DANMARK-FRANKRIG – MEN UDENFOR FODBOLDBANEN
Det er forståeligt, at det er rart at være Frankrigs ambassadør her i Danmark. Ikke et stort land med en prestigefyldt ambassadørpost, men nok på en af fransk udenrigstjenestes smukkeste ambassader med lokaler og privatbolig på adressen Kgs Nytorv 4.
Netop nu er det 100 år siden de imposante og forgyldte lokaler blev rammerne for en ambassade, og den forholdsvis nytiltrådte ambassadør, Christophe Parisot, lagde da heller ikke skjul på sin begejstring for de fysiske rammer og for at være landet i Danmark på sin første udepost efter en karriere i primært EU.