Det klassiske gruppebillede af turister i Estland dér, hvor Dannebrog dalede ned (Foto: Anker Tiedemann)
Tallin Catedral de Alejandro Nevsky.
Onsdag var der rundtur i Tallin med besøg på stedet, hvor der hvert femte år er en kæmpesangfestival med 15.000-20.000 sangere.
Derefter besøgte vi stedet, hvor Valdemar Sejr i 1219 vandt over esterne, da Dannebrog faldt ned fra himlen, og netop dér, hvor flaget landede på jorden, stillede vi op til det traditionelle gruppebillede. Ifølge legenden hjalp flaget danskerne til sejr. Men ifølge vores dygtige guide, Ulla Neubauer, kom kong Valdemar bagfra, da esterne allerede var blevet nedkæmpet af nogle tyskere. Men vi danskere vandt og kristnede esterne. Sådan er der så meget.
Fængslet i det gamle søfort Paterei, hvor 16 blev stuvet sammen i små rum (Foto: Sisse Jarner)
Ved havnen i Tallin ligger et gammelt søfort, Paterei, der har fungeret som fængsel indtil 2005. Fangerne boede i små celler, hvor 16 var stuvet sammen. Her herskede de stærke fanger over de svage, og det var et brutalt tyranni.
Under frokosten fik vi et foredrag af et tidligere parlamentsmedlem for ”de grønne” i Estland, Valdur Lahtvee, der fortalte en barsk historie om den tyske besættelse og senere den sovjetiske. Han havde selv været fængslet i sovjettiden (Estland fik sin selvstændighed i 1992). Om den nuværende situation, hvor Putin rasler med sablen i forbindelse med situationen i Ukraine, har Estland øget sit militærbudget op til NATO´s anbefalede 2%. Et par dage før vi kom, gennemførte Estland en mobiliseringsøvelse, hvor soldaterne stod klar i løbet af to dage. Hvis nogle af Putins små grønne mænd skulle dukke op, vil de estiske soldater være klar med det samme, sagde Lahtvee – ”og jeg vil selv være klar med min jagtriffel”.
T
orsdag forlod vi Tallin og satte kurs mod Riga i Letland. Vi kørte til ”den hemmelige bunker” i Ligatne, bygget i 1980’erne som tilholdssted for magthaverne i tilfælde af en atomkrig, bl.a. havde den kommunistiske førstesekretær sit eget flotte kontor 9 meter under jorden. Fra bunkeren kunne man overvåge alt, hvad der skete i de større byer i Letland. Der var gasmasker og Lenin-citater til opbyggelse for vagterne. En yderst ironisk og humoristisk guide fortalte, hvordan man ”reparerede” det tekniske udstyr: Efter et kraftigt slag med hånden virkede det igen!
De lokale guider kaldte latter og hovedrysten frem, når de fortalte om KGB-tiden (Foto: Sisse Jarner)
Ambassadør Per Clausens foredrag blev holdt under aftensmaden i en restaurant, hvor al belysning kom fra stearinlys, og tjenerne gik i dragter fra en amatørkomedie fra middelalderen. (Foto: Anker Tiedemann)
Fredag i Riga. Byrundtur til bl.a. frihedsmonumentet og den svenske
port i den gamle by.
Efter frokost gik turen på egen hånd til det kæmpestore Zeppelinermarked i hangarer, bygget til luftskibe under 1. verdenskrig.
I forbindelse med aftensmaden fortalte den danske ambassadør, Per Carlsen, om de politiske forhold. Han har været fem år i Riga og også været ambassadør i Moskva. Per Carlsen blev suppleret af vicepolitiinspektør Jørgen Haugaard, der har været en årrække i Vilnius. Per Carlsen fortaltte, at der er et russisk mindretal i Letland på ca. 30%. Man har forsøgt at gøre dem til lettiske statsborgere. Den prøve, de skal op til i lettisk, er lettere end den danskprøve, indvandrere skal bestå i Danmark, anførte Per Carlsen. Der foregår en mediekamp i de baltiske lande, hvor Per Carlsen skal være med til at etablere en station for radio-TV-nyheder, der på russisk sprog nuancerer de russiske mediers propaganda. Per Carlsen fastholdt, at NATO – hvor han også har været ansat – hele tiden har holdt døren åben for Putin. Situationen har ført til, at mange unge nu forlader Letland.
Pragtslottet Rundale i Litauen, skænket af zar Katharina
den 2. til sin elsker, prins Zubov (Foto: Sisse Jarner)
Lørdag satte bussen kurs mod Vilnius i Litauen. Turen gik til slottet Rundale, der blev skænket af zarina Katharina den 2. til sin elsker, prins Zubov. Et flot slot med smukke sale med kunst, bl.a. et maleri af Rembrandt og en skulptur af Bertel Thorvaldsen. Mange kunstgenstande er kopier, fordi den ægte vare er solgt.
Næste stop var korshøjen ved Siauliai, hvor der står 300.000 kors. De første blev placeret i 1236. Højen er et vigtigt mål for katolske pilgrimme. Under sovjettiden blev den ryddet tre gange, men dagen efter var der stillet nye kors op!
I regnvejr ankom vi til Vilnius, hvor der var lidt vanskeligheder med at finde den rigtige restaurant. Men det lykkedes, og vore chauffører livede gevaldigt op, da et to-mands-orkester med rytmeboks og synthesizer gav en række af de lokale hits.
Søndag gik turen til ”Morgengryets Port”, hvor der i et lille kapel holdes gudstjeneste hver time skiftevis på polsk og litauisk.
Der blev også tid til et besøg i ”Republikken Uzipis”, som er det lokale ”Christiania” – men området er meget velafrettet, selv om republikken er venskabsby med Christania. Der bliver heller ikke solgt hash i republikken, hvor samtlige borgere spiser fælles morgenmad den 1. april hvert år. En havfrue ved flodbredden symboliserer venskabet med Christiania. På universitet var der flere, der prøvede at gå op i det gamle klokketårn med en utrolig flot udsigt over byen, men nedturen var hård for dem, der gik ned ad de umage trapper. Andre brugte fornuftigvis elevatoren.
Efter frokost kørte vi ud til det genopbyggede slot Traika, der ligger idyllisk ude i en sø. Godt 25% af de oprindelige mure står tilbage, efter at slottet blev brændt ned af russiske tropper i 1655 under en krig mellem Rusland og Polen (Litauen var i forbund med Polen dengang). En lang genopbygningsperiode sluttede i 1987, og slottet er en perle. I tilgift fik vi blæsermusik ved søbredden, hvor en stribe orkestre skiftedes til at underholde.
Derefter hjemtur til Vilnius og en hyggelig afskedsmiddag før vi fløj hjem mandag formiddag.
En rigtig fin veterantur! Niels Bjørn Hansen
Graffiti-malere har fået lov til at pynte området uden for Patarei i Tallin – en skærende kontrast til fængslets uhyggelige indre. Der tales om at fjerne fængslet og erstatte det af et moderne forretningsområde med udsigt over vandet. Men så mister byen en kæmpeturisttraktion.
Katedralen i Vilnius. Der var messe, da veteranerne besøgte den.
Korshøjen. De 300.000 kors er et vigtigt rejsemål for katolske pilgrimme. Nu hænger der også et kors til minde om Veteranklubbens besøg..