sofiero, undervejs med underholdning af turens arrangør Lis Lipschitz, der havde sat sig godt ind i sommerslottets historie, der i øvrigt er så dansk som noget. Slottet er opført af svenske kong Oscar, der byggede det i 1865. I 1905 overgik det til den senere kong Gustav Adolf, dronning Ingrids far, og det og navnlig haven kom til at spille en afgørende rolle i dronning Ingrids liv. Med udgangspunkt i sommerslottet i Skåne skabte dronningen bl.a. haven i Gråsten, der blev hendes sommerbolig i mange år og nu er tilbage som sommerbolig for den kongelige familie

Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal.

I Sofiero blev veteranerne beværtet på god svensk maner med sild og en fremragende varmret. Måltidet blev serveret i slottets kongelige spisesal med hvide duge og stofservietter. Lidt kongelig har man da lov at føle sig, mens man nyder udsigten til de tusinder af rododendron og andre eksotiske blomster, som Sofiero er så berømt for. En herlig eftermiddag i kongelige omgivelser. Så gjorde det ikke så meget, at hjemturen blev en smule tumultarisk på grund af et uheld på motorvejen med en vis ventetid til følge. Men chaufføren kunne jo bare have taget den aftalte vej med færgen i stedet for broen…

Fin sommerudflugt, så den lille franske bjergviol, Lis Lipschitz fik til sin altankasse, var en velfortjent opmærksomhed for en veltilrettelagt tur. Peter Hertz